Spring til indhold

Webinar: Det nye Dagtilbudstermometer!

DTtermometer_børn.png

Webinar: Det nye Dagtilbudstermometer

Webinaret har været afholdt - du kan se eller gense det her

Det nye Dagtilbudstermometer er på gaden! Kom og få en introduktion til værktøjet og bliv godt klædt på til at undersøge børnemiljøet med udgangspunkt i børnenes perspektiv.

Værterne er:  Heidi Knudsen og Lea Jeppesen

Børnenes eget perspektiv er en grundsten i arbejdet med at tilrettelægge et godt børnemiljø, men for mange fagprofessionelle er det ikke altid ligetil.

Dagtilbudstermometeret kan bidrage til at indfange børnenes perspektiver på centrale elementer af børnemiljøet – og kan være en metodisk hjælp til en mere systematisk tilgang til inddragelse af børnenes perspektiver. Dagtilbudstermometeret er således et pædagogisk udviklingsværktøj, der på en let og overskuelig måde giver et indblik i, hvordan børnene oplever deres hverdag lige nu.

Ved hjælp af et talende spørgeskema målrettet 4-6 årige børn, bliver børnene ledt igennem spørgsmål om det psykiske, fysiske og æstetiske børnemiljø. En animeret super-aben stiller børnene 20 spørgsmål om blandt andet leg, børnefællesskaber, skældud, medbestemmelse og pladsforhold.

Resultaterne præsenteres i overskuelige rapporter, som kan give viden om der er emner og områder, som kræver et særligt pædagogisk fokus, og som kræver yderligere undersøgelse f.eks. sammen med børnene selv.

Dagtilbudstermometeret kan frit anvendes af alle landets dagtilbud og kommuner og tilbyder brugerroller på henholdsvis daginstitutions-, område- og forvaltningsniveau.  

Hvis du vil vide mere, så kom og få en introduktion til værktøjet.

På webinaret vil du få:

  • Kort introduktion til begrebet børnemiljø og de lovgivningsmæssige krav til arbejdet med børnemiljøet
  • Gennemgang af værktøjet – herunder de forskellige brugerroller, oprettelse af undersøgelse, læsning af rapporter
  • Hvad giver rapporterne anledning til – fra viden til igangsættelse af nye handlinger
  • Systematisk indsamling af børns perspektiver