Inspirationshæfte: Mobning og fællesskaber på EUD

DCUM har spurgt 1.342 erhvervsskoleelever om deres oplevelser med mobning på skolen. Det har ført til dette materiale. Et materiale, som bidrager med inspiration og nye perspektiver på erhvervsskolernes trivselsarbejde.
De omskiftelige elevfællesskaber på erhvervsuddannelserne stiller nemlig store krav til eleverne, og de korte skoleophold kræver, at eleverne er omstillingsparate og i stand til at redefinere fællesskaberne på skolen jævnligt. Men det kan være svært for eleverne at afkode grænser og vide, hvornår noget er for sjovt, og hvornår noget overtræder andres grænser.