”Det giver motivation. Det giver lyst. Det giver vilje!”

På Ferslev Skole ved Aalborg inddrager de eleverne i arbejdet med trivselsmålingerne, og når resultaterne bagefter skal analyseres. Et fælles samarbejde, der både gavner elever og voksne.

Solen står højt på en skyfri blå himmel over byen Ferslev, der ligger tæt på Aalborg. I byen finder man Ferslev Skole, som har ca. 300 elever. På skolen halvløber et par børn forbi den lukkede dør ind til kontoret. Og selvom døren er lukket, mens de løber forbi, så er døren faktisk ofte ganske åben ind til skolederen Lasse Halls kontor.

Hvert år inviteres undervisningsmiljørepræsentanter (UMR) nemlig inden for til en snak om, hvordan trivselsmålingen bliver en god proces for alle, og hvilke fokuspunkter fra trivselsmålingen de skal arbejde med. UMR er elever, der repræsenterer eleverne på skolen i spørgsmål, der handler om undervisningsmiljøet. For skolelederen Lasse Hall og Jesper Berthelsen, der er pædagog på skolen, giver det bare mere mening at inddrage dem, det hele handler om, nemlig eleverne.

”Når vi driver skole for børnene, og for at de skal lære noget og udvikle sig og trives, så er det centralt, at vi som voksne spørger, hvordan det er at være barn,” fortæller Lasse Hall, der også mener, at hans beslutningsgrundlag bliver bedre ved at inddrage eleverne. Og så giver det også mening for eleverne, siger han. Eleverne oplever nemlig, at deres engagement og synspunkter bliver til noget.

”Det giver motivation. Det giver lyst. Det giver vilje. Som giver fællesskab. Det er faktisk en inddragende proces, hvor man som barn har mulighed for at være med til at bestemme eller påvirke ting på skolen,” fortæller skolelederen om UMR-forløbet.

Lasse Hall (til venstre) og Jesper Berthelsen (til højre)

 

 

 

Møder i undervisningsmiljøgruppen

Skolen har nedsat en undervisningsmiljøgruppe (UMG), hvor UMR, AMR, teknisk/service-leder, Lasse Hall og Jesper Berthelsen mødes fire gange årligt og snakker om undervisningsmiljøet på skolen. Her gennemgår de bl.a. også processen omkring trivselsmålingen.

”Forud for sidste trivselsmåling havde vi trivselsmålingen på vores UMG-møde, hvor vi spurgte: Hvis vi nu skal have en god trivselsmåling, hvad skal vi så gøre? Der havde vi en rigtig fin brainstorm i forhold til tryghed ved afvikling, så var der også noget i forhold til forståelse af spørgsmålene/misforståelser af spørgsmålene, validiteten og så ikke mindst at det skal give mening. Hvis det skal give mening for børnene, så skal de også gerne kunne se, at der kommer et output ud af det, ” fortæller Lasse Hall om processen, og Jesper Berthelsen supplerer: ”Vi skal selvfølgelig være med til at skabe en ramme, men vi prøvede at lægge bolden over på deres (elevernes, red.) banehalvdel i forhold til at sige, hvad er det egentlig, I gerne vil gribe i forhold til den her trivselsmåling?”

På det første møde i det nye skoleår analyserer Lasse Hall, Jesper Berthelsen og UMR trivselsmålingen sammen og snakker om, hvad eleverne gerne vil dykke ned i. Efterfølgende afholder de et møde, hvor de laver overordnede temaer, og så følger de op på temaerne tre gange om året og koordinerer og stiller spørgsmålene: Hvordan går det med det? Og er der andet vi skal komme ind på?

 

Ængstelighed, fællesskaber og praksisfaglighed

UMR’ene gjorde efter sidste trivselsmåling Lasse Hall og Jesper Berthelsen opmærksomme på, at der var en udfordring i forhold til ængstelighed ved fremlæggelser. Det kom især fra pigerne i slutningen af indskolingen og mellemtrinnet, og for drengene kom det lidt senere. Der er derfor blevet igangsat et ængstelighedsforløb med skolens trivselsperson, der laver forløb i 2. og 3. klasse, og så følger de op igen i 4. og 5. klasse for at forebygge ængsteligheden ved fremlæggelser.

Derudover har de også sat fokus på fællesskabsfremmende aktiviteter.

”Selvom mange oplever individuelle udfordringer, så er det igennem fællesskabet, at vi skal løfte både individet og hinanden. Derfor har de (eleverne, red.) været ved at planlægge en fodboldturnering, som skal løbe af stablen den 17. april, hvor de har inviteret hele skolen op, og så er der fodbold om formiddagen,” fortæller Lasse Hall. 

Det sidste fokus, de har valgt at lægge på baggrund af trivselsmålingen, er praksisfaglighed.

”Der vil de (eleverne, red.) gerne vide, hvad er det, de skal lære i undervisningen, og hvorfor de skal lære det. Hvad er det, vi kan bruge det til? Der er elevrådet ved at undersøge, om vi kan få en bankmand eller forskellige håndværkere ud. Jeg har også lige spillet bolden over til vores håndværk- og designlærer i forhold til at holde en DM i Skills-dag,” fortæller Lasse Hall.

”Vi har fået en bedre skole”

Elevinddragelse øger elevernes motivation, følelse af tilhørsforhold og selvbestemmelse. Men derudover har elevinddragelse også en positiv betydning for de voksne, pointerer Jesper Berthelsen.

”Det er vigtigt at have UMR, fordi vi som personale får en bredere forståelse af børnenes perspektiv. Vi hører nogle ting fra børnene, som vi ellers ikke ville, hvis ikke vi skaber et forum, som kan danne grobund for, at børnene kan komme med de ting, som de går rundt og tænker på.”

Han oplever også, at det er eleverne selv, der skaber processerne, og det giver eleverne et drive og motivation, når de lykkes. Men han understreger også, at det er børn, de har med at gøre, derfor er de også nødt til at træde til og hjælpe med at prioritere, så eleverne kan fokusere på at gå i skole.

Ferslev Skole har altså haft stor succes med at inddrage deres UMR i emner, der vedrører undervisningsmiljøet. Og skolelederen slår også fast, at inddragelsen af UMR gør en forskel.

”Jeg er ikke i tvivl om, at vi har fået en bedre skole efter det her, fordi børnene oplever sig som en del af det og er en del af det, og det betyder også, at vi som voksne er meget klogere på, hvad der sker, og hvad der fungerer og ikke fungerer.”