Spring til indhold

UMR-kursus! Engagerede elever bidrager til et godt undervisningsmiljø

header image
billede
STdreng_høretlf.jpg

Ønsker I at inddrage eleverne aktivt i arbejdet med at skabe et godt undervisningsmiljø? Ønsker I at øge elevernes engagement, motivation og demokratiske deltagelse? Så send dem på UMR-kursus.

At være undervisningsmiljørepræsentant (UMR) kræver viden og kompetencer. Det handler om at kunne repræsentere og inddrage andre elever, det handler om at kunne bringe elevernes perspektiv ind i arbejdet med undervisningsmiljøet, og det handler om at kunne omsætte ideer til konkrete handlinger i praksis.

Dette sker ikke af sig selv. Derfor har DCUM sammen med en række elevorganisationer (EEO, LH og DGS) udviklet et kursus som kan klæde eksisterende og kommende UMR på til opgaven. 

 

På kurset får eleverne

  • viden om hvad et godt undervisningsmiljø er, og hvad konsekvenserne kan være ved et dårligt undervisningsmiljø
  • inspiration til hvad skolen og UMR kan gøre for at forbedre undervisningsmiljøet
  • konkrete idéer og værktøjer til hvordan de som UMR kan aktivere og engagere andre elever
  • erfaring med at formidle idéer og løsninger til et forbedret undervisningsmiljø
  • viden og værktøjer til den efterfølgende proces og implementering i praksis på skolen


    Efter kurset certificeres de deltagende elever som undervisningsmiljørepræsentanter.

Hvor og hvornår?

Kurserne udbydes i Ålborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København i foråret 2020 og efteråret 2020.

Forår: <Datoer er på vej>

Efterår: <Datoer er på vej>

Kurset koster 1.500,- pr elev og kursusprisen dækker forplejning på dagen.

Tilmelding

Tilmelding via formularen nederst på siden. Der er også mulighed for at lave skræddersyede forløb til netop jeres skole. Kontakt projektleder Maria Hummelmose, tlf 72 26 54 11

 

STforelæsning_pige.jpg
Maria Hummelmose
fagkonsulent, DCUM

"UMR er ikke kun for elevernes skyld. Hvis vi vover at investere i elevinddragelse så belønnes vi med bedre trivsel, øget læring, større motivation, mindre frafald. Kort sagt: alle de ting vi gerne vil opnå som skole"