Hop direkte til indhold
Søg
Luk

DCUM lukket pr. 1. juli 2025

På grund af opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område lukkede DCUM den 1. juli 2025. Vores materialer er stadig tilgængelige på dcum.dk efter den 1. juli 2025, men hjemmesiden bliver ikke opdateret. Læs mere om lukningen af DCUM

I en travl skolehverdag kan det være svært at prioritere arbejdet med at skabe overblik, sammenhæng og en fælles, helhedsorienteret retning i skolens trivselsarbejde. Med værktøjet Skoletrivselforalle.dk får jeres skole hjælp til at komme i gang med arbejdet.

Værktøjet guider skolens ledelse og trivselsteam gennem en proces, som styrker jeres strategiske arbejde og giver jer inspiration til, hvilke fokusområder og indsatser der vil være jeres skoles næste, bedste skridt.

Værktøjet lægger op til, at trivselsteamet (et team af ledelse, undervisere, pædagoger og ressourcepersoner) sammen sætter retningen for skolens trivselsarbejde.

Skoletrivsel for alle er et værktøj for alle, der vil arbejde systematisk og strategisk med trivsel
Helene Borgholm

Tilsyns- og udviklingskonsulent

Inspiration fra Nørre Snede Skole

Nørre Snede Skole giver i videoen herunder inspiration til, hvordan man kan bruge første del af værktøjet: overblik.

Inspiration fra Engesvang Skole

Engesvang Skole giver i videoen herunder inspiration til, hvordan man kan bruge sidste del af værktøjet: evaluering.

Baggrund

  • ’Skoletrivsel for alle’ er udviklet af Dansk Center for Undervisningsmiljø, Ikast-Brande kommune og Psykiatrifonden sammen med tre forskere, en følgegruppe, 40 skoleledere og trivselsmedarbejdere.
Se fællesbrev underskrevet af eksperter og følgegruppe her
Skoletrivsel for alle - hjul

Hvordan arbejder I med Skoletrivsel for alle?

På hjemmesiden skoletrivselforalle.dk finder I et gratis værktøj, der guider jer gennem en række aktiviteter. I skal blot følge de forskellige trin med videoer og øvelser. På den måde kan I selv igangsætte og gennemføre ’Skoletrivsel for alle’ på jeres skole.

Tidsperspektivet for et forløb er et år – fra I vælger jeres fokus, til I kan evaluere indsatsen, hvorefter I kan overveje at fortsætte med samme fokus eller igangsætte et nyt for det kommende år.

Helt konkret består værktøjet af fire trin. Vi råder til, at I indleder hvert trin med at se den tilhørende video. Herefter vil det stå klart og tydeligt, hvad der er opgaven på dette trin i processen.

Skoleleder Henrik har sat skolens trivselsarbejde i system

Det kan du læse mere om i Plenum

Trin i værktøjet

Trin 1 ‘Overblik’ er et 2-timers møde i trivselsteamet: Her får I værktøjer til at få overblik over, hvordan det står til med jeres skoles arbejde på otte vigtige områder inden for trivsel. Derudover får I mulighed for at reflektere over og planlægge, hvordan skolens personale skal involveres i det strategiske arbejde.

Trin 2 ’Viden’ er en individuel forberedelse, som I skal afsætte ca. 45 min til: På andet trin finder I viden om det vidensområde, I har valgt. I får også anbefalinger til arbejdet med området. Via dette trin får I inspiration til at udvikle og kvalificere jeres indsatser.

Trin 3 ‘Handleplan’ er et 2-timers møde i trivselsteamet: Dette trin klæder jer på til at sætte handling bag intentionerne. I får værktøjer til at blive skarpe på, hvilke indsatser I vil lave og hvorfor, og I får hjælp til at udarbejde og udføre en handleplan, f.eks. til at øge elevdeltagelsen.

Trin 4 'Evaluering’ er et 1-times møde i trivsels-teamet: Når I har gennemført jeres handleplan, er det tid til fjerde og sidste trin. Via evalueringsværktøjer kan I undersøge, om der er sket forbedringer, og om I skal arbejde videre med det samme vidensområde, eller I er klar til at starte på et nyt.

Se også ...