Praksiseksempel: Tjørnegårdsskolen

Tjørnegårdsskolen i Gentofte er et godt eksempel på, hvordan man kan inddrage elever, lærere og pædagoger sammen kan designe en skolegård og legeplads. Interessen kom af at skolen ønsker at skabe et inspirerende udemiljø som kan bruges i undervisningen og i fritiden. Som en del af udviklingen af skolegården har de voksne lært at inddrage elevernes perspektiver, da de fik vigtig indsigt i eleverne behov og interesser.   

På tjørnegårdsskolen savnede de et inspirerende udemiljø som kunne bruges både i undervisningen og i fritiden. Under udviklingen af skolegården, blev man særlig positivt overrasket over værdien ved at inddrage elevernes perspektiver. Man opdagede at det gav en vigtig indsigt i deres behov og hvad der interesserede dem.  

Udvikling af skolegård og legeplads  

Skolen har ønsket at skabe tværfaglige og stimulerende undervisningsmiljøer udendørs for de praktiske musiske fag og naturvidenskabelige fag. Skolen har parterre-lokaler med direkte adgang til et uudnyttet gårdmiljø for mellemtrinnet og udskolingen, hvor man har ønsket at skabe et mere inspirerende læringsmiljø, som kan bruges i undervisningen og fritiden. Her har skolen har deltaget i et projekt, hvor en landskabsarkitekt, lysdesigner og kunstner har samarbejdet med elever og lærere om at udvikle en ny skolegård sammen med lærere, pædagoger og elever.   

I den forbindelse har de forskellige eksperterne afholdt workshops sammen med elever, pædagoger og lærere for at inddrage deres perspektiver. Her har elever og lærere skulle tage billeder af den eksisterende skolegård, hvor de har skulle tage billeder af stederne som de ville beholde og dem som de ikke ville beholde. Derudover har lærere og elever sammen bygget med forskellige materialer til at designe den skolegård, som de ønsker. Det er i disse processer, hvor lærere og pædagoger har fundet stor værdi i elevernes indsigt og behov, som man i høj grad har valgt at følge op på i valget af udstyr og aktivitetsmuligheder på skolegården i samspil med lærere og pædagogers ønsker til læringsmulighederne. Eksempelvis ville de voksne etablere et naturgrønt område, hvor eleverne kunne fordybe sig, mens eleverne ville have en aktivitetsbane, så de kunne bevæge sig mere. Her blev det besluttet at prioritere aktivitetsbanen, og de voksne har også valgt at imødekomme andre ideer som for eksempel en skaterbane. Det fysiske byggeri står endnu ikke færdigt, men denne oplevelse har givet en vigtig viden om, hvordan man kan inddrage elever aktivt, når man skal udvikle skolens fysiske rammer. På den måde kan man i højere grad sikre at rammerne taler til elevernes interesser og bliver aktivt brugt.  

Som viceskolelederen Martin Villumsen fortæller, så har både de voksne og eleverne fået rigtig meget ud af udviklingsprocessen: ”Det der har været fedt i den her proces, er at vi har haft medarbejderne og børnene så tæt på. Og hvor meget vi har lært af børnenes perspektiv på, hvad der er gode udemiljøer. Det kunne være alle mulige miljøer, men hvor meget de egentlig ved og har styr på og har et ”say” ind i, hvad de gerne vil have, at det skal være. Det har vi lært rigtig meget af. Så det er fedt at invitere brugerne og dem der skal stå i det hver dag, ind i den proces. Det er vigtigt.”  

Skolen har nemlig på baggrund af deres erfaringer gået videre med deres eget udviklingsprojekt. Denne gang i indskolingen. Her har pædagogen og viceskolelederen designet et forløb, hvor eleverne har skulle designe deres egen drømmelegeplads. De voksne har lavet og delt videoer af den nuværende legeplads for eleverne, da det foregik under corona. Hertil har eleverne bl.a. skulle tegne deres drømmelegeplads og delt den med de voksne. Eksempelvis fortalte pædagogen og viceskolelederen at det blev besluttet i fællesskab med eleverne, at legepladsen skal have en svævebane, da var klart gennemgående interesse blandt eleverne.