På grund af opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område lukkede DCUM den 1. juli 2025. Vores materialer er stadig tilgængelige på dcum.dk efter den 1. juli 2025, men hjemmesiden bliver ikke opdateret. Læs mere om lukningen af DCUM
... om de sidste apps og funktioner på de sociale medier. De skifter hjemmevant imellem Snapchat og Instagram og bruger mobiltelefonen både til at chatte med vennerne, underholdes på YouTube og finde information om alt fra makeup til matematik. Selvom den digitale verden er en helt integreret del af hverdagen, er der alligevel sider ved den, der gør, at den ikke er så nem at navigere i, og særligt når det kommer til konflikter og mobning, føler mange børn og unge sig magtesløse.
Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) gennemførte i efteråret 2015 en undersøgelse blandt elever i 7., 8. og 9. klasse om deres oplevelser med digital mobning, og de fleste børn i undersøgelsen havde enten selv oplevet digital mobning eller havde venner, der havde oplevet det. De fortalte om ubehagelige og anonyme sms’er, hadegrupper på Facebook, grænseoverskridende spørgsmål på Ask og private billeder på afveje, og de var alle enige om, at digital trivsel er et område med behov for oprustning.
”Hvorfor han gjorde det? Det var vel fordi han gerne ville op i rang, så han følte, at han var nødt til at gøre det,” svarer en 13 år gammel pige på spørgsmålet om, hvorfor en dreng har mobbet hendes veninde over Facebook. Svaret er typisk for det eleverne beskriver – digitale konflikter opstår ofte, fordi børnene forsøger at hævde sig på andres bekostning. De oplever, at der er en kamp om opmærksomhed på de sociale medier, og vinderne er dem, der får flest likes og flest følgere. Det, der lægges ud på sociale medier, bliver synligt for mange, og det forstærker børnenes sociale positioner på godt og ondt. Hvis man er populær, er man ofte meget populær, og hvis man er upopulær, er man ofte meget upopulær. Hårdt sprog er almindeligt på nettet, og en betydningsmæssig polarisering er derfor naturlig.
"Hvis man mobber almindeligt, så kan man se på en person og sige 'du er grim' og sådan noget, men når man ser, hvordan de har det, at det rammer virkelig dybt, så stopper man igen. Man stopper ikke, når det er digitalt,” fortæller en 14-årig pige. Hun er smertelig klar over, hvordan mobning på de sociale medier kan udvikle sig og har selv bestemt sig for at holde en lav profil på nettet fremover.
Mange skriver bare FUCK DIG uden at tænke mere over det
13 år
Hendes udsagn er typisk for, hvad eleverne i undersøgelsen har oplevet – at konflikter og mobning på internettet har en tendens til hurtigt at eskalere, og at det er svært at stoppe, når man ikke kan se hinanden i øjnene og få redt ud i misforståelserne. Mange digitale konflikter opstår nemlig på grund af misforståelser. Når børnene mangler kropssprog, tonefald og mimik oplever de at det er svært at kommunikere med hinanden, og selvom de bruger smileys for at tydeliggøre, om de mener at være sjove, glade eller drillende, er det tit ikke nok til, at de undgår misforståelser.
Digital mobning påvirker børnenes trivsel. ”Man ryger bare helt ned. Det er meget hårdt at være i. Det kan gøre, at man ikke tør være sig selv, og at man bliver meget beskyttende overfor, hvad man skriver og lægger ud,” fortæller en 13-årig dreng om hans oplevelse med digital mobning. Det skete for nylig, da en anonym afsender sendte ham nogle grimme sms’er. Han ved stadigvæk ikke, hvem der stod bag og er selv overrasket over, hvor meget det kom til at fylde for ham, selvom indholdet i beskederne ikke var så alvorligt.
Som han fortæller, så kan digital mobning føre til, at børn begynder at moderere sig selv, når de poster på de sociale medier, og dette oplever de selv som problematisk, netop fordi internettet er en så vigtig arena for dem. Flere siger, at de er blevet så bange for at gøre noget forkert, at de næsten ikke tør poste noget længere, og at de er meget forsigtige med at trykke på like-knappen. Også andre elever i undersøgelsen fortæller, at digitale konflikter fylder meget for dem, selv hvis indholdet ikke er så groft. Særligt anonyme beskeder kan være svære, men selv hvis børnene kender afsenderen, kan det være rigtig hårdt at modtage ubehagelige beskeder eller få delt private billeder imod sit ønske. Flere fortæller, at konflikter i den digitale verden har ført til, at de fik hovedpine eller ondt i maven, og at det har været svært at koncentrere sig i skolen.
Også for dem som ikke er direkte involverede kan konflikterne på sociale medier fylde meget. Digital mobning og konflikter blandt klassekammeraterne fører ofte til en dårlig stemning i hele klassen, blandt andet fordi det er nemt for alle at følge med i, hvad der foregår på nettet, og der opstår tit alliancer og grupperinger, som har rod i andres konflikter. Der kan også opstå en generel følelse af utryghed, fordi eleverne ikke ved, hvem der bliver det næste offer.
Forældrene er typisk interesserede i, hvad børnene laver i løbet af dagen, og spørger ind til skole, fodbold og lektier. De taler om udflugter og madpakker og vil gerne høre om, hvad deres børn har lavet i gymnastiktimen. De glemmer dog ofte den side af børnenes liv som fylder meget for dem – nemlig den digitale verden. Eleverne i undersøgelsen fortæller, at forældrenes engagement betyder meget for dem, og at det er vigtigt at have voksne som de kan tale med om det, de oplever på nettet. Det kan være både svære og sjove ting, og de efterlyser konkret hjælp til at håndtere konflikter eller mobning. I takt med at den digitale verden bliver mere og mere integreret i vores hverdag, bør spørgsmålet ”hvordan har du haft det i skolen i dag?” suppleres naturligt med ”hvordan har du haft det på internettet i dag?”
”Jeg synes, det er vigtigt at forældrene sætter ind tidligt. For hvis man først taler om det, når ens barn er begyndt at sende sådanne beskeder, så er løbet kørt,” svarer en 13-årig dreng på spørgsmålet, om han har noget, han vil sige til de forældre, der bekymrer sig om digital mobning. Hans pointe om, at et tidligt fokus på de gode digitale vaner, er vigtigt, bekræftes af de andre børn i undersøgelsen. De fortæller, at der ofte opstår skænderier i begyndelsen af børnenes online liv, fordi de ikke ved, hvordan man kan skrive til hinanden med et ordentligt sprog, og at det ville være godt at have en voksen tæt på, når man gør sin entre på den digitale scene.
Kære forældre: Det handler om at:
Akavet? Se en video om det herunder.
Mange af eleverne fortæller, at heller ikke lærerne er i stand til at hjælpe dem. Når hjælpen fra de voksne mangler, tyr eleverne ofte til selvforsvar og svarer igen med samme tone eller tyr til alliancer med dem, der kan forsvare dem, nemlig andre elever. Det kan føre til en uheldig udvikling, hvor konflikterne eskalerer og stemningen på nettet og i klasserne bliver dårlig. Det er ikke overraskende, at mange lærere mangler denne viden – digital mobning er et relativt nyt fænomen og ikke noget, lærerne kender fra sin egen opvækst – men efterhånden som hverdagen bliver mere digital, bliver skolernes fokus på digital trivsel vigtigere og vigtigere.
De elever, der har været med i undervisningsforløb om netbrug eller webetik, fortæller, at det har haft en positiv virkning for dem. De er blevet mere opmærksomme på det etiske aspekt ved digital kommunikation, og de oplever, at der opstår færre konflikter på nettet. ”Skolerne bør lave et ordentligt forløb, som handler om sociale medier. Forklare grundigt, hvad der kan ske, og at det virkelig kan såre. Mange ved det faktisk ikke, og de tænker ikke over, at det, som er på skrift, også er ægte. Mange skriver bare ”fuck dig!” uden at tænke mere over det,” fortæller en 13-årig pige. Andre elever i undersøgelsen bekræfter det, hun fortæller – mange børn og unge er ikke klar over, hvor hårdt det skrevne ord kan ramme, og de skriver tit det, der falder dem ind uden at tænke sig om. Der er et stort behov for at kampen for den gode trivsel også flyttes ind på internettet.
DCUM har udviklet et dialogværktøj hvor børnenes egne udsagn omkring digital mobning har dannet afsæt for en række samtalekort, hvor børn og forældre kan tage en snak om den digitale vireklighed.
Meget af den digitale mobning foregår anonymt, og når børnene ikke ved hvem, eller hvor mange der har været med til at skrive de ubehagelige beskeder, kan det give ekstra meget usikkerhed.
Digital mobning foregår et sted, hvor børnene hele tiden opholder sig, også udenom skoletid, og de kan derfor ikke undslippe mobningen. Hvis de slukker telefonen eller computeren, dukker beskederne op, så snart de tænder den igen, og det kan give følelsen af ikke at kunne undslippe.
Mobningen foregår et offentligt sted, hvor ”alle” kan læse med, og det kan forstærke usikkerheden og følelsen af at miste kontrol.
I digitale konflikter er rollerne ofte flydende. Det er ofte de samme børn, som mobber og bliver mobbet, og det er ikke nemt at placere skyld.
Den Nationale Klageinstans mod Mobning
