Spring til indhold

Tilsynets statusundersøgelser

tavleskriv.jpg

Tilsynets årlige statusundersøgelse af undervisningsmiljøet 

DCUMs tilsyn laver hvert andet år en statusundersøgelse af, hvordan grundskoler, ungdomsuddannelser og voksen- og videregående uddannelser arbejder med undervisningsmiljølovens bestemmelser.

Undersøgelsen er en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, hvilket betyder, at den f.eks. kan vise hvor mange antimobbestrategier, der er lavet i landet. men ikke kan bruges til at tjekke kvaliteten af antimobbestrategierne.

Du kan se spørgeskemaet nederst på siden. Af og til er der behov for at justere spørgsmålene, men den gældende version vil blive lagt frem her på siden

Formålet med undersøgelsen er at få indblik i, hvordan uddannelsesinstitutionerne i Danmark arbejder indenfor rammerne af undervisningsmiljøloven. Det gælder bådeuddannelsesinstitutionernes arbejde med mobning, elevinddragelse, undervisningsmiljøvurderingen og arbejdet med sikkerhed, på et organisatorisk niveau, som er de emner, tilsynet dækker

DCUM vil bruge resultaterne til at indsamle generel viden om uddannelsesinstitutionernes arbejde med undervisningsmiljølovens bestemmelser, så vi kan målrette og tilpasse vores arbejde til den aktuelle praksis. Dette kan vi f.eks. gøre igennem undersøgelser, værktøjer, vejledninger o.l.