Praksiseksempel: Erlev Skole

Erlev Skole i Haderslev er et godt eksempel på, hvordan man i nyt skolebyggeri har tænkt pædagogikken og de fysiske rammer nøje sammen. Skolen repræsenterer et af de nyeste bud på fremtidens skole, hvor man har fokus på bæredygtighed, natur, sundhed, bevægelse og leg. 

Erlev Skole er en ny folkeskole fra 2021, og  Danmarks første skole bygget i træ, hvor man har lagt vægt på bæredygtighed og et godt indeklima. Skolen beskriver sig selv som en legende skole, der giver plads til at lære fremtidens kompetencer som nytænkning og samarbejde.  

Fremtidens skole  

Skolens pædagogiske kerneværdier er leg, sundhed, bevægelse, natur, bæredygtighed. Værdier som afspejler tiden og fremtiden. Skolens arkitektur, indretning og materialevalg er inspireret af et newzealandsk læringssyn, hvor de har lagt vægt på de fleksible, funktionelle og åbne læringsmiljøer, hvor udendørsrammer bruges som en naturlig del af undervisningen. Eksempelvis har skolen et væksthus, hvor det er meningen man skal kunne arbejde med natur og bæredygtighed.

Derudover har skolen tre hjerterum. Der er caféen som fungerer som et samlingsrum for hele skolen. Det bliver også omtalt skoletorvet, som er en aula i dobbelthøjde, hvor hele skolen kan spise sammen. Der er også to legehuler i rummet, som er ved at blive udviklet færdig. De to andre hjerterum består af det pædagogiske læringscenter (PLC) og multiværkstedet. Her fungerer PLC både som et inspirationsrum og bibliotek. Multiværkstedet er opdelt efter tre forskellige fagzoner: håndværk og design, billedkunst og natur/teknologi. Som de fleste moderne skoler, har man tænkt det lokale kultur- og erhvervsliv ind i skolens hverdag, da man ønsker at vække elevernes interesse for ikke-boglige erhverv. 

 

 

De nye fysiske rammer og pædagogik  

Udviklingen af Erlev Skole har været i gang siden 2013. Her er elever og lærere løbende blevet inddraget i udviklingen. Det har bidraget til et højt engagement for ibrugtagningen, da både lærere og elever føler et stort ejerskab over læringsmulighederne, som de nye fysiske rammer tilbyder.  

I udviklingsprocessen har en lærergruppe blandt andet været på inspirationstur og deltaget i flere workshops sammen med arkitekterne. Eleverne blev inddraget ved at tage billeder, optage film og skrive små tekster til at vise, hvor og hvordan de lærte bedst. Skolen afholdt også en større møbelmesse, hvor eleverne kunne teste møblerne over 14 dage, hvorefter de skulle afgive deres stemme på en computer. Til deres store overraskelse, kunne de genkende mange af møblerne, da den nye skole åbnede.  

Ifølge skolelederen Karsten Jessen har tiden haft stor betydning for en grundig behovsanalyse af, hvad man pædagogisk ønskede af de nye fysiske rammer. Det har givet god plads til overvejelser og refleksioner, som har gjort det muligt at tænke pædagogikken nøje sammen med skolens rum, da særligt har været vigtig, da klyngeundervisning er en ny pædagogisk tilgang for skolens lærere.  

Når man vælger at udvikle en ny pædagogik sammen med nye fysiske rammer, er det iflg skoleleder vigtigt at bevare modet og holde fast i den idé, som man er ved at skabe. Det gælder om at holde fast, og udvikl de pædagogiske argumenter i takt med at man bliver klogere på, hvad er det for et byggeri vi egentlig har gang i.”

Klyngeundervisning med forskellige læringszoner 

I Haderslev Kommune er området for børn og unge organiseret efter læring i universer: børneuniverset, junioruniverset og ungeuniverset. Børneuniverset og junioruniverset skal tilbyde eleverne fleksible og alsidige læringsmuligheder, der tilrettelægges efter deres interesser, behov og faglige niveau, i stedet for et fastlagt skema. Som skolelederen Karsten fortæller, så er de fysiske rammer skabt til at møde barnet, der hvor barnet er i sin læring: ”Vi har mere end 200 lokaler på den her skole. Det er bare ikke traditionelle klasselokaler, men lokaler til undervisning, hvor man jo egentlig møder barn i læring, der hvor barnet er.”  Erlev Skole har et børneunivers og juniorunivers med plads til 500 elever fra 0.-6. klasse, der undervises i årgange. En årgang har undervisning i et område kaldet en klynge, der består af fem forbundne lokaler, der rummer flere forskellige læringszoner. De fysiske rammer for en klynge består af to grupperum, et almindeligt klasselokale, projektzone og et fællesrum. Derudover har det været en prioritet at der var et køkken i alle klyngeområder.  

I fællesrummet er der pladser til at fordybe sig flere forskellige steder i rummet og en læringstrappe, hvor eleverne kan vælge at sidde enkeltvis eller i grupper. Indeni rummene er gulvet i forskellige farver som indikerer, hvor elever og lærere kan tale sammen og hvor de kan være stille. Grupperummene og projektzonen er indrettet med et gulvtæppe og kasser, som kan sættes sammen på forskellig vis afhængig af behov. På den måde kan eleverne også være med til selv at organisere, hvordan de ønsker at fordybe sig i rummet.   

Undervisning i klynger stiller krav til et stærkt lærersamarbejde og undervisningskompetencer, da lærerne i princippet skal kunne undervise i alle fag. Her består et lærerteam af fire lærere, som kan fordele sig med 40 elever. Det giver god mulighed for at undervise i små og større grupper, hvor lærerne kan udforske forskellige undervisningsformer i de forskellige rum. Her fortæller læreren Christer at man ønskede at skabe rum til flere undervisningsmuligheder: ”I indskolingen talte vi meget om at få et miljø, hvor vi kunne lave mange forskellige ting. At det ikke bare skulle være et bord og en stol til hver elev. Der skulle også noget andet til.”   

Ved at lærerne har været med til at vælge undervisningsformen og rummenes design og indretning, fortæller Christer at oplever de at få gode muligheder for at udforske nye og flere typer af undervisningsmetoder sammen med eleverne. Lærerne er motiveret til at udvikle ibrugtagningen, da de selv har været med til at vælge pædagogikken og designet af de fysiske rammer, så det understøtter deres undervisning.  

Ifølge Christer understøtter de fysiske rammer de pædagogiske muligheder, som man har ønsket at skabe: ”Det giver jo nogle flere muligheder for at lave værksteder og lave åben undervisning, når børnene kan gruppere sig rundt omkring. Det behøver ikke at være indeni det ene lokale, hvor der sidder 20 mand ovenpå hinanden og har svært ved for eksempel at spille et spil, fordi alle sidder tæt på hinanden. Her der har vi så god plads at vi kan brede dem ud og være flere steder, og vi kan sætte flere ting i gang.”