Spring til indhold

Klager over håndtering af mobning


Her følger en kort beskrivelse af et klageforløb. I fold-ud-punkterne nedenunder kan du læse mere detaljeret om de enkelte dele af arbejdet.

Når en elev eller en forældremyndighedsindehaver har klaget, skal klagen førstebehandles af skoles bestyrelse. Bestyrelsen har mulighed for at uddelegere opgaven efter de regler, som normalt gælder.

Behandlingen vil føre til en afgørelse om medhold, delvist medhold eller ikke medhold.

Afgørelsen skal sendes til den elev eller forældremyndighedsindehaver, der har klaget. 

Hvis den elev eller forældremyndighedsindehaver, der har klaget, erklærer sig tilfreds med resultatet inden 20 dage, fortsætter arbejdet på skolen. 

Hvis den elev eller forælder, der har klaget, ikke erklærer sig tilfreds med resultatet (eller ikke svarer inden 20 dage), skal sagen med alt relevant materiale sendes til andenbehandling i Den Nationale Klageinstans mod Mobning. Arbejdet skal stadig fortsætte på skolen efter den plan, som er lagt, mens klageinstansen arbejder med klagen. 

Se et grafisk overblik over processen her:

Klageinstansen partshører den elev eller forældremyndighedsindehaver, der har klaget. 

Klageinstansen behandler klagesagen og træffer endelig afgørelse.

Afgørelsen sendes til den elev eller forældremyndighedsindehaver, der har klaget, og til skolens bestyrelse.

Skolen skal arbejde videre med situationen ud fra de anvisninger, som følger med klageinstansens afgørelse.

Nogle gange vil klageinstansen udstede et påbud om handling og følge op på, om påbuddet efterleves. Hvis ikke, kan der pålægges sanktioner. Dette har endnu ikke været nødvendigt.

  • Hvem skal behandle klagen?

    Lovgivningen siger, at klager skal behandles af ”den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet”. Som udgangspunkt behandles klager derfor af skolens bestyrelse. 

    Bestyrelsen kan efter almindelige regler have mulighed for at delegere selve opgaven til andre, f.eks. til en konsulent eller til skoleleder, men bestyrelsen beholder selv ansvaret.

    Den person eller enhed, som er udpeget til at behandle klagesager, kaldes i det følgende ”klagebehandler”. Klagebehandleren skal følge nedenstående vejledning, som lægger sig op ad loven og bekendtgørelsen om klagebehandling. Klagebehandleren skal desuden sørge for, at klagen bliver håndteret korrekt ift. forvaltningslovens regler, fordi det står i bekendtgørelsen om mobbeklager, at forvaltningsloven gælder ved klagebehandling, uanset om skolen er selvejende eller offentlig.

    I kan som bestyrelse desuden have vedtaget, at I vil holdes orienteret om håndteringen af sagerne eller på anden vis være inddraget. Det skal klagebehandleren i så fald naturligvis også forholde sig til.

    Hvis det ikke er dig, der er udpeget som klagebehandler, kan du springe afsnittet om klagebehandlerens opgaver over.

  • Hvem kan klage?

    Alle skolens elever, som er berørt af situationen, kan klage. Det betyder, at det ikke kun er de elever, som man kunne kalde ”offeret”, der kan klage.

    Hvis en elev er undergivet forældremyndighed, kan forældremyndighedsindehaveren også indgive klagen. 

    Elever, som ikke er myndige, kan klage alene, men det vil afhænge af deres alder og modenhed, om de selv kan stå for klageprocessen. 

    Skolelederen har pligt til at hjælpe eleven med klage og klageproces, hvis det er nødvendigt, og forældremyndighedsindehavere skal holdes orienteret.

  • Hvad kan der klages over?

    Hvis forældre eller elever mener, at skolelederen ikke håndterer mobning eller lignende situationer som den skal, kan de klage. 

    Reglerne gælder både for mobning eller lignende, som foregår mellem elever og for mobning eller lignende som foregår mellem underviser og elev/elevgruppe. Hvis der er tale om mobning eller lignende mellem underviser og elev/elevgruppe bør skolen desuden overveje lærerens retsstilling. Læs mere i afsnittet om klagebehandlerens opgaver.

    Eleven eller dennes forældremyndighedsindehaver kan klage over alle elementer af skolens håndtering og over antimobbestrategien. Der kan f.eks. være tale om klager over disse situationer:

    * Hvis skolen ikke har en antimobbestrategi (herunder en strategi for håndtering af digital mobning), eller hvis den eksisterende antimobbestrategi ikke er egnet til formålet.

    * Hvis skolen har vurderet, at der ikke er tale om mobning eller lignende, men eleven eller dennes forældre ikke er enige i dette.

    * Hvis forældrene ikke mener, skolen har undersøgt sagen godt nok.

    * Hvis skolen ikke har gennemført de midlertidige foranstaltninger, der er nødvendige for at gribe ind over for mobningen frem til iværksættelse af handlingsplanen.

    * Hvis skolen ikke har udarbejdet eller gennemført den vedtagne handlingsplan på baggrund af en henvendelse om mobning, eller at handlingsplanen ikke er tilstrækkelig til at løse problemet. 

    * Hvis skolen ikke har informeret de berørte elever/forældre om, hvilke tiltag den har planlagt.

  • Hvordan kan eleven klage?

    Eleven kan klage til skolen eller direkte til Den Nationale Klageinstans mod Mobning. Det samme kan elevens forældremyndighedsindehaver.

    Hvis der klages direkte til Den Nationale Klageinstans mod Mobning, sender klageinstansen straks sagen ud til skolens bestyrelse, som har ansvaret for, at klagen bliver behandlet i første omgang.

    Eleven skal beskrive, hvad der klages over, og klagen skal desuden begrundes. Hvis eleven klager mundtligt, vil også selvejende skoler normalt være forpligtet til at tage notat herom i kraft af notatpligten i offentlighedslovens § 13. Det vil afhænge af, om skolen er omfattet af offentlighedslovens kapitel 1 om anvendelsesområde.

    I kan læse mere om vurderingen på Folketingets Ombudsmands hjemmeside, hvor I blandt andet kan finde denne udtalelse om en selvejende musikskole.

  • Skolens modtagelse af klagen

    Enhver medarbejder på skolen kan modtage en klage over skolelederens beslutninger i forhold til mobning eller mobbelignende situationer, og derfor er det vigtigt, at alle medarbejdere ved, hvordan de skal forholde sig til klagen.

    Hvis skolen modtager en klage, bør skoleleder kvittere for modtagelsen og informere om den videre proces. Dette kan enten gøres mundtligt eller skriftligt. Hvis det er en elev, der har klaget, skal forældremyndighedsindehavere også modtage en kvittering.

    Skoleleder skal dernæst sørge for, at klagen bliver videregivet til klagebehandling sammen med al dokumentation for forløbet indtil klagen. Hvis du som bestyrelsesmedlem selv skal klagebehandle, er de næste skridt også noget, du skal sætte i gang. 

    Det er særligt vigtigt, at I er opmærksomme på, at jeres skole skal kunne vejlede om klageadgangen, som langt fra alle forældre kender. Så hvis en elev eller forælder udtrykker utilfredshed, skal skolen undersøge, om de ønsker at klage. Det skyldes de helt almindelige regler om vejledning i Danmark, som normalt ikke gælder for selvejende skoler, men loven siger, at mobbeklager skal behandles efter forvaltningsloven uanset skoletype. Derfor skal selvejende skoler også kunne vejlede om reglerne og om klageadgang. 

    I nogle sager har klageinstansen set, at skoler behandler klager forskelligt, om eleven eller forælderen har brugt ordet klage eller ikke, og om forælderen har klaget til DCUM først eller ikke. Det er ikke sådan, reglerne skal forstås. Alle former for klage skal behandles på den samme måde. Det skyldes almindelige regler om klage og er altså ikke noget, der er særligt for klager over håndtering af mobning. 

  • Klagebehandlerens opgaver og afgørelse

    Hvis det ikke er dig, der er udpeget til at være klagebehandler, kan du springe over dette afsnit.

    Når du som klagebehandler modtager en klagesag, har du 20 arbejdsdage til at afslutte den. Skolens ferier regnes ikke med, men det er kort tid, som dog kan forlænges, hvis der er brug for det, men så skal du informere klager om det og om hvornår du regner med at være klar med en afgørelse. 

    Du kan få hjælp til processen i "Tjekliste for klagebehandlere"

    Først skal sagen belyses (oplyses), og det, du skal undersøge er, om skolens ledelse har fulgt undervisningsmiljølovens § 1c eller om skolebestyrelsen har fulgt lovens § 1b, hvis klagen handler om antimobbestrategien. Du kan læse mere om indholdet i disse bestemmelser under fanen "skoleleder" og klikke ind på "Hvis skolen har problemer med mobning".

    Din undersøgelse skal handle om både det, der klages over men også bredere, så ofte vil du skulle undersøge hele § 1c selv om klager måske kun har klaget over mindre. Hvis f.eks. klagen handler om, at handlingsplanen ikke er gennemført, skal du alligevel undersøge, om handlingsplanen overhovedet er egnet til at løse problemerne.

    Ofte vil det være et godt sted at starte, hvis du tager en uddybende samtale eller møde med den, der klager og også inddrager eleven efter alder og modenhed med det samme. 

    Det vil også være en god ide at bede skoleledelsen om en beskrivelse af forløbet, som den ser det, og du kan også bede skolen om de notater, der er lavet fra f.eks. undersøgelser, møder osv.. Husk at du ikke skal undersøge alene i forhold til den elev, der klager, men for hele klassen, så din afgørelse kan ikke lande på, at en bestemt elev (klager) ikke bliver mobbet, og derfor ikke får medhold, hvis der samtidig foregår mobning eller lignende i klassen men for andre elever.

    Når klagesagen er tilstrækkeligt oplyst, skal du sende hele materialet til klager til kommentering. Gerne i 14 dage, men aftal nærmere med klager, hvad der kan lade sig gøre.

    Derefter skal du beslutte, om klager skal have medhold, delvist medhold eller ikke medhold. Find hjælp til vurderingen i værktøjet ’Vurdering af klage’.

    Hvis klagen vedrører mobning eller lignende i forholdet mellem lærer og elev/elevgruppe skal skolen være opmærksom på, at der kan handles i 2 parallelle spor

    1. For det første vil lærerens synspunkt og observationer naturligt indgå som oplysninger til sagen. Læreren kan ofte indgå i en eventuel handlingsplan og i arbejdet med relationen eller den pædagogiske praksis.

     

    1. For det andet vil skolen i visse tilfælde også have behov for at indlede personalemæssige skridt, så som f.eks. en advarsel, og denne sag skal holdes adskilt fra sagen om mobning eller lignende. Dvs. at læreren i disse tilfælde skal behandles efter de regler, skolen normalt skal følge i personalesager.

    Hvis klagen ikke er berettiget, skal den afvises. Det kan f.eks. være, at den mangler aktualitet, fordi eleven ikke længere går på skolen på klagetidspunktet, eller at mobningen er ophørt af andre årsager. Klagen skal f.eks. også afvises, hvis den er indgivet af en anden forælder end forældremyndighedsindehaver.

    Hvis du som klagebehandler vil give fuldt eller delvist medhold, skal afgørelsen indeholde en redegørelse for de indsatser, som skolen skal iværksætte for at rette op på problemerne, samt en konkret plan for iværksættelsen.

    I de tilfælde, hvor du ikke giver klagen fuldt medhold, skal afgørelsen begrundes med konkrete observationer og informationer. Hvad er det, du har lagt vægt på i stedet for kun dine konklusioner. Det fremgår af ’forvaltningslovens §§ 22-24’.

    Resultatet af klagevurderingen skal sendes til klager senest 20 arbejdsdage efter, at klagen er modtaget på skolen (eller i bestyrelsen). Hvis klager er elev, skal afgørelsen også sendes til elevens forældremyndighedsindehaver(e).

    Hvis klager mundtligt eller skriftlig erklærer sig enig i vurderingen inden 20 kalenderdage, betragtes klagen som bortfaldet. Vi anbefaler, at du får en skriftlig version eller laver et notat, som du sender til klager til godkendelse, så der ikke senere opstår tvivl. 

    Hvis klager ikke er tilfreds (herunder hvis klager slet ikke svarer), skal du via dcum.dk indsende klagen og alt det, du selv har brugt i sagen. Se mere på denne side. Bemærk, at denne betragtning også gælder for afvisninger.

    Klagebehandler må gerne rykke for svar, hvis klager ikke selv giver besked.

  • Hvad betyder medhold?

    Medhold betyder, at den klageansvarlige giver klageren ret i alle klagepunkter, og i sådan en situation skal klager også have en redegørelse for, hvad der nu vil blive sat i værk og en konkret plan for gennemførelse. Det kan f.eks. være:

    * at lave og gennemføre en tilstrækkelig handlingsplan for at standse mobningen eller sørge for, at en eksisterende handlingsplan bliver gennemført.

    * at iværksætte de nødvendige akutte tiltag for at gribe ind over for mobningen mens man venter på en handlingsplan.

    * at sørge for, at du bliver tilstrækkelig informeret om de beslutninger, der tages og/eller.

    * at kravet om en antimobbestrategi bliver opfyldt.

    Hvis klager ikke er enig i, at afgørelsen imødekommer klager og situationen fuldt ud, eller at planen for løsning ikke er god, kan klager bede klagebehandleren sende klagen videre til Klageinstans mod Mobning. Skolen skal samtidig fortsætte med at arbejde med sagen ud fra de planer, der er blevet lagt.

    Hvis klager ikke giver besked, skal klagen automatisk sendes ind til Den Nationale Klageinstans mod Mobning efter 20 kalenderdage.

  • Hvad betyder delvist medhold?

    Delvist medhold betyder, at den klageansvarlige kun er enig i dele af klagen og uenig i andre dele. I sådan en situation skal klager sammen med afgørelsen også have en redegørelse for, hvad der nu vil blive sat i værk og en konkret plan for gennemførelse for de punkter, som der gives medhold i. Det kan f.eks. være:

    * at lave og gennemføre en tilstrækkelig handlingsplan for at standse mobningen eller sørge for, at en eksisterende handlingsplan bliver gennemført.

    * at iværksætte de nødvendige akutte tiltag for at gribe ind over for mobningen mens man venter på en handlingsplan.

    * at sørge for, at du bliver tilstrækkelig informeret om de beslutninger, der tages og/eller.

    * at kravet om en antimobbestrategi bliver opfyldt.

    Hvis klager ikke er enig i, at afgørelsen imødekommer klager og situationen fuldt ud, eller at planen for løsning ikke er god, kan klager bede klagebehandleren sende klagen videre til Klageinstans mod Mobning. Skolen skal samtidig fortsætte med at arbejde med sagen ud fra de planer, der er blevet lagt.

    Hvis klager ikke giver besked, skal klagen automatisk sendes ind til Den Nationale Klageinstans mod Mobning efter 20 kalenderdage.

  • Hvad betyder ikke medhold i klagen?

    Ikke medhold betyder, at den klageansvarlige ikke giver dig ret i dine klagepunkter, men mener, at skolen har handlet, som den skulle efter de nye regler.

    Hvis klager ikke er tilfreds med afgørelsen, kan klager bede klagebehandleren sende klagen videre til Klageinstans mod Mobning. Skolen skal samtidig fortsætte med at arbejde med sagen ud fra de planer, der er blevet lagt.

    Hvis klager ikke giver besked, skal klagen automatisk sendes ind til Den Nationale Klageinstans mod Mobning efter 20 kalenderdage.

  • Når en klage indbringes for Den nationale klageinstans mod mobning

    Når en sag indsendes til DCUM, skal klagebehandler bidrage til sagens oplysning ved at indsende alle relevante dokumenter.

    Relevante dokumenter er først og fremmest de dokumenter, som klagebehandleren allerede har brugt til at afgøre klagen lokalt, men derudover skal der indsendes det, der står på listen i indbringelsesskemaet på fanen "Her indbringer I en klage". Klagebehandler skal være særligt opmærksom på at fremskaffe elevens synspunkt til sagen og på at sende undersøgelse af gruppens dynamikker, informationer, som er brugt til afgørelsen, samt forældrenes kommentarer til sagen. Ofte ser klageinstansen, at det mangler. 

    Hvis klageinstansen beder om yderligere oplysning eller sagsakter, skal klagebehandler sørge for at tilvejebringe dem.

    Klageinstansen vurderer, om den lokale klagebehandling kom frem til det rigtige resultat. Lige som i den lokale behandling er klageinstansen ikke begrænset til klagepunkterne, og vil derfor ofte vurdere bredt, om skolen har overholdt sine handlepligter. 

    Klageinstansen træffer skriftlig afgørelse og kan enten stadfæste (være enig), ændre (komme frem til et andet resultat end lokalt) eller hjemvise (sende tilbage til fornyet behandling). Klageinstansen kan også afvise sagen (helt undlade at sagsbehandle).

    Afgørelsen sendes til klager og til skolens bestyrelse. Klageinstansen sender dermed ikke afgørelsen til klagebehandleren, men til den klageansvarlige.

    Hvis klageinstansen mener, der fortsat er pligt til at handle i klassen, kan den udstede et påbud over for den klageansvarlige om, at skolen nu skal handle efter loven. Klageinstansen følger op på, om påbuddet er efterlevet og har i modsat fald mulighed for at påføre skolen sanktioner. Denne mulighed har endnu ikke været taget i brug.

    Hvis der sker udvikling i sagen på skolen, imens klagen behandles, skal du som klagebehandler beslutte, om oplysningen skal indsendes, eller om I hellere vil genoptage sagen på baggrund af den nye oplysning. 

    Visse nye oplysninger vil også kunne betyde, at klager ønsker at trække sagen tilbage. Du bør i så fald ringe til klager for at afklare. 

    I kan ringe til klageinstansen, hvis I er i tvivl.

  • Afgørelse i klageinstansen

    Klageinstansen vurderer sagen og konkluderer, om klagebehandleren har truffet en rigtig afgørelse.

    Hvis klageinstansen finder, at skolen ikke har overholdt lovens handlingspligter, kan afgørelsen suppleres med et påbud om at overholde lovens handlepligter.

    Den Nationale Klageinstans mod Mobning fastsætter en rimelig frist for efterlevelse af et eventuelt påbud. Det vil f.eks. være omkring 4 uger til at undersøge en klasse og lave en handlingsplan (fastsat til 10 arbejdsdage i loven) og 3 mdr. til at gennemarbejde en antimobbestrategi, hvorved man får lejlighed til også at inddrage elever og ansatte og dermed skabe en strategi, som lever i hverdagen. 

    Påbuddet vil ofte kræve, at skolen dokumenterer indsatsen af hensyn til klageinstansens opfølgning, så det er vigtigt, at klagebehandleren i så fald er opmærksom på at dokumentere denne proces.

    Normalt udstedes der ikke påbud med en frist på under 14 dage.

  • Sanktioner

    Hvis en selvejende skole ikke har efterlevet et påbud fra klageinstansen, kan Undervisningsministeren efter anmodning fra klageinstansen tilbageholde tilskud. Beløbet vil blive fastsat under hensyn til skolens økonomi.

    Tilbageholdelsen af tilskud kan vare, indtil påbuddet er efterlevet. I nogle tilfælde kan tilskuddet helt bortfalde.

    Sanktionsmuligheden er endnu ikke blevet anvendt.