Sjovt eller grænseoverskridende?
DCUM har spurgt 1.342 erhvervsskoleelever om deres oplevelser med mobning på skolen. Det har ført til det materiale, som vi præsenterer her på siden. Et materiale, som bidrager med inspiration og nye perspektiver på erhvervsskolernes trivselsarbejde.
De omskiftelige elevfællesskaber på erhvervsuddannelserne stiller nemlig store krav til eleverne, og de korte skoleophold kræver, at eleverne er omstillingsparate og i stand til at redefinere fællesskaberne på skolen jævnligt. Men det kan være svært for eleverne at afkode grænser og vide, hvornår noget er for sjovt, og hvornår noget overtræder andres grænser.
Svært at sige 'mobning'
Adspurgt direkte viser det sig, at få (4,3 %) elever oplever, at de har været udsat for mobning, mens næsten hver femte (19 %) elev svarer bekræftende på spørgsmål om krænkelser, som man normalt sætter i forbindelse med mobning (f.eks. at blive kaldt grimme navne, at blive holdt udenfor fællesskabet etc.). Selve ordet 'mobning' indgik ikke i disse spørgsmål.
Det kan tyde på, at eleverne har svært ved at identificere både egne og andres grænser for krænkende adfærd og mobning. Hvornår er noget mobning, og hvornår er det værkstedshumor?
En anden forklaring kan være, at eleverne er særligt tilbageholdende med at sætte mobbeprædikatet på sig selv og deres egne oplevelser. Med andre ord: Mobning kan være et tabuiseret og belastet ord, som eleverne ikke ønsker at bruge om sig selv. Man vil ikke fremstå som svag eller som offer.