Spring til indhold

Unges forventninger til uddannelse og job matcher ikke deres præstationer

header image
Af Charlotte Helbo, DCUM
billede
SMDreng_ronaldo.jpg

Processen hvori udskolingselevernes forventninger skabes, kræver opmærksomhed hvis deres uddannelsesvalg skal kvalificeres. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har med støtte fra Lauritzen Fonden undersøgt hvordan unges uddannelsesforventninger skabes, og det viser sig, at en stor gruppe børn og unge, har lavere uddannelsesforventninger, end hvad deres præstationer i skolen lægger op til. Det gælder i særlig grad elever med ressourcesvag baggrund. Der skal med andre ord arbejdes med de unges forventninger til sig selv.

At vælge en uddannelse handler ikke blot om at træffe et valg. Det handler også om at reflektere over forventninger til både sig selv og til fremtiden. Refleksioner som gør de unge bevidste om hvad, der motiverer dem og som, udover at kvalificere uddannelsesvalget, også giver et vigtigt erfaringsgrundlag i processen frem imod et solidt ståsted i livet. Refleksionsprocessen tager tid, og derfor skal de voksne omkring eleverne så tidligt som muligt hjælpe dem ind i processen. Det handler om at få banet vejen for et godt og perspektiv-rigt uddannelsesvalg.

Skolen og elevkulturen

I takt med at UU-centrenes rolle samt kontakt til eleverne er mindsket, har skolerne fået en større rolle i forhold til at arbejde med alle unge om deres uddannelsesvalg. Undersøgelser viser dog, at skolelederne kun i begrænset omfang igangsætter praksisser, der kan forberede eleverne til ungdomsuddannelser, ligesom lærerne ikke oplever at have de fornødne kompetencer til at kvalificere de unges valg. Og netop fokus på hvordan eleverne skaber forventninger til sig selv og egen fremtid er nøglen til at bringe forventninger og præstationer på omgangshøjde. Og det uanset om eleverne har for høje eller for lave forventninger til hvilken vej de skal tage ud af grundskolen.

Arbejdet med unges uddannelsesforventninger og valg kræver overblik, viden og kompetencer hos både ledelse og lærere samt en bevidsthed omkring hvilke normer, der kan opstå omkring uddannelse i en udskolingskultur. Det er ikke så cool at være den eneste af fire slyngveninder som ikke ønsker at gå i gymnasie, men som måske hellere vil noget andet. Der hersker i elevgruppen kulturelle normer, som kan påvirke uddannelsesvalget for den enkelte. Og ikke altid i hensigtsmæssig retning.

For at påvirke kulturen blandt de unge, skal man både som skoleledelse og lærer først gøre sig bevidst om hvilke rammer der er lagt ned over elevernes dagligdag. For om man vil det eller ej, så er det skolen der fastsætter de rammer, vaner og strukturer der er fremherskende for italesættelse af forskellige emner. Så hvis man vil ændre måden hvorpå den enkelte elev og klassen taler om f.eks. faglige kompetencer, uddannelsesparathedsvurdering, karakterer og uddannelsesvalg i det daglige, så skal man som skole starte med at give den grundlæggende struktur for hvordan man taler om emnerne et eftersyn. Hvis man vil ændre en kultur hos børn, så er det afgørende at de voksne går forrest og definerer gode rammer for kulturændringen. Ellers sker der ikke noget.

 

"Hvis man vil ændre en kultur hos børn, så er det afgørende at de voksne går forrest og definerer gode rammer for kulturændringen. Ellers sker der ikke noget.  "

Det starter med åbenhed og aftabuisering

Processen frem mod at skulle træffe et valg omkring uddannelse og job kan være fyldt med usikkerhed og tvivl, og en del elever går alene med en uafklarethed omkring, hvad de vil. Usikkerheden kan blive en form for tabu og eleverne kan desuden opbygge normer omkring hvilke typer ungdomsuddannelser, der er attraktive og hvilke, der ikke er. Elever har brug for at kunne være åbne omkring emnet, og har brug for et forum, hvor de kan tale med hinanden om det. Både for at undgå uhensigtsmæssig normdannelse, men også for at få fornemmelsen af, at ’der er andre, der har det ligesom jeg’.

Ikke kun skolens opgave

Skolen er en væsentlig aktør ( men ikke eneste aktør) dette arbejde. For at kunne stimulere unges uddannelsesforventninger, og kvalificere deres valg er der behov for at UU-centre, skoler og forældre trækker i samme retning og understøttes med viden om og værktøjer til at arbejde med elevers uddannelsesforventninger og -valg. Skolen har dog det endelige ansvar for at facilitere og skabe det fornøde rum til processen i samarbejde med de øvrige aktører.

I egenskab af elevernes ’nærmeste voksne’ har forældre stor betydning for deres børns forventninger til uddannelse og job, og når det gælder selve uddannelsesvalget viser flere undersøgelser, at forældrene er dem, der har størst indflydelse. Det til trods for at forældrene ofte giver udtryk for, at deres viden om uddannelsessystemet er uaktuel og begrænset. Så meget desto vigtigere er det, at skolen klæder forældrene på til at kunne tale med deres barn om uddannelse og job, og faciliterer sammenhænge og processer – f.eks forældremøder,  hvor forældre har mulighed for at drøfte deres erfaringer, usikkerhed og udfordringer på området med hinanden.

 

Værktøjskassen

For at befordre de unges muligheder og optimere deres job og uddannelsesvalg har Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) udviklet en række værktøjer, der kan styrke arbejdet med de unges uddannelsesforventninger og kvalificere deres valg. Værktøjerne gør det muligt at arbejde med såvel positive som negative forventninger hos den brede elevgruppe, og indeholder både elementer målrettet eleverne i faget Uddannelse & Job såvel som skoleledelsen og forældrene. Materialet er målrettet alle elever, og ikke kun dem med ressourcesvag bag­grund. 

Materialet hedder ’Når unge skal vælge uddannelse og job’ og består af en samlet pakke af værktøjer som giver alle parter mulighed for at arbejde helt konkret med emnet, hvad enten det handler om generel tilgang på skoleniveau, undervisning i faget Uddannelse & Job, eller de mere uformelle samtaler over spisebordet derhjemme med forældrene. Materialet kan rekvireres gratis hos DCUM.

Hent værktøjskassen 'Forventninger - når unge skal vælge job og uddannelse'

læs mere

Klasserumsberegner – tjek størrelsen på dit klasselokale

Klasserumsberegneren kan vise om det klasselokale, du undervises- eller arbejder i overholder kravene til rumindhold i bygningsreglementerne. Kravene er 6 kubikmeter luft pr. elev og 12 kubikmeter luft pr. lærer/pædagog, når der samtidig etableres effektiv ventilation.
 
Ved at indtaste længde, bredde, højde samt antallet af lærere og elever, vil beregneren fortælle om lovens krav til kubikmeter luft pr. person overholdes. 

Lovkravende til loftshøjde er minimum 2,5 m, og loftshøjde over 4 m tæller ikke med i beregningen.

Kubikmeter luft pr. elev

0 m3

0 m3

18 m3

DCUMs netværk

DCUM deltager i netværk og driver egne netværk for at samle og dele viden og inspiration om børne- og undervisningsmiljø. 

 

 

 

 

læs mere
SMpiger_verdenskort.jpg