Praksiseksempel: Frelloskolen

På Frelloskolen i Varde har de prioriteret at skabe en skole i børnehøjde, hvor de fysiske rammer talte til børns nysgerrighed og inviterede til udforskning.

Frelloskolen er et godt eksempel på hvordan man har tænkt pædagogikken sammen med de fysiske rammer i et nyt skolebyggeri. Skolen afspejler en af de seneste bud på fremtidens skole og hvordan man kan designe sine fysiske rammer til at understøtte projektbaseret undervisning gennem eksperimenterende og praksisnær læring. Det er en ny folkeskole fra 2021, som kendetegner sig ved ikke at have faste klasselokaler, men faglokaler.

Fremtidens skole

Skolens fysiske rammer er designet til at vække elevernes nysgerrighed og lyst til læring ved at de kan gå på opdagelse i forskellige læringsmiljøer, der tilbyder flere typer af læring og undervisning. Herunder ønsker skolen at styrke elevernes engagement for det globale samfund ved at de skal arbejde med internationale samfundsforhold og udvikle deres kompetencer i en virkelighedsnær kontekst, der gør læringsoplevelsen mere meningsfuld. I udviklingen af Frelloskolen har lærerne været med til at designe faglokalerne og testet projektorienteret undervisning, som er netop den undervisningsform de mener kan understøtte tiden og fremtidens læring bedst.

Skolen er også tænkt nøje sammen med det lokale samfund. Skolen er placeret tæt på fritidscenteret, hvor de har adgang til forskellige idrætsfaciliteter og en kantine. I stedet for at have sin egen kantine, vil de bruge skolens madværksted og væksthus, så eleverne selv kan skabe og dele deres produktioner med hinanden. For skolen er det nemlig en prioritet at eleverne kan skabe og udstille produkter til at inspirere andre elever. Der er desuden fagfolk fra det lokale bibliotek tilknyttet til at drive skolens bibliotek for at sikre en inspirerende kulturformidling på tværs af alle årgange fra 0. til 9.klasse.

Undervisning i faglokaler inde og ude

Skolen er organiseret i fagområder som understøttes af en pædagogisk logik i de fysiske rammers æstetik. Hvert område har en vægudsmykning med et Frelloværk, der er blandet sammen med fagligt indhold, så det er let at finde rundt i de forskellige fagområder for både elever og lærere.

Alle skolens fællesrum er desuden navngivet efter Frelloværker, som eksempelvis Det Gyldne Rum, der er skolens hjerte. Der er også fællessalen Skovbunden, som er et stort rum til samlinger, hvor der kunne være plads til 1000 mennesker. I forbindelse med navnet har man valgt at gøre gulvet grønt. Der er også en gang som er navngivet Vejen, da er en gennemgang til fritidscenteret. Skolens faglokaler er inddelt efter fagkodet værksteder og laboratorier. Det vil sige at et fagområde har både et værksted og laboratorie. I værkstedet arbejder eleverne med den praktiske eksperimenter i et fag, mens de i laboratoriet undervises i et fags teoretiske indhold.

Eleverne har også gode muligheder for at arbejde fordybet enkeltvis og i grupper i et fagområdes fællesareal. Her kan eleverne sidde på læringstrapper i vinduerne eller ved skærmede siddepladser, hvor man kan arbejde fordybet. Fællesområderne kan også bruges til undervisning, da hvert lokale havde mobile tavler. Skolen har desuden tre større læringstrapper, hvor indskoling, mellemtrin og udskoling, hvor alle eleverne fra de forskellige klassetrin kan samles.

Generelt har skolen mange typer af læringstrapper udendørs og indendørs. De fysiske rammer udendørs er designet til at kunne til udeundervisning for at understøtte både formel og uformel læring. Her er væksthuset eksempelvis blevet placeret tæt på madkundskabslokalerne, så man let kan dyrke grøntsager i biologi og bruge råvarerne i madkundskab. På den måde har faglighederne god mulighed for at tale sammen på tværs af rummene.