På grund af opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område lukkede DCUM den 1. juli 2025. Vores materialer er stadig tilgængelige på dcum.dk efter den 1. juli 2025, men hjemmesiden bliver ikke opdateret. Læs mere om lukningen af DCUM
DCUM har spurgt 1.342 erhvervsskoleelever om deres oplevelser med mobning på skolen. Det har ført til det materiale, som vi præsenterer her på siden. Et materiale, som bidrager med inspiration og nye perspektiver på erhvervsskolernes trivselsarbejde.
De omskiftelige elevfællesskaber på erhvervsuddannelserne stiller nemlig store krav til eleverne, og de korte skoleophold kræver, at eleverne er omstillingsparate og i stand til at redefinere fællesskaberne på skolen jævnligt. Men det kan være svært for eleverne at afkode grænser og vide, hvornår noget er for sjovt, og hvornår noget overtræder andres grænser.
Adspurgt direkte viser det sig, at få (4,3 %) elever oplever, at de har været udsat for mobning, mens næsten hver femte (19 %) elev svarer bekræftende på spørgsmål om krænkelser, som man normalt sætter i forbindelse med mobning (f.eks. at blive kaldt grimme navne, at blive holdt udenfor fællesskabet etc.). Selve ordet 'mobning' indgik ikke i disse spørgsmål.
Det kan tyde på, at eleverne har svært ved at identificere både egne og andres grænser for krænkende adfærd og mobning. Hvornår er noget mobning, og hvornår er det værkstedshumor?
En anden forklaring kan være, at eleverne er særligt tilbageholdende med at sætte mobbeprædikatet på sig selv og deres egne oplevelser. Med andre ord: Mobning kan være et tabuiseret og belastet ord, som eleverne ikke ønsker at bruge om sig selv. Man vil ikke fremstå som svag eller som offer.
Ca. halvdelen af eleverne vil henvende sig til en person fra skolen, hvis de oplever mobning, og knap halvdelen kender til skolens forpligtelser i forbindelse med antimobbearbejde.
I de efterfølgende interviews uddyber nogle elever, at det sociale ikke får meget opmærksomhed. De er der for at lære noget, og de sociale rammer skifter alligevel hele tiden. Dertil kommer, at mange EUD-elever opfatter det som deres eget ansvar at fungere i fællesskaberne.
Men de vigtige elevfællesskaber er udfordrede på EUD. Det skyldes blandt andet den omskiftelige hverdag og flygtige struktur med skole- og praktikophold, der kan gøre det svært at opbygge stabile relationer og elevfællesskaber.
I forlængelse heraf hersker der en holdning til, at fællesskaber 'ikke er noget, man prioriterer'. Eleverne har fokus på det faglige, og det sociale samvær ikke spiller så stor en rolle.
Endelig viser undersøgelsen, at EUD-eleverne i vid udstrækning anser problemer med mobning og eksklusion som noget, de selv skal kunne håndtere som voksne mennesker. Dette kan samtidig være en forklaring på, at kun få elever ville gå til skolen, hvis de oplever mobning.
Læs undersøgelsen... mange skoleforløb er så korte, så man kan se en ende på det og derfor udholde eventuelle krænkelser og mobning
DCUM har lavet et inspirationsmateriale med et sammendrag af undersøgelsen. Materialet er inddelt i tre temaer; elevfællesskaberne på erhvervsud - dannelserne, elevernes oplevelse af mobning og skolens rolle. Det opsamles til sidst i en række anbe - falinger til skolen og lærernes videre arbejde med elevtrivsel.
