På grund af opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område lukkede DCUM den 1. juli 2025. Vores materialer er stadig tilgængelige på dcum.dk efter den 1. juli 2025, men hjemmesiden bliver ikke opdateret. Læs mere om lukningen af DCUM
I undervisningslokalet sætter Katrine sig altid på stolen forrest til højre. Og hun vil gerne have god plads omkring sig. Lyde fra medstuderendes tastaturer, samtaler, vejrtrækning og susen fra undervisningslokalets ventilationssystem distraherer Katrine, mens hun forsøger at lytte til underviserens stemme. Hun hører nemlig alle detaljer og tager alle lydindtryk ind. Katrine er 27 år, har ADHD og Aspergers Syndrom. Så er hun ved at skrive speciale som civilingeniør i velfærdsteknologi, og hun er bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH).
Katrines hjerne fungerer anderledes end de flestes, og det påvirker måden, hun tænker, oplever og forstår verden på. Det kan give anledning til enorm udmattelse, fordi hun oplever alt i høj detaljegrad. Hun udtrykker det selv som, at hun ”ikke kan se skoven for bare blade”. Men derudover møder Katrine og andre studerende med forskellige funktionsnedsættelser også andre barrierer og udfordringer. Det handler bl.a. om de administrative og strukturelle forhold.
”Ét er, at det er hårdere for mig at være studerende og bare være til stede i et klasselokale, men samtidig ligger der også en øget administrativ byrde, når man er studerende med funktionsnedsættelser, i form af alle de her dispensationsansøgninger, SU-ansøgninger, eksamensvilkår og hjælpemidler,” siger Katrine om den ekstra byrde, der påhviler mange studerende med funktionsnedsættelser.
Ét er, at det er hårdere for mig at være studerende og bare være til stede i et klasselokale, men samtidig ligger der også en øget administrativ byrde.
Katrine er langtfra alene. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) peger i en rapport fra 2021 på, at problemer med at gennemføre en uddannelse i et vist omfang kan tilskrives forhold, der direkte knytter sig til det at have en funktionsnedsættelse.
I Danmark er de videregående uddannelsesinstitutioner forpligtede til at kompensere studerende med en funktionsnedsættelse, hvis det er nødvendigt. Det har til formål at ligestille deres muligheder for at deltage i uddannelsen på lige fod med øvrige studerende. Når uddannelsesinstitutionen bliver bekendt med, at en studerende har en funktionsnedsættelse, har den pligt til løbende at undersøge og vurdere, om den studerende har behov for individuel tilpasning. Det kan f.eks. være studiestøttetimer eller særlige prøvevilkår.
Alligevel oplever mange studerende med en funktionsnedsættelse ekstra udfordringer i løbet af deres uddannelse. Og undersøgelser viser, at ca. halvdelen af studerende med funktionsnedsættelser ikke har modtaget vejledning om særlige muligheder for individuelle tilpasninger og støtte.
For Katrine er hendes primære udfordring at være fysisk til stede på studiet, fordi de mange sanseindtryk udmatter hende. Det medfører, at hun har behov for at studere på nedsat tid, hvilket dog ikke er en reel mulighed på studiet lige nu. Katrines uddannelsesforløb er derfor stykket sammen på tværs af hold og årgange for at få det hele til at gå op, og hun skal derfor også kunne håndtere skiftende og flygtige sociale tilknytninger undervejs. Og så hjælper det heller ikke, at SU i dette tilfælde ikke forlænges, selvom studiet bliver længere, pointerer Katrine.
I maj 2021 indgik et bredt flertal af Folketingets partier og regeringen en politisk aftale om en samlet indsats for elever og studerende med funktionsnedsættelser på ungdomsuddannelser og på videregående uddannelser. Aftalen slår fast, at alle har ret til uddannelse. Uddannelsessystemet skal derfor kunne rumme, at studerende har forskellige forudsætninger. Ifølge aftalen skal dette realiseres igennem syv initiativer, som både rummer evaluering af eksisterende forhold, mulighed for særlige grunduddannelsesforløb, rådgivningsindsatser m.m.
To af disse initiativer så dagens lys i februar 2022. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) står nemlig bag udviklingen og lanceringen af to initiativer med fokus på videregående uddannelser. Det drejer sig dels om et vejledningsmateriale, og dels om et digitalt planlægningsværktøj.
Vejledningsmaterialet indeholder bl.a. et overblik over 47 forskellige funktionsnedsættelser, beskrivelser af hvilke udfordringer de studerende med funktionsnedsættelser kan opleve og anbefalinger til, hvordan man kan støtte studerende på deres studie.
Derudover har DCUM udviklet den digitale platform www.minstudieplan.dk. Platformen er et planlægningsværktøj for studerende med en funktionsnedsættelse. På minstudieplan.dk kan studerende både strukturere de enkelte semestre og skabe overblik over hele studiet. Hvornår skal der evt. søges dispensationer? Hvilke fag kan/skal tages hvornår? Hvordan påvirkes eksamensafvikling? Og så kan det hele deles med den studerendes vejleder, som også har adgang til platformen og den studerendes studieplan.
DCUM har gennem arbejdet med initiativerne kunnet se, at uddannelsesinstitutionerne forvalter indsatsen for studerende med funktionsnedsættelser forskelligt. Ligesom institutionernes indgange til vejledning, grad af viden om funktionsnedsættelser og ressourcer varierer. Derfor er det DCUM’s forhåbning, at man med både vejledningsmaterialet, den digitale platform og de andre initiativer, der er igangsat i forbindelse med den politiske aftale, kan understøtte studerende med funktionsnedsættelsers uddannelsesforløb. Og at det bliver på en måde, så Katrine og andre studerende med en funktionsnedsættelse på sigt ikke skal kæmpe en ekstra kamp med administrative og strukturelle barrierer. Så de kan koncentrere sig fuldt ud om at studere på lige fod med andre studerende.
