Kursus til forvaltning og skoleledelse: Antimobbekonsulent



Sager om mobning er ofte komplekse, følelsesladede og udfordrende at stå i, hvad end man er barn, forælder, pædagogisk personale eller skoleledelse. Hvordan understøtter du bedst det pædagogiske personale i situationer med mobning? Hvordan ser en god antimobbestrategi ud? Hvilke regler og viden findes der om mobning i Danmark? Få svar på disse og mange andre spørgsmål på DCUMs kursus om mobning målrettet forvaltningsmedarbejdere og skoleledere.
OM KURSET ...
VARIGHED: 1 dag (kl. 9-16)
PRIS: 2.800,- pr. deltager (inkl. forplejning)
TILMELDING: Se nederst på siden
MÅLGRUPPE: Kurset henvender sig primært til kommunale konsulenter, skoleledere og andre, som arbejder med at vejlede og understøtte skoler og fagprofessionelle i spørgsmål om forebyggelse og håndtering af mobning.
På kurset får du:
- Indsigt i forskning i mobning og ’det fællesskabsorienterede mobbesyn’
- Indføring i de danske regler om håndtering af mobning
- Viden om typiske tegn på mobning og hvordan man undersøger mobning
- Viden og værktøjer til at kvalificere arbejdet med den gode handlingsplan mod mobning
- Indsigt i de typiske faldgruber og opmærksomhedspunkter i forældresamarbejdet i relation til mobning
- Inspiration til hvordan du som konsulent eller skoleledelse kan understøtte skolernes arbejde med antimobbestrategier
- Vidensdeling og mulighed for netværk med andre konsulenter og skoleledelser
- Indsigt i sagsbehandling i tilfælde af klagesager
Kurset består af ...
en vekslen mellem oplæg, øvelser, cases og gruppearbejde, som skal gøre det konkret for dig, hvordan du kan understøtte arbejdet med mobning i din kommune og på jeres skoler.
Kurset er tilrettelagt så du også får lejlighed til at møde deltagere fra andre kommuner og skoler og på den måde videndele og erfaringsudveksle.

Efter kurset vil du kunne bidrage til at
- Kvalificere skolernes lovpligtige strategier til forebyggelse og håndtering af mobning ( anti-mobbestrategi)
- Udbrede og forankre det fællesskabsorienterede mobbesyn
- Kvalificere og yde sparring på handleplaner i sager om mobning
- etablere systematik, opfølgning og vidensdeling om mobning på tværs af skoler i kommunen
Skræddersy jeres eget kursus
Det er også muligt at få skræddersyet og tilpasset et kursus præcis til jeres kommune eller skole Kontakt DCUM og hør om mulighederne.
KURSUSDAGENS PROGRAMPUNKTER
- Det fællesskabsorienterede mobbesyn
- Handlepligter og håndtering af mobning
- Forældresamarbejde i mobbesager
- Antimobbestrategi
- Afslutning og tjek-ud

Vil du vide mere?
Kontakt projektleder Annika
Annika Hellegaard
telefon: 72 26 54 06
NB! Der er p.t. ingen kursusdatoer planlagt
Baggrund
Kurset som antimobbekonsulent er udviklet med støtte fra Kommunekredit Uddannelsesfond og i samarbejde med 11 danske kommuner
Det viser sig at sager om mobning ofte er komplekse, følelsesladede og udfordrende at stå i, hvad end man er barn, forælder, lærere, skoleledelse eller forvaltningsmedarbejder. Det er vigtigt at:
- skolerne og forvaltninger arbejder sammen om at være på ’forkant’ i forhold til forebyggelse og håndtering af mobning.
- skabe fælles sprog og mindset i ’fredstid’, således at man som skole og kommune står bedre i de situationer, hvor mobning opstår.
- ingen skal stå alene med komplekse mobbesager, men at alle skal vide hvem de kan og skal gå til og hvor de kan finde viden og sparring.