Spring til indhold

Indeklima og fagligt udbytte

header image
billede
SM2pigerExt

En analyse af sammenhængen mellem elevernes oplevelse af indeklima og fagligt udbytte i grundskolen.

Hvilken indflydelse har indeklimaet i skolen på elevernes faglige læring?

Det er det centrale spørgsmål, som Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, belyser i denne rapport. Formålet er at sætte fokus på betydningen af et godt eller dårligt indeklima i forhold til elevernes faglige udbytte af undervisningen.

Ifølge undervisningsmiljøloven har alle elever ret til et godt undervisningsmiljø i skolen. Det gælder såvel det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø, der hver for sig og til sammen skal sikre eleverne sundhed, sikkerhed, trivsel og læring.

Undersøgelser fra blandt andet Børnerådet1 og Forbundet Fag og Arbejde, FOA2, har vist, at indeklima har stor betydning for elevernes koncentration og læring. Undersøgelsen fra FOA viser blandt andet, at elevernes koncentration forbedres, hvis temperaturen i klasselokalet sænkes fra 25 til 21 grader, samt at eleverne ved en konstant temperatur på 20-21 grader kan præstere 20 % mere ved opgaver, som kræver koncentration og forståelse.

Rapporten gennemgår først elevernes oplevelse af indeklimaet, og dernæst analyseres sammenhængen mellem indeklima som et samlet fænomen i forhold til forskellige variable af betydning for elevernes oplevelser af deres faglige udbytte i skolen. Desuden indeholder rapporten et appendiks, hvor elevernes oplevelse af støj og faglighed analyseres særskilt, som et eksempel på, hvordan ét indeklimaparameter har betydning for elevernes undervisnings- og læringsmiljø.

Hent rapporten:

Få mere hjælp til arbejdet med indeklima på din skole med DCUMs Indeklimaguide

læs mere
SMpige_cirkel.jpg