Værdiregelsæt og antimobbestrategi



Alle folkeskoler skal, ifølge Bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen, have et værdiregelsæt.
Et værdiregelsæt skal beskrive retningslinjer for god adfærd på skolen og pejlemærker for, hvordan der opnås trivsel for eleverne og de ansatte (altså et godt psykisk undervisnings- og arbejdsmiljø).
Værdiregelsættet skal fremme fælles værdier, engagement og ansvarlighed og skal udformes, så det også gælder for fritidsundervisningen, skolefritidsordningen og andre af skolens aktiviteter.
Værdiregelsættet skal også indeholde en antimobbestrategi.