
Mia Lønsmann Skole
- loensmann@dcum
- Telefon
- (+45) 72265402


Med projekt Børnemiljøvenner sætter vi fokus på, at voksne og børn skal være sammen om hverdagen i dagtilbud – og sammen om det gode børnemiljø i dagtilbud.
Børnemiljøvenner består af en række materialer og værktøjer, der skal klæde pædagoger på til systematisk at tilrettelægge og gennemføre inddragende pædagogiske forløb og processer med børn.
Børnene ved bedst, hvordan deres hverdag fungerer i dagtilbuddet. Derfor er det vigtigt, at de inddrages i forhold, der vedrører børnemiljøet i deres dagtilbud.
I Danmark har vi tradition for at lytte til børnene i vores dagtilbud, og vi har en masse pædagoger, der gør en forskel i vores børns hverdag. Alligevel forstås børneinddragelse bredt, og der er på tværs af landet stor forskel på, hvordan og hvor meget børn oplever at blive inddraget i beslutninger og tilrettelæggelsen af hverdagen i deres dagtilbud.
Børnemiljøvenner er støttet af Nordea-fonden.
Dagtilbuddene er allerede gode til at lytte til børnene, så vi har et godt fundament. Men vi kan godt blive endnu bedre til systematisk at inddrage børnene, når det kommer til deres børnemiljø.
Direktør, DCUM


Vil I gerne vide mere om værktøjet, og hvordan I kan bruge det i jeres dagtilbud, så vil vi meget gerne tage et møde med jer om det. Kontakt projektleder Mia Lønsmann Skole på mail loensmann@dcum.dk eller telefon 72265402, hvis det kunne være interessant for jer.
Projektet udmøntes konkret i en række pædagogiske værktøjer, som kan bruges til at arbejde med børnemiljøet i børnehøjde - hvor børnene inddrages og bliver klædt på til at bruge deres stemme som børnemiljøvenner.
For at sikre, at værktøjerne bliver praksisnære, udvikles de i tæt samarbejde med børn og pædagogisk personale. Herefter evalueres værktøjerne og formidles nationalt.

Børnemiljøvenner er samlet i en æske indeholdende seks forskellige dialogværktøjer
Materialet henvender sig til pædagogisk personale og ledere i dagtilbud på 3-6 års området.

Vi har samlet erfaringer fra projektet i en læringsopsamling, som blandt andet redegør for hvilken forandring og værdi dagtilbuddenes arbejde med Børnemiljøvenner har bidraget med i forhold til at styrke børnenes indflydelse og trivsel.
DCUM inviterede d. 17. september 2024 til webinar om, hvordan dagtilbud kan arbejde systematisk med at inddrage børnenes perspektiver og sikre, at de får medindflydelse på deres børnemiljø.
På webinaret præsenterede vi materialer og værktøjer fra projektet Børnemiljøvenner.


Nordea-fonden har et almennyttigt og velgørende formål. I 2023 uddeler fonden ca. 700 mio. kr. til projekter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur i Danmark, Grønland og på Færøerne. Nordea-fonden uddeler også legater til studieophold i udlandet.
Nordea-fonden prioriterer støtte til fire fokusområder: Børn og unge godt på vej, Ud i det fri, Lyst til at deltage og Liv i det lokale.