Webinar: Sådan skaber du et godt undervisningsmiljø på afstand – få inspiration til at understøtte den virtuelle undervisning


I 2020 fik DCUM sammen med Randers Statskole, Århus Tech og Mercantec doneret midler af Region Midtjyllands Uddannelsespulje til at sætte fokus på, hvordan et godt undervisningsmiljø på afstand kan understøttes.
Sammen med uddannelsesinstitutionerne har vi vidensdelt og erfaringsudvekslet. Vi har hørt om deres oplevelser, gode råd og fået indblik i konkrete metoder. Den viden har vi samlet i et spændende og praksisnært inspirationsmateriale.
Hent inspirationsmaterialet her
Med inspirationsmaterialet i hånden byder vi derfor velkommen til dette webinar. Her vil DCUM præsenterer anbefalinger og konkrete metoder, og sammen med vores gæster tale om, hvilke greb der kan bruges til at styrke undervisningsmiljøet, når det er på afstand. Vi vil komme omkring temaer som fællesskab og trivsel, feedback, elevinddragelse og den varieret undervisning.
Webinaret henvender sig til undervisere på ungdomsuddannelser og andre interesserede.
NB! webinaret er afholdt, men du kan se eller gense det her.
Værter: Lea Høxbroe Jeppesen og Anne Sindal.
Gæster: Søren Lundsgård Jørgensen, Pædagogisk konsulent hos Det Nationale Videnscenter for e-læring og Christian Wilde, Lærer på Randers Statsskole.
Hvad får du?
- Anbefalinger og hands on eksempler, udviklet af undervisere, du kan bruge direkte i din praksis.
- Vores gæsters bedste råd til at styrke undervisningsmiljøet på afstand.
- Mulighed for at stille spørgsmål til vores gæster og DCUM.