Det giver livskvalitet at være aktivt deltagende – både for personalet og for eleverne. Det er også meningsskabende. På alle måder giver det noget
Mads Møller
Souschef Nørrebjergskolen
En elev på specialskolen Nørrebjergskolen i Odense ville ikke være med til idræt, selvom eleven godt kunne lide at spille bold og løbe stærkt. Læreren var nysgerrig og brugte derfor metoden Talking Mats til at lave et interview med eleven for at blive klogere på, hvorfor eleven ikke ville være med. Metoden fungerer ved, at eleven får et spørgsmål, hvorefter eleven lægger piktogrammer på en måtte ved den svarmulighed, som eleven vil svare til spørgsmålet. På den måde fandt læreren ud af, at eleven ikke kunne lide at klatre på ribber, fordi det gjorde ondt i tæerne. Sammen fandt de en løsning, og eleven deltager nu aktivt i klassens idrætsundervisning.
En historie, der bliver fortalt med stor entusiasme på en Teams-forbindelse med souschef på Nørrebjergskolen, Mads Møller.
Talking Mats bliver brugt af personalet på skolen, hvor alle lærere og pædagoger er blevet certificeret i metoden. Skolen inddrager også elevernes perspektiver på andre måder, f.eks. via spørgeskemaer og elevrådet. Og det giver mening for alle, fortæller Mads Møller:
”Det giver livskvalitet at være aktivt deltagende – både for personalet og for eleverne. Det er også meningsskabende. På alle måder giver det noget.
Gennemgår trivselsmålingen med elevrådet
Skolen arbejder også aktivt med deres elevråd. Sammen med en lærer og pædagog, der er ansvarlig for elevrådet, gennemgår de f.eks. svarene fra trivselsmålingen og spørger eleverne ind til resultaterne.
”Elevrådet spurgte ind til, at der var tre elever ud af 48, der ikke var glade for at gå i skole. En elev svarede så: ’Det er ikke så godt, vi må gøre noget ved det’ Så har vi allerede sat en indsats i gang,” fortæller Mads Møller og fortsætter:
”Læreren spurgte ind til, hvad de kunne gøre, hvortil eleven svarede: ’Vi kan være bedre til at give et kram, hvis nogen er kede af det.’ Børnene mærker, at det bliver taget alvorligt, og så tager de det med ned til klassen.”
Tre veje til elevinddragelse
Skolen indsamler elevernes perspektiver i trivselsmålingen ved hjælp af tre metoder.
Den første metode er et spørgeskema, som skolen har tilpasset eleverne. De elever, der kan svare på et spørgeskema, gør det. På grund af elevernes funktionsniveau er det ikke muligt for alle elever at svare på et spørgeskema, derfor er den anden metode Talking Mats. Her er spørgerammen og svarmuligheder de samme som i spørgeskemaet. Svarmulighederne er ”kan godt lide”, ”måske” og ”kan ikke lide”. Den sidste metode er pædagogisk iagttagelse/videoanalyse, hvor lærerne og pædagogerne observerer en undervisningssituation.
Trivselsmålingen bliver lavet på samme tid for hele skolen, hvilket er en fordel for lærerne, der bl.a. kan bruge hinanden i forhold til f.eks. etiske spørgsmål. ”Alle ved, at der gør de det, så de har fokus på det, og så giver det også mulighed for, at personalet kan tale sammen om det,” fortæller souschefen.
For Nørrebjergskolen har det altså givet god mening systematisk at inddrage eleverne ved hjælp af forskellige metoder afhængig af elevernes funktionsniveau og ved aktivt at bruge elevrådet.
Billedet til venstre er et eksempel fra Nørrebjergskolens spørgeskema.
Sådan generaliserer Nørrebjergskolen data fra trivselsmålingen
- Når eleverne har svaret på trivselsmålingen, generaliserer skolen data ved at sætte svarene fra Talking Mats ind i et særskilt spørgeskema.
- På den måde kan de lægge data fra spørgeskema og Talking Mats sammen, så de både får data på klasse- og skoleniveau.
- Analysen fra observationerne sættes ind bagerst i trivselsmålingen.
Find materialer til specialskoler her
Vi har udgivet forskellige materialer til arbejdet med UMR og UMV