2,6 milliarder til de fysiske rammer
I hele landet står skoler over for en opgradering af de fysiske rammer, samtidig med at den nye folkeskoleaftale investerer 2,6 milliarder kroner i opgradering af nye fysiske læringsrum. Det giver muligheder. Men vi skal bruge pengene klogt og sikre, at investeringen også skaber den ønskede forskel for elever, lærere og pædagoger ude i klasselokalerne.
Det vil vi projekt SKOLENS RUM hjælpe med.
Hvem vil være med?
Kender du en skole som har arbejdet med skolens rum som pædagogisk medspiller, så hører vi meget gerne fra dig. Til projekt SKOLENS RUM søger vi praksiseksempler på fysiske rammer. Dvs. rum og indretning, som bl.a. understøtter en varierende og praksisrettet undervisning, har et godt indeklima, inddrager eleverne eller skaber et særligt æstetisk inspirerende miljø.
Vi søger alt ligefra de mindste indretningsjusteringer til større renoveringer og nybygningsprocesser.
De indsendte eksempler vurderes af en ekspertgruppe og udvalgte indgår i en eksempelsamling. Så har I et eksempel, eller kender I nogen, så udfyld og indsend formularen nederst på siden.