Undersøgelse: Mobning og fællesskaber på EUD

Godt 4% af eleverne på EUD svarer, at de har oplevet mobning, mens næsten én ud af fem svarer, at de har oplevet forskellige former for krænkelser. Undersøgelse tyder på, at eleverne har svært ved af vurdere, hvornår noget er reel mobning og tøver med at bruge M-ordet.

Del siden

Udskriv siden

Sjovt eller grænseoverskridende?

DCUM har spurgt 1.342 erhvervsskoleelever om deres oplevelser med mobning på skolen. Det har ført til det materiale, som vi præsenterer her på siden. Et materiale, som bidrager med inspiration og nye perspektiver på erhvervsskolernes trivselsarbejde.

De omskiftelige elevfællesskaber på erhvervsuddannelserne stiller nemlig store krav til eleverne, og de korte skoleophold kræver, at eleverne er omstillingsparate og i stand til at redefinere fællesskaberne på skolen jævnligt. Men det kan være svært for eleverne at afkode grænser og vide, hvornår noget er for sjovt, og hvornår noget overtræder andres grænser.

Svært at sige 'mobning'

Adspurgt direkte viser det sig, at få (4,3 %) elever oplever, at de har været udsat for mobning, mens næsten hver femte (19 %) elev svarer bekræftende på spørgsmål om krænkelser, som man normalt sætter i forbindelse med mobning (f.eks. at blive kaldt grimme navne, at blive holdt udenfor fællesskabet etc.). Selve ordet 'mobning' indgik ikke i disse spørgsmål.

Det kan tyde på, at eleverne har svært ved at identificere både egne og andres grænser for krænkende adfærd og mobning. Hvornår er noget mobning, og hvornår er det værkstedshumor?

En anden forklaring kan være, at eleverne er særligt tilbageholdende med at sætte mobbeprædikatet på sig selv og deres egne oplevelser. Med andre ord: Mobning kan være et tabuiseret og belastet ord, som eleverne ikke ønsker at bruge om sig selv. Man vil ikke fremstå som svag eller som offer.

Mere om mobning

læs mere

Tvivl om ret og pligt

Ca. halvdelen af eleverne vil henvende sig til en person fra skolen, hvis de oplever mobning, og knap halvdelen kender til skolens forpligtelser i forbindelse med antimobbearbejde.

I de efterfølgende interviews uddyber nogle elever, at det sociale ikke får meget opmærksomhed. De er der for at lære noget, og de sociale rammer skifter alligevel hele tiden. Dertil kommer, at mange EUD-elever opfatter det som deres eget ansvar at fungere i fællesskaberne.

Flygtige fællesskaber og tabu-tema

Men de vigtige elevfællesskaber er udfordrede på EUD. Det skyldes blandt andet den omskiftelige hverdag og flygtige struktur med skole- og praktikophold, der kan gøre det svært at opbygge stabile relationer og elevfællesskaber.

I forlængelse heraf hersker der en holdning til, at fællesskaber 'ikke er noget, man prioriterer'. Eleverne har fokus på det faglige, og det sociale samvær ikke spiller så stor en rolle.

Endelig viser undersøgelsen, at EUD-eleverne i vid udstrækning anser problemer med mobning og eksklusion som noget, de selv skal kunne håndtere som voksne mennesker. Dette kan samtidig være en forklaring på, at kun få elever ville gå til skolen, hvis de oplever mobning.

Læs undersøgelsen

... mange skoleforløb er så korte, så man kan se en ende på det og derfor udholde eventuelle krænkelser og mobning

Erhvervsskoleelev

Sammendrag af undersøgelsen

DCUM har lavet et inspirationsmateriale med et sammendrag af undersøgelsen. Materialet er inddelt i tre temaer; elevfællesskaberne på erhvervsud - dannelserne, elevernes oplevelse af mobning og skolens rolle. Det opsamles til sidst i en række anbe - falinger til skolen og lærernes videre arbejde med elevtrivsel.

bestil eller download

Mere om inkluderende fællesskaber

læs mere

Øvelser til lærere og elever om mobning

Find øvelserne her

PDF, ~86 KB

Værktøj til antimobbestrategi

Læs mere her

Se også ...

Artikel: Mobning på erhvervsskoler - "Det er gas - du ka ta' det!"

Der er intet i vejen med værkstedshumor – tværtimod. Humor er en del af det sociale liv, humor skaber stærke relationer og binder mennesker sammen. Vi skal bare være opmærksomme på, når humoren går fra venskabelig sjov og ballade til latterliggørelse og systematisk udstødelse af en eller flere i fællesskabet. Når drilleri bliver til mobning.

Læs mere

Tag snakken om digital dannelse på ungdomsuddannelserne

Det er hendes egen skyld. Det er hans ansvar. Debatten om deling af billeder og krænkende materiale handler i høj grad om at placere skyld samt udpege ofre og gerningsmænd. Men vi skal starte et andet sted, hvis vi skal problemet til livs. Det handler om dannelse, dialog og etablering af moral og etik.

Læs mere

Del siden

Udskriv siden