Hop direkte til indhold
Søg
Luk

DCUM lukket pr. 1. juli 2025

På grund af opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område lukkede DCUM den 1. juli 2025. Vores materialer er stadig tilgængelige på dcum.dk efter den 1. juli 2025, men hjemmesiden bliver ikke opdateret. Læs mere om lukningen af DCUM

Hvad er Den Nationale Trivselsmåling?

Trivselsmålingen er en national spørgeskemaundersøgelse som har til formål at undersøge, hvordan eleverne selv oplever trivsel og dele af undervisningsmiljøet i skolen. Undersøgelsen fungerer dermed som et værktøj for ledelsen, lærere og pædagoger til at arbejde med skolens trivsel.

For indskolingen (0.-3. kl.) består spørgeskemaet af 20 enkle spørgsmål, hvor spørgeskemaet for mellemtrinnet og udskolingen (4.-9.kl) består af 40 spørgsmål. Spørgsmålene er blevet udarbejdet på baggrund af en ekspertgruppe nedsat af Undervisningsministeriet for at sikre den teoretiske og metodiske kvalitet af undersøgelsen.

DCUM Finale LOW 31

I trivselsmålingen stilles eleverne spørgsmål indenfor 5 temaer/kategorier:

  • Social trivsel som omhandler elevernes forståelse af egen tilhørsforhold til klassen, skolen og fællesskabet. Derudover indgår der også spørgsmål om tryghed og mobning.

  • Faglig trivsel som omhandler elevernes oplevelser i forhold til egen koncentrations-og problem-løsningsevne.

  • Støtte og inspiration i undervisningen som omhandler elevernes oplevelse af egen motivation og medbestemmelse samt hjælp og støtte fra lærerne.

  • Ro og orden som omhandler elevernes egen oplevelse af uro og støj i klassen.

  • Øvrige spørgsmål består af spørgsmål, som ikke indgår i de ovenstående 4 temaer

Hvem og hvornår?

Den nationale trivselsmåling skal gennemføres i 0.-9-klasse på alle folkeskoler hvert år i perioden 20. januar til 20. marts. Trivselsmålingen skal gennemføres på www.nationaltrivsel.dk, hvor eleverne besvarer et elektronisk spørgeskema, som de logger ind på gennem deres UNI•Login.

Hvis du vil læse mere om hvad trivselsmålingen er eller hvordan du udfører den, og kan arbejde med resultaterne, så besøg Undervisningsministeriets  infoside om Den Nationale Trivselsmåling. 

Læs mere

OBS!

  • Det har tidligere været muligt for friskoler og privatskoler at gennemføre trivselsmålingen på www.nationaltrivsel.dk. Undervisningsministeriet har fra 2022 besluttet at det ikke længere er en mulighed.

Se også ...