Den Nationale Klageinstans mod Mobning
Fakta og info om klageinstansen
-
Hvad er klageinstansen?
Pr. 1.8.2017 er der kommet nye regler for skolers og uddannelsessteders forebyggelse og håndtering af mobning. Formålet med loven er, at skoler/uddannelsessteder målrettet tager hånd om problemer med mobning, både ved at have en forebyggende indsats, samt ved at håndtere situationer, når der konstateres problemer med mobning.
Hvis elever eller forældre oplever, at skolen/uddannelsesstedet ikke tilstrækkeligt forebygger og håndterer mobning, har de med de nye regler mulighed for at klage. Dertil er den nationale Klageinstans mod Mobning blevet oprettet.
Klageinstansen mod Mobning er oprettet som en del af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), som har stor erfaring med at vejlede og rådgive skoler om trivsel og mobning, og som kan trække på viden herom i konkrete sager. Klageinstansen vil drage nytte af DCUMs nuværende aktiviteter og mangeårige erfaring på området og vil således understøtte skolernes trivselsarbejde og hjælpe skolerne med at blive bedre til at håndtere mobning.
Formålet med oprettelse af klageinstansen er, at problematiske situationer løses lokalt, og elever og forældre hjælpes i sager om mobning, hvor skolen ikke griber ind. Klageinstansen vurderer en indsendt sag og returnerer den til skolens øverst ansvarlige med eventuelle påbud om at handle samt anbefalinger til håndtering af situationen, hvis dette er muligt. Fastsættelse af sanktioner vil være sidste udvej til at løse problematiske situationer og bruges normalt kun, hvor en skole modsætter sig påbud.
Skolernes lokale strategier og forebyggende arbejde er således et forsat vigtigt led i kampen mod mobning. Håbet er, at en samlet indsats på sigt vil være med til at mindske mobning og sikre elevernes trivsel og læring.
-
Hvad siger loven?
Ifølge Undervisningsmiljøloven kan en elev eller hans/hendes forældre klage hvis skolen eller uddannelsesstedet ikke gør tilstrækkeligt for at forhindre mobning generelt, eller for at standse konkrete mobbesituationer på skolen.
Det kan f.eks. være hvis skolen ikke har en antimobbestrategi, eller hvis skolen ikke laver en handlingsplan for at standse mobning hvis det foregår.
Klagen indsendes til skolen, og hvis skolen ikke giver medhold i klagen sendes den videre til Den Nationale Klageinstans mod Mobning.
Se undervisningsmiljøloven her
-
Brug for hjælp?
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
Den Nationale Klageinstans Mod Mobning
Dansk Center for Undervisningsmiljø
Odinsgade 4
8900 Randers CÅbningstider (telefon +45 22 53 50 76)
mandag 9-11:30
tirsdag 9-11:30
onsdag 12-14:30
torsdag 9-11:30
fredag LUKKET
Eksempler på klagesager
-
En sag kan kræve opmærksomhed hos politi, PPR mv., men skal også vurderes efter antimobbereglerne
En pige i 10. klasse sender billeder til et par med-elever og oplever senere, at andre elever henviser til billederne og optræder stigmatiserende og ekskluderende overfor hende. Hun oplever også repressalier på sociale medier i fritid og ferier. Skolen håndterer sagen som en sag om billeddeling men foretager ikke en vurdering af om der skal reageres efter antimobbereglerne. Den Nationale Klageinstans mod Mobning afgør, at sagen skulle have været behandlet efter reglerne om ’mobning eller lignende’. Skolen skulle derfor have undersøgt sagen til bunds og lavet en handlingsplan på baggrund af en grundig afdækning af situationen i klassen.
-
Familiens eller elevens forhold er ikke vigtige i vurderingen af, om der foregår mobning eller lignende
En dreng i 5.klasse bliver af læreren i andre elevers påhør fremhævet som særligt følsom. Drengen oplever, at læreren skaber et usikkert miljø ved at udstille ham og hans klassekammerater. Han tør ikke svare sandfærdigt på trivselsmålinger, fordi han er bange for, at læreren ser besvarelserne igennem. Drengen oplever fysiske reaktioner, som familiens læge anerkender. Efter en længere periode, hvor drengens mor overfor skolen forsøger at gøre opmærksom på situationen oplever hun, at skolen i stedet hævder, at familien er problemet. Moren klager over manglende handlingsplan og får medhold fra Den Nationale Klageinstans mod Mobning i, at der var tale om mobning eller mobbelignende tilstande, som skolen skulle have undersøgt og bragt til ophør med en handlingsplan efter undervisningsmiljøloven § 1c. Skolen får påbud om at følge lovens § 1c.
-
Hvis der arbejdes med én del af en klasse, skal nye oplysninger inddrages ift. om indsatsen skal udvides eller ændres
En dreng i 7.klasse oplever, at en gruppering i klassen er meget fysisk, og har et hårdt sprog overfor hinanden og andre. Han oplever at blive presset til at gøre ting, som han ikke ønsker. Hans forældre klager til skolen, som afslår klagen og henviser til aftaler om, at man i situationen skal henvende sig til voksne, og at der allerede er igangsat tiltag i forhold til den pågældende gruppe. Den Nationale Klageinstans mod Mobning afgør i sagen, at der er tale om mobning eller mobbelignende situationer, og at skolen derfor skulle have gennemført handlinger efter den systematiske metode, som følger af antimobbereglerne i undervisningsmiljøloven. Skolen får påbud om at følge lovens § 1c.
-
God journal- og notatdisciplin kan vise en klasses trivsel eller en skoles arbejde
En pige i 5.klasse oplever, at en chat på klassens fællesgruppe på et socialt medie udvikler sig til at være diskriminerende. Hendes forældre klager, da skolen ikke vil anerkende det som mobning, men mener, der er tale om et enkeltstående tilfælde. Skolen fremviser i form af notater, referater og planer dokumentation for, at klassen er tolerant, hjælpsom og harmonisk. Den Nationale Klageinstans mod Mobning afgør, at der i det pågældende tilfælde ikke er tale om mobning eller lignende.
-
En handlingsplan mod mobning kan normalt ikke sigte mod ét individ alene
En dreng i 8.klasse oplever udelukkelse, bliver kaldt grimme navne, og bliver truet med repressalier mod sin familie. Skolen mener, at der er tale om bagateller, og har i øvrigt netop gennemført et forløb for at fremme trivslen i klassen. Skolen igangsætter alligevel en personlig indsats i forhold til drengen. Forældrene klager over, at situationen ikke bliver taget alvorligt. Den Nationale Klageinstans mod Mobning afgør, at skolen skulle have inddraget de nye oplysninger i overvejelser om, hvorvidt de eksisterende forløb skulle fortsætte eller justeres og giver klager medhold i sin klage. Klageinstansen bemærker i den forbindelse, at det ikke er tilstrækkeligt at lave en handlingsplan på den elev, der klager, da løsningen også vil skulle indebære tiltag for hele gruppen, fordi mobning er et mønster, der opstår i fællesskabet. Skolen får påbud om at følge lovens § 1c.
-
Inddragelse af elevens synspunkter kan ændre opfattelsen af situationen
En dreng i 2. klasse oplever udelukkelse fra sine klassekammerater. Dette gør sig gældende i forhold til både fritid, pauser og undervisning. Skolen mener ikke, der er tale om mobning eller lignende, men i forbindelse med klagesagen inddrager skolen eleven ved samtale og konstaterer alvoren af situationen. Skolen finder i samråd med elevens forældre en lokal løsning uden om reglerne om mobning. Forældrene fastholder klagen, og Den Nationale Klageinstans mod Mobning giver dem medhold i, at der var tale om mobning eller mobbelignende situation, som skulle have været behandlet efter undervisningsmiljøloven § 1c. Skolen får påbud om at følge lovens bestemmelser i forhold til klassen.