
Christian Rudbeck
- rudbeck@dcum.dk
- Telefon
- (+45) 72265404
Christian har været med i centrets udvikling fra en lille enhed med syv konsulenter i 2015, til et fuldvoksent videnscenter med tilhørende myndigheder og mere end 30 ansatte. Det er gennem ti år blevet til adskillige strategier for kommunikation, web og sociale medier, hvor antallet af følgere i perioden er hævet fra knap 500 til mere end 10.000.
Christian opgaveportefølje spænder fra strategisk sparring og ledelsesrådgivning til projektledelse på konkrete kommunikationsindsatser, brandingforløb og events.
God kommunikation skal både vise hvem vi er, hvor vi er, og hvor vi gerne vil hen
Et kompendium af materialer om unges forventninger og tanker når de skal vælge uddannelse efter grundskolen og/eller gymnasiet.
En række fysiske værktøjer og videnspublikationer målrettet skolelederne, vejlederne, forældrene og ikke mindst eleverne selv, er blevet til eet visuelt og indholdmæssig sammenhængende format, som både giver overblik og indbyder til brug.
Materialet, som findes både som fysisk samleæske og som downloadvenlige pdfer, er udsendt i mere end 1500 eksemplarer i forbindelse med lancering i 2020.
Hvert år siden 2016 har DCUM afholdt Dansk Trivselsforum i Odense. Hvet år med udsolgt sal, hvor 300-350 pædagoger, lærere, skoleledere, politikere,og NGOer sammen med førende forskere og fagprofessionelle dykker ned i området for trivsel og undervisningsmiljøer hos børn, skoleelever og studerende.
Christian og kommunikationsafdelingen har hvert år stået for projektledelse, udvikling, planlægning og afvikling af Dansk Trivselsforum.
DCUM og LEGO fondens 2 årige projekt om udvikling af kvalitetsstærke legemiljøer i dagtilbud. Resultatet er en samlet materialepakke med praksiseksempler, teorier og metoder som alle dagtilbud kan lade sig inspirere af. Projektet indeholder en vifte af kommunikative elementer lige fra fysiske publikationer og film til artikler, oplæg og workshops.
Altsammen koordineret og lanceret på forskellige platforme i henhold til kommunikations- og kampagneplan. Materialet er siden lancering i 2023 blevet bestilt og udsendt i knap 2000 eksemplarer til dagtilbud over hele landet. LEGO Fonden har i 2024 valgt at lade materialet oversætte til engelsk til international udbredelse.
Et undervisningsmateriale i tre moduler til hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, hvor eleverne gennem en række lektioner arbejder med sociale og emotionelle kompetencer. 'Appellerende' og 'brugervenligt' har været fokus-ord i udviklingen af materialet, som skulle være let at anvende og ikke kræve forudgående kompetenceudvikling af lærerene.
Perspekt 2.0 er blevet rekvireret af skoler mere end 5000 gange siden lanceringen i 2019, og materialet findes både som digital platform og som fysisk publikation med tilhørende film, vejledninger og arbejdsark.
Hjemmesider har kort levetid, og siden 2015 har Christian været projektleder for udvikling af adskillige DCUMs websites. Projektstyringen omfatter alt lige fra de første kravsspecifikationer, udviklerkontakt, wireframing, webdesign samt indholdsopbygning. Kort sagt hele processen fra diffuse idéer og ønsker til det færdige website går live.
DCUM har en ekstremt bred målgruppe og et omfattende genstandsfelt. Det kan være en udfordring når der skal udvikles et website som tilfredsstiller alle, og som samtidig er appellerende og overskueligt.
Nyeste dcum.dk er fra 2023, og det er bl.a. dér du befinder dig nu.
I 2023 lancerede Christian og kommunikationsafdelingen DCUMs nuværende kommunikationstrategi. En kommunikationsstrategi er i bund og grund blot et dokument som beskriver målgrupper, budskaber, vinkler og formater til kommunikationsindsatser, der kan befordre organisationens overordnede mål.
Det er samtidig et dokument som hos mange organisationer desværre ender i skuffen, til trods for at der er kastet masser af tid og penge i udviklingen. I DCUMs kommunikationsafdeling har vi fokus på at strategierne rent faktisk eksekveres. Det kræver blandt andet, at strategiens 30-40 siders bagvedliggende arbejde med analyser, strategiske valg og handleplaner kan koges ned og præsenteres i et præcist og overskueligt format, som alle i huset kan huske.
Besøg Christian på LinkedIN