Projekt: Kvalitet og ledelse i nordiske dagtilbud

Hvordan forstås begrebet 'pædagogisk kvalitet' på tværs af de nordiske lande? Hvilken viden, værktøjer og metoder anvender ledere af nordiske dagtilbud til udvikling af den lokale praksis? Hvad er deres erfaringer?

Disse og mange andre spørgsmål får vi svar på i et tværgående nordisk projekt, hvor DCUM, FOBU og Nordisk Förskola gennem interviews og spørgeskemaundersøgelse har indsamlet viden fra dagtilbudsledere i de nordiske lande. 

Her på siden finder du:

• Undersøgelsesrapporten rapport med bilag
• Rapportsammendrag
• Eksempler fra interviews med dagtilbudsledere
• konkrete værktøjer til inspiration.

Resultaterne skal inspirere og bidrage til arbejdet med kvalitet og faglig ledelse i de nordiske landes dagtilbud. Projektet har et bredt nordisk fokus, men vil samtidig bidrage med vidensdeling blandt de enkelte fagprofessionelle i den pædagogiske praksis. Projektet kan på denne måde understøtte kvaliteten hos de enkelte dagtilbud og dermed det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Webinar med undersøgelsens resultater

Den 12. september 2024 afholdte vi et webinar, hvor vi udover at præsentere resultaterne af undersøgelsen også delte fælles nordiske erfaringer, anbefalinger og inspirerede hinanden til vores pædagogiske praksis.

Vi får det samme, men prisen varierer

Projektets blik rundt i Norden viser, at vi på flere punkter ligner hinanden, når vi taler målbare og sammenlignelige parametre som f.eks. normering og pædagogandel. Men når vi zoomer ind på prisen, så bliver billedet mere broget.

Vi kan se, at en plads i vuggestue (0-2 år) koster fra 1100 DKR til godt 4200 DKR om måneden inklusiv kost. Her topper Danmark listen, mens Sverige er billigst. I Finland og Norge varierer prisen med husstandsindkomsten og kan således være alt fra 0 DKR til ca 2200 DKR.

Og hvad får forældrene så for pengene? Her tegner der sig et noget mere homogent billede, f.eks. i forhold til nomineringer. Her har Danmark og Norge de bedste nomineringer med tre børn pr. voksne i 0-3 års alderen og seks børn pr voksen i (3-6 år), men udsvingene er små på tværs af landene.

I vores rundspørge figurerer Sverige med et gennemsnit på 5,1 børn pr. voksen, idet der ikke opgøres på aldersgrupper.

Når vi ser på sammensætningen af det pædagogiske personale, så er der igen variationer landende imellem, men også interne difference i f.eks. Island, hvor der iflg. loven skal være 66 % pædagoguddannede, men ude i daginstitutionerne er tallet ca 20 %.

Alt i alt tegner der sig et billede af, at Norden varierer på pris og pædagogandel, mens normeringen er fhv ens. Hvis normeringen vejer tungt som kvalitetsparameter, hvilket ofte er tilfældet, så er det nærliggende at vende blikket mod det eller de lande, som leverer samme normering og pædagogandel som de øvrige, men til lavere pris for forældrene. Og her falder Sverige i øjnene i denne lille undersøgelse.

Masser af forbehold

Når det så er sagt, så skal vi huske at træffe en række forbehold for resultaterne og fortolkningerne ovenfor. Først og fremmest har vi i desk researchen kun korrigeret for de forskelligheder, der måtte være i indbygget i selve tallene (er prisen med eller uden kost? Er der forskel i aldersopdelinger osv.). Vi kan på dette niveau ikke tage højde for andre potentielle underliggende strukturer eller divergerende opgørelsesmetoder, som kan gøre det problematisk at sammenligne tallene. F.eks politisk omkring differentieret betaling etc.

Dertil kommer, at de tre udvalgte parametre tegner et lille hjørne af det billede, man kan kalde kvalitet i dagtilbud. Kvalitetskriterier og -opfattelse varierer fra land til land. Nogle kriterier kan fhv. let kvantificeres og måles. Andre kan ikke.