Hvis skolen har problemer med mobning

Det er vigtigt, at du som skoleleder er opmærksom på, at skolebestyrelsen har udarbejdet en forebyggende antimobbestrategi for skolen, og at strategien er egnet til formålet. Strategien skal være offentligt tilgængelig på skolens hjemmeside. 

Til dette arbejde kan du anvende DCUMs skabelon til antimobbestrategi . Strategien skal ifølge loven og vores praksis være baseret på den fællesskabsorienterede mobbeforståelse og også indeholde en strategi mod digital mobning.

Den skal indeholde definitioner og beskrivelse af, hvilke årsager, der kan være. Vær i den forbindelse opmærksom på, at loven allerede kræver handlingsplan mv. ved mobning eller lignende. Desuden en forebyggende del, som med fordel kan flettes sammen med jeres almindelige trivselsfremmende arbejde, og et afsnit om håndtering, som skal afspejle lovens handlepligter. Her kan I også med fordel beskrive, hvem elever og forældre kan gå til med bekymringer, hvem personalet skal tage fat i, om skoleleder inddrages og hvem der har ansvaret for handlingsplan mv. Til sidst vil I med fordel kunne indsætte klagevejledning og beskrivelse af, hvad man kan klage over. Det er et naturligt sted for elever og forældre at orientere sig, og nogle skoler finder det svært at huske at vejlede, når forældrene udtrykker utilfredshed. 

Da enhver af skolens medarbejdere kan modtage henvendelser om mobning, er det vigtigt at alle er instrueret i, hvad de skal gøre, hvis de observerer problemer i en klasse, som kan være mobning eller lignende, eller hvis de modtager henvendelser om eller klager over mobning.

Skolens medarbejdere kan med fordel læse værktøjet 'Hvornår er det mobning'. Vær opmærksom på, at lovens grænse for handling er lav. Det er almindeligt, at en mellemstor skole hele tiden har et par forløb i gang på varierende klasser. 

Tal med dine ansatte om, at det er vigtigt for jeres overblik over klasserne og deres sociale udvikling, at I har en vis skriftlighed og drøft, hvor I skal notere og hvornår det vil være naturligt at notere på netop jeres skole. F.eks. ved teammøderne, referater fra forældremøder, årgangsmøder, møder med forældre om specifikke elever osv. Skriftligheden er vigtig, for at man pædagogisk kan vurdere klassen og bevare overblikket, også så det ikke mistes ved lærerskifte eller meget langstrakte forløb i en klasse. 

Du bør endelig drøfte og tilrettelægge skolens interne sagsgange og arbejdsflow i tilfælde af klager – herunder, undersøge, hvem der skal fungere som den klageansvarlige ved klager. Dette skal du afklare med skolens bestyrelse (for selvejende og private skoler) eller med kommunalbestyrelsen (for kommunale skoler), da de er endeligt ansvarlige for at klager behandles korrekt. De fleste kommunalbestyrelser vælger, at klager skal behandles af en konsulent i den centrale forvaltning, men nogle beslutter, at det skal være skoleleder. Næsten alle selvejende uddannelsessteders bestyrelser vælger, at skolens leder skal behandle klager. 

Hvis man vælger at skolens leder skal klagebehandle, bør man samtidig overveje, hvordan den ansvarlige bestyrelse sikrer f.eks. kvaliteten i afgørelserne (både om formelle krav er overholdt, men også om indholdet er korrekt), og også tage stilling til, hvordan, hvornår og hvor ofte bestyrelsen bliver orienteret. 

Hvis du som skoleleder bliver opmærksom på problemer med det psykiske undervisningsmiljø, f.eks. gennem henvendelser fra elever/forældre/personale eller andre, har du i første omgang ansvar for at vurdere, om der er tale om en mobbesituation, som derfor skal håndteres med den systematik, som er fastlagt i loven. 

Vurderingen skal ikke baseres på, om en enkeltelev bliver mobbet eller ikke. Den skal derimod inddrage klassen som samlet helhed og fastslå, om der foregår mobning eller lignende tilstande. Dette er en konsekvens af, at alle skoler skal arbejde ud fra det nye fællesskabsorienterede mobbesyn, og altså ikke kun se mobning som en individproblematik.

Denne indledende undersøgelse bør maksimalt tage en dag eller to. 

Vær opmærksom på, at grænsen er lav, og at også f.eks. ensomhed på grund af udelukkelse, frygt for at blive grinet af, nedgørelse af "stræbere" eller andre grupper også er omfattet af reglerne. Mobning eller lignende kan med andre ord komme til udtryk på mange forskellige måder. I vurderingen kan I lade jer inspirere af DCUMs værktøj 'Hvornår er det mobning?'. Reglerne udelukker heller ikke problemer, hvor en ansat spiller en større eller mindre rolle og derudover indtræder skolens pligter også, selv om det hele foregår i elevernes fritid eller på de digitale medier.

Din korte undersøgelse skal være egnet til at opdage, om der foregår mobning eller lignende. Den typiske vurdering vil indbefatte en drøftelse med relevant pædagogiske personale med henblik på at identificere tegn på mobning, lige som du kan gennemgå det skrevne materiale, som allerede findes om klassen, f.eks. trivselsmålingen, de noteringer og henvendelser, der har været om klassen og andet allerede eksisterende materiale. 

Du kan supplere din undersøgelse med interviews med nogle udvalgte elever og forældre.

Bemærk, at en egnet undersøgelse vil være mere omfattende, hvis der er tale om mobning i relationen mellem lærer og elever, da dette ikke på samme måde vil fremgå tydeligt af det skrevne materiale. 

Hvis du konstaterer, at der er tale om mobning eller lignende, har du inkl. tiden til den korte undersøgelse en frist på 10 dage til at udarbejde en handlingsplan.

Benyt evt. 'Tjekliste for skoleledere' som støtte til processen.

Hvis I som skole har konstateret, at der er tale om mobning eller mobbelignende tilstande, skal I overveje, om der skal laves "akut-tiltag" for at gribe ind med det samme.

Indenfor 10 arbejdsdage efter skolen har konstateret, der er et problem med mobning, skal I desuden have udarbejdet en handlingsplan, der beskriver hvad I vil sætte i værk for at løse problemerne.

10-dages fristen løber fra det tidspunkt, hvor en medarbejder på skolen eller den kommunale forvaltning for kommunale uddannelsessteder bliver informeret om et givent problem.

En handlingsplan bør være baseret på en grundig afdækning, som kan være inspireret af den første viden, skolen fik om situationen. I mange situationer vil spørgsmål eller spørgeskema til elever og forældre give et godt indblik i, hvad problemerne skyldes. Det kan suppleres med observationer, undersøgelser af eksisterende materiale (trivselsmålinger, forældrebreve, tidligere henvendelser osv.)

Skolen finder ved afdækningen en række temaer, f.eks. digital mobning, klasserumsledelse, manglende tolerance. Skolen skal i handlingsplanen beskrive, hvad den vil sætte ind i klassen for at løse disse problemer. Vær opmærksom på, at der ofte også er temaer uden for klassen, som påvirker klassens situation, og som også bør beskrives i handlingsplanen. Det kan f.eks. være manglende tillid internt i forældregruppen.

Handlingsplanen skal indeholde opfølgningstidspunkt og skal revideres efter behov. Brug evt. skabelonen 'Handlingsplan'.

Skolen skal sørge for at informere berørte elever og deres forældremyndighedsindehavere om indholdet af handlingsplanen og om akut-tiltag. Det er for at sikre gennemsigtighed og tillid til skolen, men også for at alle arbejder mod et fælles mål og så skolen også fortsat får oplysninger om situationen fra elever og forældre. Man må naturligvis ikke oplyse i strid med persondatareglerne, men det vil være muligt at orientere overordnet alligevel. 

Somme tider finder skolen, at der ud over den overordnede plan for klassen også er behov for sideløbende planer for enkeltelever, en plan-i-planen. Sådanne individplaner kan supplere handlingsplanen, men kan ikke stå alene.

Skolen skal notere handlingsforløb, overvejelser og sagens gang, samt aftaler med forældrene. Det giver alle implicerede mulighed for at gennemlæse forløbet og bevare overblikket over eventuelle aftaler. Det vil være en pædagogisk fordel hvis forløbet ender med at strække sig over lang tid, før det bliver løst, men også hvis der i forløbet skulle opstå en klage. 

Skolerne skal hvor det er relevant vejlede elever og forældre om, at der er handlepligter, som skolen skal følge ved mobning eller lignende situationer. Det gælder uanset om eleverne eller forældrene har brugt ordet mobning eller de på andre måder har givet udtryk for, at der er problemer med det psykiske undervisningsmiljø i klassen. 

Både folkeskoler og andre grundskoler har desuden pligt til at vejlede om, at elever og forældremyndighedsindehavere kan klage, hvis de ikke er tilfredse med skolens håndtering. 

De skal ikke bruge ordet klage, før skolens pligt til at vejlede indtræder. De skal vejledes hvis de udtrykker utilfredshed med situationen, og de kan både klage over at skolen ikke mener, det er mobning eller lignende situationer, men også over alle dele af et håndteringsforløb. Endelig kan de klage over skolens antimobbestrategi.