Spring til indhold

Klager over håndtering af mobning


Her følger en kort beskrivelse af et klageforløb. I fold-ud-punkterne nedenunder kan du læse mere detaljeret om de enkelte dele af arbejdet.

Når en elev eller en forældremyndighedsindehaver har klaget, skal klagen førstebehandles af kommunalbestyrelsen. På selvejende skoler skal klagen førstebehandles af skolens bestyrelse. Begge har mulighed for at uddelegere opgaven efter de regler, som normalt gælder. Derfor er det nogle gange skolelederen, der behandler klager, og derfor er det også berørt her på din side. 

Behandlingen vil føre til en afgørelse om medhold, delvist medhold eller ikke medhold.

Afgørelsen skal sendes til den elev eller forældremyndighedsindehaver, der har klaget. 

Hvis den elev eller forældremyndighedsindehaver, der har klaget, erklærer sig tilfreds med resultatet inden 20 dage, fortsætter arbejdet på skolen. 

Hvis den elev eller forælder, der har klaget, ikke erklærer sig tilfreds med resultatet (eller ikke svarer inden 20 dage), skal sagen med alt relevant materiale sendes til andenbehandling i Den Nationale Klageinstans mod Mobning. Arbejdet skal stadig fortsætte på skolen efter den plan, som er lagt mens klageinstansen arbejder med klagen. 

Se et grafisk overblik over processen her:

 

Du kan også se en video der viser processen ved at klikke her.

Klageinstansen partshører den elev eller forældremyndighedsindehaver, der har klaget. 

Klageinstansen behandler klagesagen og træffer endelig afgørelse. 

Afgørelsen sendes til den elev eller forældremyndighedsindehaver, der har klaget, og til kommunen/skolens bestyrelse.

Skolen skal arbejde videre med situationen ud fra de anvisninger, som følger med klageinstansens afgørelse.

Nogle gange vil klageinstansen udstede et påbud om handling og følge op på, om påbuddet efterleves. Hvis ikke, kan der pålægges sanktioner. Dette har endnu ikke været nødvendigt.

  • Hvad skal du som skoleledere vide om klage?

    Hvis den ansvarlige bestyrelse ikke har peget på dig som klagebehandler, skal du kun sørge for, at dine medarbejdere kan vejlede om klageadgangen på de rigtige tidspunkter og sikre, at I har aftalt, hvordan en klage kommer videre til den, der skal behandle klagen. 

    Hvis derimod den ansvarlige bestyrelse har delegeret klageadgangen til dig, skal du både sikre, at klagen behandles formelt rigtigt, og også at det bliver den rigtige afgørelse. 

    Det kan du læse mere om i de følgende punkter.

  • Hvem kan klage?

    Alle skolens elever, som er berørt af situationen, kan klage. Det betyder, at det ikke kun er de elever, som man kunne kalde ”offeret”, der kan klage.

    Hvis en elev er undergivet forældremyndighed, kan forældremyndighedsindehaveren også indgive klagen. 

    Elever, som ikke er myndige, kan klage alene, men det vil afhænge af deres alder og modenhed, om de selv kan stå for klageprocessen. 

    Skolelederen har pligt til at hjælpe eleven med klage og klageproces, hvis det er nødvendigt, og forældremyndighedsindehavere skal holdes orienteret.

  • Hvad kan der klages over?

    Hvis forældre eller elever mener, at skolen ikke håndterer mobning eller lignende situationer som den skal, kan de klage. 

    Reglerne gælder både for mobning eller lignende, som foregår mellem elever og for mobning eller lignende som foregår mellem underviser og elev/elevgruppe. Hvis der er tale om mobning eller lignende mellem underviser og elev/elevgruppe bør skolen desuden overveje lærerens retsstilling. Læs mere i afsnittet om klagebehandlerens opgaver.

    Eleven eller dennes forældremyndighedsindehaver kan klage over alle elementer af skolens håndtering og over antimobbestrategien. Der kan f.eks. være tale om klager over disse situationer:

    • Hvis skolen ikke har en antimobbestrategi (herunder en strategi for håndtering af digital mobning), eller hvis den eksisterende antimobbestrategi ikke er egnet til formålet.
    • Hvis skolen har vurderet, at der ikke er tale om mobning eller lignende, men eleven eller dennes forældre ikke er enige i dette.
    • Hvis forældrene ikke mener, skolen har undersøgt sagen godt nok.
    • Hvis skolen ikke har gennemført de midlertidige foranstaltninger, der er nødvendige for at gribe ind over for mobningen frem til iværksættelse af handlingsplanen.
    • Hvis skolen ikke har udarbejdet eller gennemført den vedtagne handlingsplan på baggrund af en henvendelse om mobning, eller at handlingsplanen ikke er tilstrækkelig til at løse problemet. 
    • Hvis skolen ikke har informeret de berørte elever/forældre om, hvilke tiltag den har planlagt.
  • Hvordan kan eleven eller forældrene klage

    Eleven eller forældrene kan klage til skolen eller direkte til Den Nationale Klageinstans mod Mobning. De kan klage mundtligt eller skriftligt. 

    Hvis de klager direkte til Den Nationale Klageinstans mod Mobning, sender klageinstansen straks sagen ud til skolens bestyrelse (for selvejende) eller kommunen (for kommunale), som har ansvaret for, at klagen bliver behandlet i første omgang. 

    Eleven eller forældrene skal beskrive, hvad der klages over, og klagen skal desuden begrundes. Der stilles ikke store krav til begrundelsen.

    Hvis klagen er mundtlig, skal der tages notat i kraft af notatpligten i offentlighedslovens § 13. Bemærk, at selvejende skoler er forpligtet til at tage notat på samme måde som en kommunal skole. Det skyldes, at skolen typisk er omfattet af offentlighedslovens kapitel 1 om lovens anvendelsesområde. I kan læse mere om vurderingen på Folketingets Ombudsmands hjemmeside, hvor I blandt andet kan finde denne udtalelse om en selvejende musikskole:

    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=28751

  • Skolens modtagelse af klagen

    Enhver medarbejder på skolen kan modtage en klage over skolens beslutninger i forhold til mobning eller mobbelignende situationer, og derfor er det vigtigt, at du instruerer skolens personale i, hvordan de skal forholde sig til klagen.

    Hvis skolen modtager en klage, bør du som skoleleder kvittere for modtagelsen og informere om den videre proces. Dette kan enten gøres mundtligt eller skriftligt. Hvis det er en elev, der har klaget, skal forældremyndighedsindehavere også modtage en kvittering.

    Du skal dernæst sørge for, at klagen bliver videregivet til klagebehandling sammen med al dokumentation for forløbet indtil klagen. Hvis du selv skal klagebehandle, er de næste skridt også noget, du skal sætte i gang. 

    Det er særligt vigtigt, at I er opmærksomme på, at det er jer som skole, der også skal vejlede om klageadgangen, som langt fra alle forældre kender. Så hvis en elev eller forælder udtrykker utilfredshed, skal I undersøge, om de ønsker at klage. Det skyldes også de helt almindelige regler om vejledning i Danmark.

    I nogle sager har klageinstansen set, at skoler behandler klager forskelligt, om eleven eller forælderen har brugt ordet klage eller ikke, og om forælderen har klaget til DCUM først eller ikke. Det er ikke sådan, reglerne skal forstås. Alle former for klage skal behandles på den samme måde. Det skyldes almindelige regler om klage og er altså ikke noget, der er særligt for klager over håndtering af mobning. 

  • Hvem skal behandle klagen?

    Lovgivningen siger, at klager skal behandles af ”den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet”. Som udgangspunkt behandles klager derfor af skolens bestyrelse (for selvejende skoler) eller af kommunalbestyrelsen (for kommunale). 

    Skolens bestyrelse/kommunalbestyrelsen kan efter almindelige regler have mulighed for at delegere selve opgaven til andre, f.eks. til en konsulent eller til dig som skoleleder, men de beholder selv ansvaret.

    Den person eller enhed, som er udpeget til at behandle klagesager, kaldes i det følgende ”klagebehandler”. Klagebehandleren skal følge nedenstående vejleding, som lægger sig op ad loven og bekendtgørelsen om klagebehandling. Klagebehandleren skal desuden sørge for, at klagen bliver håndteret korrekt ift. forvaltningslovens regler, fordi det står i bekendtgørelsen om mobbeklager, at forvaltningsloven gælder ved klagebehandling, uanset om skolen er selvejende eller offentlig.

    Skolebestyrelsen/kommunen kan desuden have vedtaget, at den vil holdes orienteret om håndteringen af sagen eller på anden vis være inddraget. Det skal klagebehandleren i så fald naturligvis også forholde sig til.

    Hvis det ikke er dig, der er udpeget som klagebehandler, kan du springe afsnittet om klagebehandlerens opgaver over.

  • Kan vi nøjes med selv at behandle klagen?

    Ja, måske… Men kun, hvis skolen er kommunal. Og det vil være klagers valg, om I kan.

    Lovgiver har i forbindelse med reglerne om håndtering af mobning og klage over håndteringen også vedtaget, at en klage over skolelederens beslutninger om mobning kan behandles lokalt af kommunalbestyrelsen, og dermed slet ikke skal behandles i Den Nationale Klageinstans mod Mobning.

    Klager beslutter, om en klage skal behandles i Den Nationale Klageinstans mod Mobning, eller om den kun skal behandles lokalt af kommunalbestyrelsen. Eller måske begge steder. Derfor er det meget vigtigt, at din skole i forbindelse med modtagelse af en klage er rustet til at vejlede om begge muligheder, så der ikke senere opstår tvivl om, hvilket regi klagen skulle have været behandlet i.

    Hvis der alligevel opstår tvivl, så er det klagebehandlerens pligt at opklare, hvad klager har ment.

  • Klagebehandlerens opgaver

    Hvis det ikke er dig, der er udpeget til at være klagebehandler, kan du springe over dette afsnit.

    Når du som klagebehandler modtager en klagesag, har du 20 arbejdsdage til at afslutte den. Skolens ferier regnes ikke med, men det er kort tid, som dog kan forlænges, hvis der er brug for det, men så skal du informere klager om det og om hvornår du regner med at være klar med en afgørelse. 

    Du kan få hjælp til processen i "Tjekliste for klagebehandlere"

    Først skal sagen belyses (oplyses), og det, du skal undersøge er, om skolens ledelse har fulgt undervisningsmiljølovens § 1c eller om skolebestyrelsen har fulgt lovens § 1b, hvis klagen handler om antimobbestrategien. Du kan læse mere om indholdet i disse bestemmelser under fanen "skoleleder" og klikke ind på "Hvis skolen har problemer med mobning".

    Din undersøgelse skal handle om både det, der klages over men også bredere, så ofte vil du skulle undersøge hele § 1c selv om klager måske kun har klaget over mindre. Hvis f.eks. klagen handler om, at handlingsplanen ikke er gennemført, skal du alligevel undersøge, om handlingsplanen overhovedet er egnet til at løse problemerne.

    Ofte vil det være et godt sted at starte, hvis du tager en uddybende samtale eller møde med den, der klager og også inddrager eleven efter alder og modenhed med det samme. 

    Det vil også være en god ide at bede skoleledelsen om en beskrivelse af forløbet, som den ser det, og du kan også bede skolen om de notater, der er lavet fra f.eks. undersøgelser, møder osv.. Husk at du ikke skal undersøge alene i forhold til den elev, der klager, men for hele klassen, så din afgørelse kan ikke lande på, at en bestemt elev (klager) ikke bliver mobbet, og derfor ikke får medhold, hvis der samtidig foregår mobning eller lignende i klassen men for andre elever.

    Når klagesagen er tilstrækkeligt oplyst, skal du sende hele materialet til klager til kommentering. Gerne i 14 dage, men aftal nærmere med klager, hvad der kan lade sig gøre.

    Derefter skal du beslutte, om klager skal have medhold, delvist medhold eller ikke medhold. Find hjælp til vurderingen i værktøjet ’Vurdering af klage’.

    Hvis klagen vedrører mobning eller lignende i forholdet mellem lærer og elev/elevgruppe skal skolen være opmærksom på, at der kan handles i 2 parallelle spor

    1. For det første vil lærerens synspunkt og observationer naturligt indgå som oplysninger til sagen. Læreren kan ofte indgå i en eventuel handlingsplan og i arbejdet med relationen eller den pædagogiske praksis.

     

    1. For det andet vil skolen i visse tilfælde også have behov for at indlede personalemæssige skridt, så som f.eks. en advarsel, og denne sag skal holdes adskilt fra sagen om mobning eller lignende. Dvs. at læreren i disse tilfælde skal behandles efter de regler, skolen normalt skal følge i personalesager.

    Hvis klagen ikke er berettiget, skal den afvises. Det kan f.eks. være, at den mangler aktualitet, fordi eleven ikke længere går på skolen på klagetidspunktet, eller at mobningen er ophørt af andre årsager. Klagen skal f.eks. også afvises, hvis den er indgivet af en anden forælder end forældremyndighedsindehaver.

    Hvis du som klagebehandler vil give fuldt eller delvist medhold, skal afgørelsen indeholde en redegørelse for de indsatser, som skolen skal iværksætte for at rette op på problemerne, samt en konkret plan for iværksættelsen.

    I de tilfælde, hvor du ikke giver klagen fuldt medhold, skal afgørelsen begrundes med konkrete observationer og informationer. Hvad er det, du har lagt vægt på i stedet for kun dine konklusioner. Det fremgår af ’forvaltningslovens §§ 22-24’.

    Resultatet af klagevurderingen skal sendes til klager senest 20 arbejdsdage efter, at klagen er modtaget på skolen (eller et andet sted i den kommunale forvaltning, hvis skolen er kommunal). Hvis klager er elev, skal afgørelsen også sendes til elevens forældremyndighedsindehaver(e).

    Hvis klager mundtligt eller skriftlig erklærer sig enig i vurderingen inden 20 kalenderdage, betragtes klagen som bortfaldet. Vi anbefaler, at du får en skriftlig version eller laver et notat, som du sender til klager til godkendelse, så der ikke senere opstår tvivl. 

    Hvis klager ikke er tilfreds (herunder hvis klager slet ikke svarer), skal du via dcum.dk indsende klagen og alt det, du selv har brugt i sagen. Se mere på denne side. Bemærk, at denne betragtning også gælder for afvisninger.

    Klagebehandler må gerne rykke for svar, hvis klager ikke selv giver besked.

  • Skolens opgaver hvis klagebehandler giver medhold i klagen

    Medhold betyder, at klagebehandleren giver eleven/forældrene ret i samtlige af deres klagepunkter.

    Derefter skal skolen iværksætte de skridt, som klagebehandleren har skrevet i afgørelsen til klager.

    Initiativerne skal også sættes i værk, selv om klager ikke erklærer sig tilfreds, og sagen derfor skal indsendes til DCUM.

  • Skolens opgaver hvis klagebehandler giver delvist medhold i klagen

    Delvist medhold betyder, at klagebehandleren kun giver eleven/forældrene ret i dele af deres klagepunkter.

    Derefter skal skolen iværksætte de skridt, som klagebehandleren har skrevet i afgørelsen til klager.

    Initiativerne skal også sættes i værk, selv om klager ikke erklærer sig tilfreds, og sagen derfor skal indsendes til DCUM.

  • Skolens opgaver hvis klagebehandler ikke giver medhold i klagen

    Ikke medhold betyder, at klagebehandleren ikke giver eleven/forældrene ret i deres klagepunkter, men derimod mener, at skolen har fulgt lovens handlepligter.

    I de situationer skal skolen ikke imødekomme klagers ønsker, men i stedet løse sagen på den måde, som skolen har planlagt inden klagen.

    Hvis klagebehandleren kommer frem til, at skolen ikke har tilsidesat reglerne i undervisningsmiljøloven, skal skolen håndtere situationen alligevel, men ikke efter proceduren i undervisningsmiljøloven.

  • Når en sag indbringes for Den Nationale Klageinstans mod Mobning

    Når en sag indsendes til DCUM, er klagebehandleren forpligtet til at bidrage til sagens oplysning ved at indsende alle relevante dokumenter.

    Relevante dokumenter er først og fremmest de dokumenter, som allerede er blevet brugt til at afgøre klagen lokalt, men derudover skal der indsendes det, der står på listen i indbringelsesskemaet på dcum.dk. Klagebehandler skal være særligt opmærksom på at fremskaffe elevens synspunkt til sagen og på at sende undersøgelse af gruppens dynamikker, informationer, som er brugt til afgørelsen, samt forældrenes kommentarer til sagen.

    Hvis klageinstansen eller klagebehandler beder dig om yderligere oplysning eller sagsakter, skal du sørge for at tilvejebringe dem.

    Klageinstansen vurderer, om den lokale klagebehandling kom frem til det rigtige resultat. Lige som i den lokale behandling er klageinstansen ikke begrænset til klagepunkterne, og vil derfor ofte vurdere. om skolen har overholdt sine handlepligter.  

    Klageinstansen træffer skriftlig afgørelse og kan enten stadfæste (være enig), ændre (komme frem til et andet resultat end lokalt) eller hjemvise (sende tilbage til fornyet behandling). Klageinstansen kan også afvise sagen (helt undlade at sagsbehandle).

    Afgørelsen sendes til klager og til skolens bestyrelse (selvejende skoler) eller kommunen (kommunale skoler). Klageinstansen sender dermed ikke afgørelsen til klagebehandleren, men til den klageansvarlige.

    Hvis klageinstansen mener, der fortsat er pligt til at handle i klassen, kan den udstede et påbud over for den klageansvarlige om, at skolen nu skal handle efter loven. Klageinstansen følger op på, om påbuddet er efterlevet og har i modsat fald mulighed for at påføre skolen sanktioner. Denne mulighed har endnu ikke været taget i brug.

    Hvis der sker udvikling i sagen på skolen, imens klagen behandles, skal klagebehandler beslutte, om oplysningen skal indsendes, eller om I hellere vil genoptage sagen på baggrund af den nye oplysning.

    Visse nye oplysninger vil også kunne betyde, at klager ønsker at trække sagen tilbage. Klagebehandler bør i så fald ringe til klager for at afklare. 

    I kan ringe til klageinstansen, hvis I er i tvivl.

  • Afgørelse i klageinstansen

    Klageinstansen vurderer sagen og konkluderer, om klagebehandleren har truffet en rigtig afgørelse.

    Hvis klageinstansen finder, at skolen ikke har overholdt lovens handlingspligter, kan afgørelsen suppleres med et påbud om at overholde lovens handlepligter.

    Den Nationale Klageinstans mod Mobning fastsætter en rimelig frist for efterlevelse af et eventuelt påbud. Det vil f.eks. være omkring 4 uger til at undersøge en klasse og lave en handlingsplan (fastsat til 10 arbejdsdage i loven) og 3 mdr. til at gennemarbejde en antimobbestrategi, hvorved man får lejlighed til også at inddrage elever og ansatte og dermed skabe en strategi, som lever i hverdagen. 

    Påbuddet vil ofte kræve, at skolen dokumenterer indsatsen af hensyn til klageinstansens opfølgning, så det er vigtigt, at du i så fald er opmærksom på at dokumentere denne proces.

    Normalt udstedes der ikke påbud med en frist på under 14 dage.

  • Sanktioner

    For kommunale skoler:

    Hvis et kommunalt uddannelsessted ikke har efterlevet et påbud fra klageinstansen, kan klageinstansen anmode Ankestyrelsen om at sikre, at kommunen efterlever påbuddet.

    Ankestyrelsen vil i yderste konsekvens kunne træffe afgørelse om tvangsbøder til de medlemmer af kommunalbestyrelsen, der er ansvarlige for, at skolen undlader at efterleve påbuddet.

    For selvejende skoler:

    Hvis en selvejende skole ikke har efterlevet et påbud fra klageinstansen, kan Undervisningsministeren efter anmodning fra klageinstansen tilbageholde tilskud. Beløbet vil blive fastsat under hensyn til skolens økonomi og sagens karakter.

    Tilbageholdelsen af tilskud kan vare, indtil påbuddet er efterlevet. I nogle tilfælde kan tilskuddet helt bortfalde.