På grund af opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område lukkede DCUM den 1. juli 2025. Vores materialer er stadig tilgængelige på dcum.dk efter den 1. juli 2025, men hjemmesiden bliver ikke opdateret. Læs mere om lukningen af DCUM
På Viby Gymnasium fandt de sig selv i en ganske særlig situation. Gymnasiet var et ud af seks i Danmark, som i perioden 2022-2023 ikke måtte optage nye elever. Til at kompensere for de manglende elevindtægter, fik gymnasiet en økonomisk kompensation, som blandt andet skulle dække over lærerløn, men som de ellers kunne bruge, som de fandt passende.
Ledelsen og lærerstaben på Viby valgte at vende den ret usædvanlige situation til noget positivt, og lægge de ekstra ressourcer i skolens elevudvalg og -aktiviteter. En direkte investering i elevernes fællesskab, hvis du spørger lærer Pernille Bach Steffensen:
”Jeg tror, at det betyder rigtig meget for elevernes tilknytning til deres skole, at de trives og er en del af et godt fællesskab. Og de aktiviteter, som de forskellige udvalg laver, som man både kan deltage i at organisere, men også deltage i på almindeligvis, det er med til at skabe det gode fællesskab på skolen, fordi eleverne mødes på tværs af klasser, studieretninger, og STX og HF”
De gode elevfællesskaber, kræver ifølge Rektor på Viby Gymnasium Lone Sandholdt Jakobsen, at man som skole bruger energi på at skabe nogle gode rammer, som elevfællesskaberne kan blomstre indenfor, og som eleverne kan få lov til udfylde på deres egen måde.
Giv plads til at selvstændighed og engagement kan vokse
Selvom Viby gymnasiums særlige situation gjorde at elevfællesskaberne blev i rampelyset, så har de altid haft en kultur med høj grad af elevdeltagelse. Og man kan som gymnasie skabe rammerne, men hvordan får man elever der allerede har hænderne fulde med afleveringer og lektier til at melde sig til at lave en musical eller stable en morgensamling på benene?
Ifølge Pernille Bach Steffensen er det en kultur, som en skole skaber over tid. Men hvis hun skulle give et godt råd til et andet gymnasium, så handler det primært om at give plads og mulighed til at eleverne kan tage ansvaret.
”At man har tillid til, at eleverne kan meget mere selv, end man måske lige tror. Når de oplever tilliden og får indflydelse på skolen, så føler de et langt større ejerskab og medansvar og vokser for det meste med opgaven. Det kan man faktisk hurtigt komme til at tage fra dem som lærer, hvis man tager styringen. (..) Det giver et helt andet engagement, når de får lov til at sætte deres eget præg på deres egen gymnasietid. Det tror jeg har rigtig meget at sige.”
Og hvis man giver eleverne plads til at tage ejerskab over udvalgene, så giver man dem også en lang række af kompetencer, med sig i rygsækken som sidegevinst til deres studenterhue. ”Ledelse, kommunikation, projektledelse, samarbejde” er et udvalg af færdigheder som eleverne udvikler sig på ved at tage del i elevudvalgene, fortæller Pernille Bach Steffensen.
Når de oplever tilliden og får indflydelse på skolen, så føler de et langt større ejerskab og medansvar og vokser for det meste med opgaven.
Plads til at sætte spor
Èt er hvad ledelse og lærerstab, mener om foreningslivet, men hvad siger eleverne selv om livet som gymnasieelev på Viby? Silje og Lasse er elever i 3.G på Viby Gymnasium, og de tager begge stor del i skolens udvalgsarbejde. For dem handler foreningsarbejdet både om at bidrage til det gode fællesskab, og om at skabe gode oplevelser som de kan dele med deres klassekammerater.
”Skolen er rigtig god til at skabe rammerne for et virkelig godt fællesskab, men det er jo op til os, eleverne, at tage det, eller skabe det og bruge det” fortæller Silje. Hun har været engageret i forskellige elevudvalg, siden hun startede på gymnasiet, og har gennem sine år på skolen løbende påtaget sig større ansvarsområder. Det mener hun selv, har givet hende mulighed for at sætte sit eget personlige præg på sin og klassekammeraternes gymnasietid.
”Vi [Lasse og Silje] har været med til at vores sætte spor her. Både på grund af de ting vi har lavet og gjort. Man bliver ikke bare glemt”
Silje er forperson i udvalget Vibys projektmagere. Et udvalg som blandt andet står for at afholde alkoholfrie aktiviteter og begivenheder. ”Vi holder sleepovers, filmaftner, juleklip og temadage, hvor man klæder sig ud”. Udvalget er tiltænkt som et initiativ, der skal hjælpe med at sikre at alle skolens elever har mulighed for at deltage i fællesskabet, også dem som ikke drikker eller deltager i gymnasiefesterne.
For der skal være plads til forskellighed og diversitet, mener Silje. Ikke alle eleverne har lyst til at deltage i aktiviteter, hvor alkohol fylder. ”Vi har oplevet stor opbakning til aktiviteterne (..) man kan mærke at folk har brug for aktiviteter, hvor det ikke handler om at drikke, men bare om at lave noget sjovt sammen, for vi går jo også stadig i skole” fortæller Silje.
Morgensamlinger med elevernes præg
For Lasse handler aktiviteterne også om at lave ting sammen med sine klassekammerater, som de kan mindes, når ikke længere går i gymnasiet. ”Oplevelserne og de små begivenheder på de forskellige tidspunkter sammen med ens venner, det tror jeg, at man vil huske tilbage på, når man tænker på sin gym-tid” fortæller Lasse.
Lasse er forperson i udvalget Tribe, som står for trivsel og bevægelse. De arrangerer både SpikeBall turneringer, fodboldturneringer, men de står også for et segment af de ugentlige morgensamlinger, hvor forskellige klasser dyster i diverse discipliner. ”Det kan enten være stoledans, gæt prisen, gæt en lærer ud fra et børnebillede”.
Men det er ikke så vigtigt, hvad det er de helt præcist laver til morgensamlingerne, fortæller Lasse. Det handler om, at eleverne på tværs af årgange og studieretninger skal lave noget sjovt og anderledes sammen. Og så er det vigtigt for ham, at eleverne er med til at tilføje noget andet end ”det sædvanlige” til morgensamlingen.
Og elevernes input til morgensamlingerne har en værdi ifølge Rektor Lone Sandholdt Jakobsen. Hun ser dysterne som et grundelement i morgensamlingen, og siger: ”det er sobert og sjovt, og jeg synes det er en vigtig del af morgensamlingerne”
Opgør med elevhierarkier
En ting, som de er særlig stolte af på Viby, er deres musical som er 100% produceret af eleverne. I skoleåret 23/24 blev den stablet på benene af 80 elever fra forskellige årgange, som enten kunne påtage sig en rolle på scenen eller bagved. Silje var en af hovedpersonerne i holdet bag musicalen, og for hende var det især vigtigt at 1.G eleverne følte sig lige så inkluderet og vigtige for processen, som 3.Gerne. Især nu hvor der ikke var en 2. årgang, som kunne agere bindeled mellem årgangene.
”Vi ville ikke forskelsbehandle. Og de skulle ikke tænke, sådan, at vi [3.Gerne] er hævet over dem. Vi går jo alle på det samme gymnasium, og de er lige så meget en del af det her sted, som vi er. De er lige så meget en del af det her projekt, som vi andre”
Både Silje og Lasse er har været meget bevidste om gymnasiet særlige situation og de manglende 2.Ger. De har begge følt et stort ansvar, for at bringe skolens kultur og traditioner godt videre til eleverne i 1.G.
I forhold til skolens musical var det for Silje vigtigt, at 1.gerne fik en god oplevelse på settet, så de havde lyst til at tage teten på musicalen skoleåret efter. ”Vi vil gerne give dem en chance for at komme rigtig godt i gang, fordi så vil de med 99% sikkerhed, have lyst til at tage den videre næste år”
Fællesskaber på tværs af årgange
For Lasse har det været vigtigt at skabe gode relationer til eleverne i 1.G, så de har følt sig velkommen i skolens fællesskab. Han har set sig selv som en ”rollemodel”, og det har været vigtigt for ham som forperson i Tribe, at række hånden ud til de nye elever, så de har følt sig inkluderet og hørt i deres udvalg.
”Vi har skulle arbejde lidt hårdere for at få 1.gerne med ind [i Tribe] og få dem til at engagere sig og føle sig hørt. Det er vigtigt, for de har jo ikke det ekstra år, hvor de finde ud af det. For vi [3. G’erne] smutter jo nu her”
Og deres store arbejde er ikke gået ubemærket hen af gymnasiets ledelse: ”I har jo bygget bro til 1.G’erne på en helt unik måde. Og det er virkelig lykkedes så de føler sig som del af skolen” fortæller Rektor Lone Sandholdt Jakobsen. Hun bemærker, at selvom gymnasiet aldrig har haft problemer med usunde magthierarkier mellem årgangene, så har der i skoleåret 23/24, været et ganske særligt fællesskab på tværs af årgangene.
