Kontakt klageinstansen
- klageinstans@dcum.dk
Hvad siger reglerne?
Siden august 2017 har der været regler om, at du som skoleleder på både grundskoler og ungdomsuddannelser skal sikre, at skolen reagerer på konstatering af/henvendelser om problemer med det psykiske undervisningsmiljø.
Hvis du bliver opmærksom på problemer med det psykiske undervisningsmiljø, f.eks. gennem henvendelser fra elever/forældre/personale eller andre, har du i første omgang ansvar for at vurdere, om der er tale om en situation som skal håndteres efter reglerne for 'mobning eller lignende' i undervisningsmiljøloven.
Denne indledende vurdering bør maksimalt tage en dag eller to.
Se filmen om håndtering af mobning og lignende situationer
Hvornår er det 'mobning eller lignende'?
Dansk Center for Undervisningsmiljø
Hvis skolen konstaterer, at der er tale om mobning eller mobbelignende tilstande, skal skolens ledelse:
- iværksætte eventuelle akut-tiltag for at standse situationen
- indenfor 10 arbejdsdage have udarbejdet en handlingsplan, der beskriver, hvilke indsatser der iværksættes for at løse problemerne.
- informere berørte elever og deres forældremyndighedsindehavere om indholdet af handlingsplan og om akut-tiltag
- følge op på handlingsplanen og justere, hvis det er nødvendigt.
Forebyggelse
- Ifølge reglerne fra 2017 skal alle skoler desuden udarbejde en antimobbestrategi, herunder en strategi for digital mobning.
Hos DCUM kan du finde værktøjer og skabeloner til opsporing og håndtering af mobning
Klager og klagebehandling
Hvis en elev eller dennes forældremyndighedsindehaver ikke mener, at skolen følger regler og handlepligter i forhold til ovenstående, kan vedkommende klage.
Førstebehandling (lokalt)
I første omgang indbringes klagen til skolen, og den skal her behandles af "den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet” (Undervisningsmiljøloven). Som udgangspunkt behandles klager derfor af skolens bestyrelse (for selvejende skoler) eller af kommunalbestyrelsen (for kommunale).
Hvis skolen modtager en klage, bør du som skoleleder kvittere for modtagelsen og informere om den videre proces. Dette kan enten gøres mundtligt eller skriftligt. Hvis det er en elev, der har klaget, skal forældremyndighedsindehavere også modtage en kvittering.
Du skal dernæst sørge for, at klagen bliver videregivet til klagebehandling sammen med al dokumentation for forløbet indtil klagen.
Skolens bestyrelse/kommunalbestyrelsen kan efter almindelige regler uddelegere klagebehandleropgaven - f.eks. til dig som skoleleder.
Behandling af klagen skal føre til en afgørelse om medhold, delvist medhold eller ikke medhold, og afgørelsen skal meddeles den person, der har klaget.
Hvad betyder ...
- MEDHOLD betyder, at klagebehandleren giver eleven/forældrene ret i samtlige af deres klagepunkter. Derefter skal skolen iværksætte de skridt, som klagebehandleren har skrevet i afgørelsen til klager.
- DELVIST MEDHOLD betyder, at klagebehandleren giver eleven/forældrene ret i dele af deres klagepunkter. Derefter skal skolen iværksætte de skridt, som klagebehandleren har skrevet i afgørelsen til klager.
- IKKE MEDHOLD betyder, at klagebehandleren ikke giver eleven/forældrene ret i deres klagepunkter, men derimod mener, at skolen har fulgt lovens handlepligter. I de situationer skal skolen ikke imødekomme klagers ønsker, men i stedet løse sagen på den måde, som skolen har planlagt inden klagen.
Andenbehandling (klageinstans)
Hvis klageren inden 20 dage efter afgørelsen ikke har erklæret sig tilfreds med udfaldet af den lokale førstebehandling af klagen - eller hvis klageren erklærer sig utilfreds med afgørelsen - skal skolen med det samme indbringe klagen til andenbehandling i Den Nationale Klageinstans mod Mobning. Arbejdet skal stadig fortsætte på skolen efter den plan, som er lagt mens Klageinstansen arbejder med klagen.
Klageinstansen vurderer, om den lokale klagebehandling kom frem til det rigtige resultat. Ligesom i den lokale behandling er klageinstansen ikke begrænset til klagepunkterne og vil derfor ofte vurdere bredt, om skolen har overholdt sine handlepligter.
Klageinstansen træffer skriftlig afgørelse og kan enten stadfæste (være enig), ændre (komme frem til et andet resultat end lokalt) eller hjemvise (sende tilbage til fornyet behandling) klagen. Klageinstansen kan også afvise sagen (helt undlade at sagsbehandle).
Afgørelsen sendes til klager og til kommunen. Klageinstansen sender dermed ikke afgørelsen til klagebehandleren, men til den klageansvarlige, dvs. "den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet” (Undervisningsmiljøloven).
Hvis Klageinstansen mener, der fortsat er pligt til at handle i klassen, kan den udstede et påbud over for den klageansvarlige om, at skolen nu skal handle efter loven. Klageinstansen følger op på, om påbuddet er efterlevet og har i modsat fald mulighed for at påføre skolen sanktioner. Denne mulighed har endnu ikke været taget i brug.
Hvis der sker udvikling i sagen på skolen, imens klagen behandles, skal du som klagebehandler beslutte, om oplysningen skal indsendes, eller om I hellere vil genoptage sagen på baggrund af den nye oplysning.
Hvis skolen ikke hører fra/får en tilkendegivelse om afgørelsen fra klager, så skal sagen også sendes ind til klageinstansen.
Klageinstansens afgørelse
Den Nationale Klageinstans mod Mobning vurderer sagen og konkluderer, om klagebehandleren har truffet en rigtig afgørelse i den lokale førstebehandling.
Hvis Klageinstansen finder, at skolen ikke har overholdt lovens handlingspligter, kan afgørelsen suppleres med et påbud om at overholde lovens handlepligter.
Den Nationale Klageinstans mod Mobning fastsætter en rimelig frist for efterlevelse af et eventuelt påbud.
Påbuddet vil ofte kræve, at skolen dokumenterer indsatsen af hensyn til Klageinstansens opfølgning, så det er vigtigt, at du i så fald er opmærksom på at dokumentere denne proces.
Vejledning og viden om undervisningsmiljø
Dansk Center for Undervisningsmiljø
Kan Klageinstansen komme med sanktioner?
For kommunale skoler:
Hvis et kommunalt uddannelsessted ikke har efterlevet et påbud fra Klageinstansen, kan Klageinstansen anmode Det kommunale tilsyn om at sikre, at kommunen efterlever påbuddet.
Det kommunale tilsyn vil i yderste konsekvens kunne træffe afgørelse om tvangsbøder til de medlemmer af kommunalbestyrelsen, der er ansvarlige for, at skolen undlader at efterleve påbuddet.
For selvejende skoler:
Hvis en selvejende skole ikke har efterlevet et påbud fra klageinstansen, kan Undervisningsministeren efter anmodning fra Klageinstansen tilbageholde tilskud. Beløbet vil blive fastsat under hensyn til skolens økonomi og sagens karakter.
Tilbageholdelsen af tilskud kan vare, indtil påbuddet er efterlevet. I nogle tilfælde kan tilskuddet helt bortfalde.
Har skolen pligt til at vejlede forældre og elever om regler og klageadgang?
Skolerne skal, hvor det er relevant, vejlede elever og forældre om, at der er handlepligter, som skolen skal følge ved mobning eller lignende situationer. Det gælder uanset, om eleverne eller forældrene har brugt ordet mobning, eller de på andre måder har givet udtryk for, at der er problemer med det psykiske undervisningsmiljø i klassen.
Både folkeskoler og andre grundskoler har desuden pligt til at vejlede om, at elever og forældremyndighedsindehavere kan klage, hvis de ikke er tilfredse med skolens håndtering.
Elever og forældremyndighedsindehavere skal ikke bruge ordet klage, før skolens pligt til at vejlede indtræder. De skal vejledes, hvis de udtrykker utilfredshed med situationen, og de kan både klage over, at skolen ikke mener, det er mobning eller lignende situationer, men også over alle dele af et håndteringsforløb. Endelig kan de klage over skolens antimobbestrategi.
Hvad er forskellen på klageansvarlig og klagebehandler?
Skolens eller institutionens klageansvarlige er den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet.
Klagebehandleren er den, som behandler klager efter reglerne og søger for, at procedurer og tidsfrister overholdes.
Den klageansvarlige kan uddelegere klagebehandlerrollen til f.eks skolelederen.