Hop direkte til indhold
Søg
Luk

DCUM lukket pr. 1. juli 2025

På grund af opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område lukkede DCUM den 1. juli 2025. Vores materialer er stadig tilgængelige på dcum.dk efter den 1. juli 2025, men hjemmesiden bliver ikke opdateret. Læs mere om lukningen af DCUM

Medarbejderside

En målgruppeorienteret kommunikationskonsulent

Camilla har fokus på at få centrets materialer, viden og kurser ud at leve. Hun er derfor målgruppeorienteret, så budskaberne rammer bedst muligt, når faglig viden skal formidles til praktikere.

Camilla arbejder med centrets generelle kommunikation, herunder sociale medier, nyhedsbreve, artikler, debatindlæg, grafiske elementer, video og podcast - altid i tæt samarbejde med centrets fagkonsulenter. Hun rådgiver også centrets ansatte og ledelse i forhold til kommunikation af projekter og kontakt med medier.

Det er tilfredsstillende at mærke, at de ting, jeg laver, bliver brugt derude
Camilla Bergholm Vigsø

Herunder kan du se nogle af de projekter og artikler, som Camilla har været med til at lave

Fktnedsættelse

Vejledningsmateriale: Studerende med funktionsnedsættelser

Camilla fungerede som redaktør på vejledningsmaterialet, hvor hun havde fokus på målgruppen, som var ansatte på videregående uddannelser. Materialet skulle være relevant i de ansattes hverdag og være nem at overskue. Derfor er de 47 funktionsnedsættelser i vejledningsmaterialet beskrevet ud fra forskellige studierelaterede kontekster, og alle funktionsnedsættelser er beskrevet på blot to sider, så det er nemt at overskue. 

Materialet blev sendt ud til alle videregående uddannelser i Danmark og er efterfølgende blevet genoptrykt flere gange. Der er stadig efterspørgsel i dag.

Materialet er blevet bestilt og downloadet mere end 5000 gange siden udgivelsen.

BMV Æske

Værktøj til dagtilbud: Børnemiljøvenner

Børnemiljøvenner er en værktøjsæske, hvor børnene gennem seks forskellige værktøjer arbejder som 'børnemiljøvenner'. Her er børn og voksne sammen om at fremme det gode børnemiljø gennem inddragelse, medbestemmelse og samskabelse.

Værktøjsæsken skulle være nem at gå til i en travl hverdag i dagtilbud. Derfor er værktøjerne korte og præcise.

Der er udsendt 400 eksemplarer af materialet og derudover solgt en del, og flere kommuner har vist stor interesse i at bruge materialet i kommunernes dagtilbud.

Screen

Udvikling af ny hjemmeside

Camilla var med til at udvikle DCUM's nye hjemmeside, der gik i luften i 2023. Her var Camilla med i udviklingsprocessen fra analyse af målgrupperne, til udviklingen af det visuelle, produktion af indhold og til selve lanceringen. 

Lancering Af Podcast

Podcast: Støj i dagtilbud

Camilla har selv stået bag en podcast om støj i dagtilbud. Temaet for podcasten opstod i samarbejde med fagkonsulenter og tal fra Dagtilbudstermometeret. Camilla har selv planlagt, researchet, interviewet og produceret podcasten med sparring fra dygtige fagkonsulenter.

DCUM 1 (120 Of 177)

Artikel: "Det giver lyst, det giver motivation, det giver vilje"

Camilla fortæller de gode historier, som kan inspirere andre. Bl.a. har hun besøgt Ferslev Skole ved Aalborg, hvor de inddrager eleverne i arbejdet med trivselsmålingerne, og når resultaterne bagefter skal analyseres. Et fælles samarbejde, der både gavner elever og voksne.

Komstrat

Udvikling af kommunikationsstrategi

Camilla lancerede sammen med kommunikationsafdelingen i 2023 en ny kommunikationsstrategi for videnscentret. I dokumentet beskrives målgrupper, budskaber, fortælling og formater for centrets kommunikationsindsatser. 

Det var vigtigt for kommunikationsafdelingen, at dokumentet ikke bare ender i en skrivebordsskuffe, men lever blandt medarbejderne, derfor er strategien blevet sammenfattet på én enkelt side.

DCUM Finale LOW

Promovering af Dagtilbudstermometeret

Camilla har arbejdet med Dagtilbudstermometeret, som er et talende spørgeskema til børn, der stiller børnene spørgsmål om deres børnemiljø. I den forbindelse var Camilla også projektleder på et projekt, der skulle promovere Dagtilbudstermometeret. Målet med projektet var at få 1800 besvarelser, men der kom næsten 3000 besvarelser.

Camilla har på baggrund af sin viden fra arbejdet med Dagtilbudstermometeret skrevet en artikel om, at børnenes perspektiv er afgørende for at kunne vurdere børnemiljøet i dagtilbuddene. Derfor er det også afgørende i det kommunale tilsyn. 

Se også ...