Praksiseksempel: Børnehuset Troldhøj

For Børnehuset Troldhøj i Roskilde er risikofyldt leg den centrale tilgang til at støtte børns udvikling og trivsel. Børnene lærer deres egne grænser at kende og opbygger mod til at skubbe til  grænserne gennem en aktiv udforskning af dem. Med bevidst brug af rammerne skubbes til børnenes formåen og mod.

Børnehuset Troldhøj i Roskilde er en tidligere gård som nu er børnehave og vuggestue. Her er de i høj grad optaget af det de kalder risikofyldt leg. Det kræver god plads, mange forskellige materialer og en dynamisk forståelse af rum, og generelt en opmærksomhed på de fysiske rammer.

Børnenes spor og foranderlige rammer

’Risiko’ kan tolkes på mange måder. Selv de mindste ting kan af det enkelte barn opleves som grænseoverskridende udfordringer. Derfor følger de voksne i Troldhøj aktivt børnenes spor til, at få indblik i børnenes aktuelle interesser og udviklingsbehov. Eksempelvis arbejder de med slås-kultur, hvor de laver flere aktiviteter, hvor børn og voksne er forskellige Pokémons.

Børnenes fantasi, nysgerrighed og udfordringer er generelt med til at informere de daglige aktiviteter. Det bruger de voksne til at tilrettelægge rum og aktiviteter, som taler til børnenes interesser og samtidig giver dem mulighed for at skubbe til deres grænser ved aktivt at udfordre dem. Ifølge den pædagogiske leder Ronni Mathiassen forstås pædagogerne som læringsmiljøet, da det er dem som igangsætter, understøtter og deltager i aktivt i børnenes risikofyldte leg, hvor de fysiske rammer nærmere fungerer som et vigtigt redskab for den pædagogiske praksis.

Ronni fortæller at både udenfor og indenfor i vuggestuen og børnehaven er det bevidst lavet til, at det hele tiden skubber til børnenes formåen. Både det at der er nogle faste elementer som stimulerer, men også det at man selv kan bygge, og også indenfor. Rummene indenfor og udenfor skal kunne være foranderlige sammen med de voksne, som er læringsmiljøet.

 

Den risikofyldte leg kan både foregå ude og inde. Det vigtige er at rammerne støtter og skubber til børnene, derfor skal rammerne både indeholde faste elementer og være foranderlige, så der er plads til at skabe nye elementer, så miljøet tilpasser sig efter børnenes aktuelle interesser og udviklingsbehov. Som lederen Ronni uddyber, så arbejder de ud fra en dynamisk forståelse af rum, hvor grænsen mellem ude og inde er flydende: Selvfølgelig har vi ikke træer indenfor, men for eksempel blade har vi nogle gange taget med indenfor; jord, sand. Altså, så det der med også at twiste med indefra og ud. For hvem siger at legoklodserne kun må være indenfor og bladene kun må være udenfor.

Til daglig går børn og voksne legende til værks med de fysiske rammer ved at udfordre forholdet mellem ude og inde rum. Det giver børnene mulighed for at opleve rummene på nye måder gennem eksperimenter, der skubber til deres forståelse af rummenes muligheder. Samtidig får de mulighed for at lære gennem kroppen, da den fysiske udforskning stimulerer deres motoriske færdigheder og sanser.

 

Modig pædagogik

I dagligdagen er der plads til vilde og stille lege ude og inde. Eksempelvis har de sørget for god lydisolering på alle stuerne og valgt lyssystemer, som de bruger pædagogisk. Her kan de regulere på lysets intensitet og vælge mellem kold og varm belysning. Det bruger de til aktiviteter som mindfulness og yoga, hvor børnene lærer at kroppen skal restituere efter de vilde lege.

De kan også slå bordene op, så de let kan skabe gulvplads til aktiviteter som yoga eller, når de skal lave vilde aktiviteter som at klatring. Der har de flere typer af klatrevægge på stuerne, som er fast integreret på stuen. De kan også hænge elementer som klatrenet op på alle stuerne. De har også prioriteret mange bløde overflader, som let kan rykkes rundt, der skaber plads til lege med både høj og lav intensitet.

 

Ifølge lederen Ronni, så er det vigtigt at arbejde ud fra en modig pædagogik i måden de voksne sammen med børnene former og bruger de fysiske rammer på. Det kræver at man har en modig pædagogik, som vi taler meget om her.

Vi frarøver børnene nogle vigtige udviklingsmuligheder ved at sige: nej, stop, hold nu op, og ved at skære grenene af, så de ikke kan nå grenene, fortæller Ronni Mathiessen. 

De voksne skal være opmærksomme på ikke at fratage børnene vigtige udviklingsmuligheder ved at reducere risikoerne i rummene. Ud fra denne forståelse er det naturligt at rum indeholder forskellige risikoer, da de opfattes som vigtige læringsmuligheder, der kan styrke barnets udvikling af mod og kompetencer. Det kræver også at de voksne er opmærksomme på, hvad de opfatter som risikoer, så det ikke begrænser, hvad børnene opfatter som risikoer.

 

 

 

  

           

 

... se også DCUMs  artikel "Sus i maven giver tro på sig selv!"