Grønt område eller aktivitetsbane?
I den forbindelse har de forskellige eksperterne afholdt workshops sammen med elever, pædagoger og lærere for at inddrage deres perspektiver. Her har elever og lærere skulle tage billeder af den eksisterende skolegård, hvor de har skulle tage billeder af stederne som de ville beholde og dem som de ikke ville beholde. Derudover har lærere og elever sammen bygget med forskellige materialer til at designe den skolegård, som de ønsker.
Det er i disse processer, hvor lærere og pædagoger har fundet stor værdi i elevernes indsigt og behov, som man i høj grad har valgt at følge op på i valget af udstyr og aktivitetsmuligheder på skolegården i samspil med lærere og pædagogers ønsker til læringsmulighederne. Eksempelvis ville de voksne etablere et naturgrønt område, hvor eleverne kunne fordybe sig, mens eleverne ville have en aktivitetsbane, så de kunne bevæge sig mere. Her blev det besluttet at prioritere aktivitetsbanen, og de voksne har også valgt at imødekomme andre ideer som for eksempel en skaterbane. Det fysiske byggeri står endnu ikke færdigt, men denne oplevelse har givet en vigtig viden om, hvordan man kan inddrage elever aktivt, når man skal udvikle skolens fysiske rammer. På den måde kan man i højere grad sikre at rammerne taler til elevernes interesser og bliver aktivt brugt.