Mobning på dit barns skole

”Mobning eller lignende” betyder kort sagt, at skolerne skal reagere allerede inden der er tale om decideret mobning.

Derfor er det sådan, at hændelser og adfærd, som beskriver et eller flere karakteristika ved mobning, er omfattet af handlepligterne, selv om man ikke tænker, at der helt eller endnu er tale om decideret mobning. Der kan også blot være tale om et fællesskab præget af f.eks. eksklusionsangst, meget stejle hierarkier eller utryghed.

Reglerne udelukker heller ikke problemer, hvor en ansat spiller en større eller mindre rolle.

De tegn, man kan se, er f.eks. udelukkelse, grimme navne, elever som vender sig indad og mister lysten til at have noget socialt med de andre at gøre i skolen og måske også i fritiden. Det kan også være, at det kommer til udtryk, ved at elever bliver udadreagerende og voldsomme eller som stopper med at fortælle noget om skolen derhjemme.

Eller det kan være en kultur hvor man er bange for at blive grinet af i timerne eller hvor bestemte elever ikke har samme ret til fællesskabet som de andre, fordi de har andre interesser.

Problemerne kan foregå i skolen eller i fritiden og være ansigt til ansigt eller digitale. Hvis det påvirker undervisningsmiljøet, er det omfattet af reglerne. 

Man ved meget om mobningens årsager i dag, og noget af det vigtigste er, at årsagen ikke kan placeres på enkeltbørn, selv om det ved første øjekast kan se ud som om, det helt enkelt handler om nogle enkelte børn, der er involveret. 

Du oplever måske at dit eget eller andre børn bliver kaldt grimme ting eller holdt uden for. Måske tænker du også, at det er nogle bestemte andre børn i klassen, som er årsag til alle problemerne. Du kan måske se en masse tegn på, at noget er helt galt. 

Men selv om det kan se ud som problemer kun er for enkelte børn eller med enkelte børn, så ved man, at årsagerne til at det sker er som oftest er at finde i den måde, klassen er sammen på som helhed. Hvis den har udviklet en måde at være sammen på, hvor man f.eks. kun er sej på en helt bestemt måde, så vil eleverne typisk på skift stræbe efter at være på den måde. Dem, der falder uden for oplever, at de bliver holdt endnu mere ude, for de andre er måske bange for at blive set med "de svage" eller måske er de selv bange for at være den næste, der er ude i kulden. 

Derfor opstår der et fællesskab om at holde nogle bestemte ude. Det bliver til måden, man holder sig selv oppe på og måden, man er sammen på.

Skolen skal finde en måde at vende den udvikling. Hvis ikke det lykkes, så ved man fra forskning, at så kan "offeret" skifte skole, men der vil ofte efter kort tid være et nyt "offer". "Mobberen" kan gøre det samme, men ofte vil en ny snart træde ind i rollen. Det handler med andre ord ikke om den enkelte elevs egenskaber, men om et fællesskab, der har udviklet nogle dårlige mønstre.

Det, vi her har beskrevet, kaldes den "fællesskabsorienterede mobbeforståelse", og det betyder kort sagt, at mobningen i klassen er tegn på, at noget er galt med hele gruppekulturen, og derfor er man nødt til at ændre på gruppekulturen for at standse den mobning, der foregår. 

Det kan være svært som forældre at vurdere, hvornår der er tale om mobning, da man til daglig ikke ser ens barn sammen med andre børn.

Men som forælder er der en række ting, du kan være opmærksom på – ting som indikerer, at dit barn måske har det svært. Det kan f.eks. være, at du bemærker, at dit barn ikke længere deltager i sociale arrangementer, ikke leger med andre børn, virker trist eller trækker sig ind i sig selv eller omvendt bliver opfarende og udadreagerende. Selvom der ikke nødvendigvis er tale om mobning, er det vigtigt, at du reagerer.

Det kan også være de ting, som dit barn fortæller hjemme eller hvis du pludselig ikke længere hører noget fra dit barn om livet i skolen. 

Hvis du tror, der muligvis foregår mobning i klassen, eller på andre måder er problemer med trivslen i klassen, skal du kontakte klasselæreren/kontaktlæreren og fortælle om situationen. 

Læreren ved, hvordan der skal arbejdes videre med det på skolen, f.eks. hvem der skal hjælpe med at lave den hurtige vurdering af, om der skal laves en handlingsplan. 

Hvis du oplever mobning i dit barns klasse, er det vigtigt at du ved, at du kan være en vigtig medspiller i at få mobningen til at ophøre.

Hvis du som forælder bliver opmærksom på, at der foregår mistrivsel eller mobning i dit barns klasse, skal du kontakte dit barns lærer eller klassens kontaktforældre, som kan gå videre med problemerne.

Lærerne på skolen ved, hvordan jeres skole skal reagere, når du eller andre fortæller om problemer med mobning i en klasse.

Hvis I ikke oplever, at der bliver reageret, kan det være en god ide at være flere om at henvende jer og måske også tale med læreren om, at reglerne findes og bede om, at der bliver lavet en handlingsplan til at standse mobningen.

Forældrene spiller en stor rolle for klassens dynamik, og DCUM anbefaler, at forældrene samarbejder med skolen og hinanden, og drøfter, hvordan de bedre kan bidrage til at gøre klassens fællesskab. Det er væsentligt, at der bliver sat ind med fællesskabsrettede aktiviteter, hvor der er fokus på en mere positiv måde at være sammen på, og hvor børnene lærer at være sammen om noget andet end at mobbe.

• Holde øje og hurtigt vurdere situationen
• Gribe ind
• Undersøge hvad problemerne skyldes
• Lave en handlingsplan
• Følge op
• Informere klassens elever og deres forældremyndighedsindehavere

Skolen skal holde øje i hverdagen. Hvis den hører om et problem med det psykiske undervisningsmiljø, skal den vurdere, om det skyldes mobning eller mobbelignende tilstande. Det skal den gøre af sig selv, når situationen går op for den – eller senest når en elev eller forældremyndighedsindehaver henvender sig om mulig mobning.

Vurderingen skal ikke baseres på, om det er en enkelt elev, der bliver mobbet eller ikke. Den skal derimod kigge på klassen som en helhed og fastslå, om der foregår mobning eller lignende tilstande blandt eleverne. Ifølge reglerne om håndtering af mobning, skal skoler arbejde ud fra det fællesskabsorienterede mobbesyn, og altså ikke kun se mobning som et problem for et enkelt barn.

Handlingsplanen revideres løbende efter behov.

Elever, og forældre til elever, som enten direkte eller indirekte er berørt af akutte tiltag og indsatser i handlingsplanen skal informeres om hvad de handler om. Formålet med informering er at både skole og forældre gør det, de kan for at bidrage til at ændre situationen og fordi det er vigtigt, at forældrene henvender sig til skolen, hvis de har oplysninger, som    kan bruges til at justere planen.

Hvis skolen vurderer, at der ikke er tale om mobning eller lignende, skal den løse problemerne, men kan gøre det på en anden måde de finder hensigtsmæssig.

Hvis du mener, at skolen ikke håndterer mobning eller lignende situationer som den skal, kan du klage. 

Du skal være forældremyndighedsindehaver for at kunne klage, og dit barn skal også stadig være elev på skolen, når du klager. 

Du kan klage til skolen eller direkte til Den Nationale Klageinstans mod Mobning. 

Du kan klage over alle elementer af skolens håndtering og over antimobbestrategien. Der kan f.eks. være tale om klager over disse situationer:

• Hvis skolen ikke har en antimobbestrategi (herunder en strategi for håndtering af digital mobning), eller hvis den eksisterende antimobbestrategi ikke er egnet til formålet.

• Hvis skolen har vurderet, at der ikke er tale om mobning eller lignende, men du ikke er enig i dette.

• Hvis du ikke mener, skolen har undersøgt sagen godt nok.

• Hvis skolen ikke har gennemført de akutte tiltag, der er nødvendige for at gribe ind over for mobningen frem til iværksættelse af handlingsplanen.

• Hvis skolen ikke har udarbejdet eller gennemført den vedtagne handlingsplan på baggrund af en henvendelse om mobning, eller at handlingsplanen ikke vil kunne løse problemet. 

• Hvis skolen ikke har informeret de berørte elever/forældre om, hvilke tiltag den har planlagt og hvad den har sat i værk akut.

 Du kan læse nærmere om, hvordan du klager under punktet ’Hvis du ønsker at klage’

Det kan være svært for et barn/en ung at tale om det at blive mobbet. I nogle tilfælde har dit barn måske selv gjort noget uhensigtsmæssigt overfor andre, fordi gruppemønsteret er usundt og det er sådan, man behandler hinanden. Det kan også have været for at forsvare sig.

Det er vigtigt at være tålmodig både med sig selv, barnet/den unge og de andre børn/unge i klassen. Tag barnet alvorligt og bagatelliser ikke barnets oplevelser.

I samtalerne med barnet/den unge er det vigtigt at være anerkendende, nysgerrig og lyttende. Stil spørgsmål og vær forstående, og forsikr samtidig barnet om, at du vil gøre alt for at hjælpe. Læg vægt på, at barnet/den unge er havnet i en svær situation, hvor alle i gruppen/klassen skal have hjælp til at være sammen på en anden måde – det er ikke nogens skyld.

Vær opmærksom på ikke at tale ned om andre elever, lærere eller forældre. Det er langt fra sikkert, at dem, dit barn peger på som dem, der mobber har valgt situationen, lige som dit barn heller ikke har valgt situationen. Vi ved, at hvis en klasse har det godt med hinanden, så forekommer mobning meget sjældent. Omvendt vil mobning ofte ske, hvis en klasse har et usundt eller utrygt fællesskab, og i sådanne fællesskaber kommer man nemt til at være sammen om at holde nogen udenfor, fordi der opstår et fællesskab, hvor der peges fingre, grines eller ekskluderes for at bevare sin egen skrøbelige plads. Også blandt børn, som ellers er opdraget til at behandle andre pænt.

Hvis der foregår mobning, eller der på andre måder er problemer med trivslen i klassen, er det vigtigt at kontakte klasselæreren/kontaktlæreren om situationen. Skolen har pligt til at handle, hvis der foregår mobning. 

Det er vigtigt at holde hovedet koldt og forsøge at undgå at blive vred. Indgå konstruktivt i samarbejdet med skolen, og overvej hvordan svære og følelsesladede emner italesættes i en god tone. Husk at alle elever, lærere og forældre gerne vil have det godt i klassen, men at de andres forskellige perspektiver kan være svære at forstå.  og At få klassens fællesskab på rette kurs er et fælles ansvar, og det er derfor vigtigt at kunne lytte til hinanden og indgå i en god dialog

Tal løbende med dit barn om det, der foregår i skolen, og om de initiativer der bliver sat i gang for at løse problemet. Vær her særligt opmærksom på:

• Hvilken virkning har de igangsatte indsatser for barnets/den unges trivsel?
• Hvilken virkning har de igangsatte indsatser for fællesskabet?
• Kan du se positive tegn på forandring hos barnet/den unge eller bliver det værre?

Hjælp dit barn til at skabe positive relationer til andre børn/unge, f.eks. ved at invitere til legeaftaler eller andre sociale aktiviteter.

Det vigtigste er, at du ikke skælder ud. Også selv om du ved, at barnet er opdraget til at behandle andre godt og at du derfor synes, dit barn burde vide bedre.

Det er nemlig langt fra sikkert, at dit barn selv har valgt at være ”mobberen” i fællesskabet. Vi ved i dag, at både det at være den, der mobber eller den der bliver mobbet, er roller, som kan opstå meget tilfældigt i en gruppe og som endda kan skifte rundt mellem eleverne.

Vi ved også, at hvis en klasse har det godt med hinanden, så forekommer mobning meget sjældent. Omvendt vil mobning ofte ske, hvis en klasse har et usundt eller utrygt fællesskab, og i sådanne fællesskaber kommer man nemt til at være sammen om at hænge nogen ud, fordi der opstår et mobbende fællesskab, hvor der peges fingre, grines eller ekskluderes for at bevare sin egen skrøbelige plads.

Det er ikke dit barns skyld.

I samtalerne med barnet/den unge er det vigtigt at være anerkendende, nysgerrig og lyttende. Stil spørgsmål og vær forstående, og forsikr samtidig barnet om, at du vil gøre alt for at hjælpe. Læg vægt på, at barnet/den unge er havnet i en svær situation, hvor alle i gruppen/klassen skal have hjælp til at være sammen på en anden måde – det er ikke nogens skyld. Vær opmærksom på ikke at tale ned om andre elever, lærere eller forældre.

Hvis der foregår mobning, eller der på andre måder er problemer med trivslen i klassen, er det vigtigt at kontakte klasselæreren/kontaktlæreren om situationen. Skolen har pligt til at handle, hvis der foregår mobning. 

Det er vigtigt at holde hovedet koldt og forsøge at undgå at blive vred. Indgå konstruktivt i samarbejdet med skolen, og overvej hvordan svære og følelsesladede emner italesættes i en god tone. Vær opmærksom på, at både mobbere, ofre, andre elever, lærere og forældre også gerne vil have en klasse uden mobning. Og derfor skal I være sammen om at få klassens fællesskab på rette kurs.

Det er vigtigt løbende at tale med barnet/den unge om det der foregår i skolen, og om de initiativer der bliver sat i gang for at løse problemet. Vær her særligt opmærksom på:

• Hvilken virkning har de igangsatte indsatser for barnets/den unges trivsel?
• Hvilken virkning har de igangsatte indsatser for fællesskabet?
• Kan du se positive tegn på forandring hos barnet/den unge eller forværres tilstanden?

Når du taler med dit barn om det, der foregår i klassen, er det vigtigt at tydeliggøre, at alle i klassen har et ansvar og alle bliver påvirkede – også selv om dit eget barn ikke nødvendigvis er direkte involveret i mobningen. Vær opmærksom på ikke at udpege enkelte elever som syndebukke og ofre. Det er særligt vigtigt ikke at tale negativt om andre elever/forældre/lærere.

Fokus i samtalen skal altid handle om, hvordan dit eget barn kan hjælpe med at sige STOP, stå bag dem, det går udover og hente den nødvendige hjælp hos voksne i situationen, hvor det er svært.

I kan også tale om, hvordan dit barn og I som familie kan hjælpe med at udføre den handlingsplan, som skolen har lavet. Måske invitere alle til fødselsdagen om lidt eller tale om tolerance: At alle er forskellige, men hvis man gør sig umage med at forstå andre, vil det også være nemmere at være sammen med dem, man måske ikke har så meget til fælles med.

Som forældre er du en vigtig rollemodel i forhold til at forebygge mobning i dit barns klasse. 

I klassen

Deltag i og bak op om de klassearrangementer der afholdes.

På forældremøder er det en god ide at drøfte en fælles og inkluderende fødselsdagspolitik – og at hjælpe hinanden på tværs hvis nogle forældre har udfordringer med at hente/bringe deres børn i forbindelse med fødselsdage og klassearrangementer.

Det er en fordel at have talt om vigtigheden af et godt forældresamarbejde inden eventuelle problemer opstår. Derfor kan det være en god ide at drøfte hvordan I vil forholde jer til og kontakter hinanden i tilfælde af konflikter, eller hvis I oplever, at børn bliver holdt udenfor fællesskabet.

Derudover er det en god ide at sætte fokus på elevernes digitale liv, f.eks. kan I sammen med børnene opsætte klasseregler for deres færden på sociale medier. Forældrene spiller en stor rolle, når det kommer til at forebygge digital mobning, og der bør være et emne I jævnligt drøfter på forældremøder

Med barnet

Det er vigtigt, at du støtter dit barn i at lege med andre børn og deltage i sociale arrangementer.

Børn afspejler ofte deres forældre, så sørg for at tale pænt om andre elever, forældre og lærere.

Hvis dit barn oplever konflikter, er det vigtigt, at du både anerkender barnets oplevelser og samtidig hjælper dit barn til at se situationen fra flere vinkler, f.eks.  ved at spørge, hvordan andre elever måske har oplevet konflikten.

Snak med dit barn om, hvad han/hun kan gøre, hvis der foregår mobning eller hvis nogen bliver dårligt behandlet. Du kan f.eks. lære dit barn at sige fra når han/hun oplever noget negativt, og du kan lære barnet at hente en voksen i situationer hvor der er brug for det.