Mobning blandt børn i dagtilbud
Mobning kan give psykiske, sociale og fysiske mén. Børn kan blive syge, stressede og have svært ved at koncentrere sig. De kan også udvikle lavt selvværd og blive socialt isoleret.
Mobningens konsekvenser
Mobning er ikke en konflikt mellem to personer, men et overgreb i et dårligt psykisk miljø, hvor de sociale relationer er drejet i en negativ retning.
Mobning påvirker hele børnegruppen, og deres opfattelse af de andre børn og sig selv. Børnenes energi bliver brugt på overlevelsesstrategier i forhold til gruppen, i stedet for på udvikling og læring.
Negative sociale normer
Mobning er tegn på et dårligt psykisk miljø, hvor der er et negativt hierarki i de indbyrdes forhold i børnegruppen, så de sociale normer og relationer fordrejes i negativ og ekskluderende retning. Mobning kan foregå på mange forskellige måder, for eksempel ved:
- At bruge nedsættende øgenavne
- At sprede rygter og bagtale
- At holde et barn udenfor fællesskabet
- At bruge fysisk vold
Mobning skal stoppes
Mobning kan under ingen omstændigheder accepteres. Hvis der foregår mobning i en børnegruppe skal det standses hurtigst muligt. Jo længere tid der går, jo mere normalt vil det blive at mobbe i gruppen.
Det kan være en god idé at lave en antimobbestrategi, som inddrager både personale og forældre i arbejdet med at forebygge og håndtere mobning. I mange danske folkeskoler har man i flere år arbejdet systematisk med antimobbestrategier og forebyggelse af mobning. Indenfor de sidste år har flere dagtilbud også påbegyndt dette arbejde.
Det er vigtigt at definere, hvad man forstår ved mobning, og at få lavet en handleplan, så alle ved, hvordan de skal handle, hvis der opstår mobning.
Forskelle mellem konflikter og mobning
Børn har forskellige grænser for, hvornår de føler sig krænkede og/eller forfulgte, og det er vigtigt hverken at overdramatisere eller bagatellisere. Det er en del af livet, at have konflikter, også småbørn har konflikter, men mobning er ikke bare en enkeltstående konflikt, men negative handlinger eller overgreb, som kræver at voksne griber ind.
Love og regler
Mobning er tæt forbundet med psykisk børnemiljø og mange af de love, regler og vejledninger, der er relevante i forhold til psykisk børnemiljø, har også relevans i forhold til mobning.
Inden for dagtilbudsområdet findes der ingen direkte lovgivning om mobning, men der stilles indirekte krav om forebyggelse og håndtering af mobning. I Dagtilbudsloven (LBK nr 668 af 17/06/2011) kapitel 1, § 1. Stk. 3. står der blandt andet, at et af formålene med loven er at forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.
I Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud (VEJ nr 31 af 06/05/2009) kap. 8,1 fremgår det endvidere, at kommunalbestyrelsen og den enkelte institution kan i forhold til det psykiske miljø have fokus på relationerne mellem børnene, fx i forhold til mobning og respekt mellem børnene. Endvidere nævnes sociale kompetencer som en nøgle til fællesskabet og dagtilbuddene skal understøtte børnene i at tilegne sig kompetencer som fx empati, kommunikation, konfliktløsning, evne til tilknytning og etablere venskaber.
Sideløbende hermed findes Sundhedsloven (LBK nr 913 af 13/07/2010) og Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge (BEK nr 1183 af 28/11/2006). Heller ikke her er mobning direkte nævnt i de forskellige tekster, men Sundhedsloven og bekendtgørelsen er alligevel relevante i denne sammenhæng. Her står at kommunerne skal tilbyde forebyggende sundhedsydelser, som kan sikre børn en sund opvækst. Sundhedstjenesten skal give oplysning til børn og forældre med det formål at fremme børnenes legemlige og psykiske sundhed og trivsel. I skolen skal den kommunale sundhedstjeneste tilbyde regelmæssige sundhedssamtaler, hvor mobning ofte indgår som et tema.
