At få øje på...

Alle elever og studerende i Danmark har ret til et godt æstetisk undervisningsmiljø. Den ret har de haft siden august 2001, hvor undervisningsmiljøloven trådte i kraft – og med den fik elever og studerende for første gang i historien rettigheder på det æstetiske område på samme måde, som de har det på det fysiske og det psykiske område. 

DCUM deler det æstetiske undervisningsmiljø ind i fire underområder:

1. Skolens bygninger
2. Udearealerne
3. Indretningen
4. Æstetiske aktiviteter

Men en ting er lov; noget andet er den hverdag og den virkelighed, loven udmøntes i. Her stilles der stadig mange spørgsmål om den nye lovpligtige del af undervisningsmiljøet: Hvad er et æstetisk undervisningsmiljø? Hvordan kan man nu sikre sig, at man har et godt æstetisk undervisningsmiljø, og hvad betyder det æstetiske i skolens hverdag?

Der er ikke noget entydigt svar, men i august 2003 udgav DCUM en inspirationsbog om æstetik i grundskolen. Bogen hedder: ”Æstetik – Ja Tak”, og den giver en række bud på hvad æstetikken i skolen er for en størrelse, og hvad man konkret kan gøre i hverdagen på skolen.

Bogen beskriver et æstetisk projektforløb i en 4. klasse. Projektet handler om at træne eleverne i at tænke og opleve æstetisk, blandt andet ved hjælp af samtaler, koncentrationsøvelser og fokuseringsøvelser. Denne proces blev lagt ind i en meget håndgribelig ramme i form af en ny indretning af klasseværelset, hvor lærere, pedeller, forældre og elever hjalp hinanden med at skabe et æstetisk bedre klasseværelse for meget få penge.

Derudover indeholder bogen også interviews med hjerneforsker Kjeld Fredens, skuespiller Jens Arentzen, billedhugger Bjørn Nørgaard og koreograf Charlotte Munksø. De giver alle deres bud på og holdninger til det æstetiske i undervisningsmiljøet.

Hverdagsæstetik
Æstetik udspringer af det græske ord: Aisthesis, der betyder umiddelbar erkendelse via sanserne. Æstetik handler altså ikke alene om, at ting skal være smukke for øjet. Det handler om påvirkning af alle vores sanser: Om at se, lugte, føle, høre og smage. Der er æstetik – eller æstetiske oplevelser – i alt omkring os. De oplevelser påvirker os. Måske mere end vi tror. Æstetik har med andre ord stor indflydelse på os. På hvordan vi trives. På hvordan vi har det med os selv og med hinanden.

DCUM bruger begrebet ”hverdagsæstetik” om det æstetiske undervisningsmiljø, fordi det dækker godt over de æstetiske oplevelser, der er i hverdagen på skolen. Det handler om at få øje på og være bevidst om hverdagsæstetikken ved kontinuerligt at sætte de æstetiske aspekter i fokus og spørge os selv: Hvordan indretter vi os, og hvad det betyder for elevernes og lærernes trivsel?

Har du for eksempel tænkt over, hvordan indretningen af dit undervisningslokale påvirker eleverne? Hvilke signaler sender lokalet til dem; er det et rart sted at være? Eller hvordan et godt indeklima og god akustik påvirker dine og elevernes sanser? Eller forskellen på om gelænderet på trappen er af træ eller metal? Det ene er koldt, det andet varmt. Alt sammen noget der påvirker os, men det er ikke altid vi er bevidste om det.

Æstetik gavner indlæringen
Har man det godt i en læringssituation, er man mere modtagelig for læring. Det er det veldokumenterede grundlag for at arbejde med det æstetiske undervisningsmiljø.

Undersøgelser viser blandt andet:

• At der opstår flere konflikter mellem børn, hvis de har for lidt plads at være på
• At der foregår mere mobning i kedelige skolegårde end i spændende, mangfoldige udeområder
• At et uroligt fysisk miljø med mange stærke farver skaber mere urolige børn
• At for lidt dagslys i klasselokalet nedsætter indlæringsevnen

Det æstetiske undervisningsmiljø betyder altså mere for det enkelte individ i det daglige, end vi umiddelbart regner med. De æstetiske aspekter påvirker vores følelser, og det har betydning for, hvordan vi trives. Et inspirerende æstetisk miljø fremmer den positive følelse hos den enkelte på skolen. De forskellige rum, eleverne færdes i på skolen i løbet af en dag, vækker forskellige følelser alt efter deres indretning og udformning. Nogle rum vil være rare, andre triste, andre igen vil være inspirerende og andre kedelige.

Psykolog og lektor Hans Henrik Knoop beskriver i sin bog ”Leg, Læring og Kreativitet” et antal grundprincipper, man skal overveje, hvis man vil sikre sig optimal indlæring. Et af dem er følelsernes betydning for læringen. Han skriver: ” Oplevelser der involverer stærke følelser har tendens til at blive husket og brugt på senere tidspunkter. Modsat dette vil oplevelser præget af ligegyldighed have tendens til at blive glemt.” Han peger altså på at meningsfulde aktiviteter, som er præget af stærke positive følelser, er de mest lærerige

Et dårligt æstetisk miljø påvirker vores følelser negativt. De rumlige oplevelser, vi får på skolen, forplanter sig i vores erindring. De er kulturbærende, og de fortæller os, hvem man er, og hvad for et samfund, vi er en del af.

Det er afgørende, at vi stiller os selv de rigtige spørgsmål – og søger de rette svar – i denne sammenhæng. Hvilke oplevelser skal fremtidige generationer af elever bære med sig? Hvordan skal de huske skolen?

Det ville være smukt, hvis de ville tænke på den med stolthed og varme.

Atmosfæren på skolen
Når vi bevæger os på skolen, danner de mange ting, vi oplever og møder på vores vej et helhedsindtryk. Summen af alle disse mange små og store oplevelser udgør selve atmosfæren på skolen. Den kan som bekendt være rar, trist, inspirerende, oplivende, intetsigende eller noget helt sjette.

Atmosfæren på skolen og i de enkelte rum er et helt centralt begreb at beskæftige sig med i det æstetiske undervisningsmiljø. Hjerneforsker Kjeld Fredens taler om atmosfære som rummets stemthed. Hvordan stemmer vi vores rum? I bogen ”Æstetik - Ja Tak” siger han i et interview:  ”Det spændende rum udfordrer os. Og dermed gør det os mere aktive. Masser af undersøgelser har vist, at indretningen har stor betydning for læringen. En klasse fik lov at eksistere i det klasselokale, der fandtes på skolen i forvejen, mens en parallelklasse selv fik lov til at indrette deres rum. Klasserne fik samme undervisning af samme lærer, men der var ingen tvivl om, at de, der har indrettet deres eget rum, havde lært lang mere.”

Det er en interessant undersøgelse, Kjeld Fredens beskriver. Og sammenhængen mellem elevernes indflydelse på deres læringsrum og selve indlæringen, er bestemt anbefalelsesværdig at prøve efter i ens eget klasselokale.

Man kan begynde med at lytte til elevernes ønsker. Erfaringer fra projekter viser, at de ikke kun lyder på computerskærme og sodavandsmaskiner; tværtimod. Nogle af ønskerne vil være umulige at opfylde, jo, men andre kan opfyldes med brug af få midler. Alene disse begrænsende tiltag kan have stor betydning. Desuden får elever og lærer sat fokus på de rum, de færdes i, og får diskuteret, hvad de synes om skolens bygninger og dens indretning. Og hvorfor.
 
At eleverne bliver hørt og draget ind i overvejelserne, giver dem tryghed, ligesom de får et tilhørsforhold til skolen og udvikler en ansvarsfølelse over for stedet. Det kan bl.a. have betydning for graden af hærværk på skolen.

Hvad kan man gøre
De første indtryk vi får af en skole er ofte den atmosfære, der møder os, når vi træder ind på skolens areal og videre ind på gangene. Der er skoler, der er fantastisk inspirerende, og som straks byder os velkomne især på grund af deres fysiske og æstetiske udtryk. Her kan det være små tiltag, der gør den store forskel, selv om en større indsats naturligvis også kan være påkrævet.

St Francis of Assisi Primary School i England har foran deres hoveddør bygget en pergola, hvor en stor vindrueranke dekorativt klatrer rundt, og ser smuk ud. I sæsonen er der vindruer til hele skolen. Væggene indenfor er dekoreret med en blanding af børnenes produkter, historiske billeder eller genstande fra andre kulturer og professionel kunst. Der hænger ikke kun to forkølede masker på en væg. Alle vægge er dekoreret, der er velordnet og næsten alt billedmateriale er sat i rammer. Skolen udstråler, at dette er et sted, hvor eleverne lærer en masse spændende ting om livet og verdenen, og det fantastiske er, at selv dyre genstande hænger på væggen, og eleverne lader dem hænge.

Møllehøjskolen i Danmark har indrettet et nyt bibliotek. De kalder det VIFA, en sammenkædning af viden og fantasi. De har et forvandlingsrum med skiftende aktiviteter. De har underjordisk udstillingsrum, som består af luger i gulvet, der kan åbnes, hvor der er udstilling af bøger eller materialer fra projekter, eleverne selv har fremstillet. De har en kagedåse med ”dagens billede”: Alle eleverne på skolen har malet et billede, der kan ligge på bunden af dåsen, og hver dag skiftes billedet ud. Ideen er, at der ofte vil komme elever forbi for at se, hvornår deres billede er udstillet i kagedåsen. De har også fået fat i en gammel telefonboks, hvor der er etableret glashylder til skiftende udstillinger. Og samtidig er den med til at gøre rummet til et unikt sted, for der er ikke andre rum på skolen, der har denne telefonboks, og måske er der ikke andre skoler i hele verden, der har en telefonboks i deres bibliotek?

 

Forvandling og variation
De centrale nøgleord for disse to skoler er forvandling. At vække børns nysgerrighed og at give dem lyst til være på skolen og lære. De to eksempler fra forrige afsnit viser, at små tiltag kan gøre meget, og at det ikke altid handler om økonomi, men mere om at få øje på muligheder. At få øje på de tiltag der kan tilføre skolen bedre æstetik og give en mangfoldighed af oplevelser, så omgivelserne i skolen stimulerer og inspirerer elevernes fantasi, tanker og drømme. Det skal være et oplevelsesrigt miljø, hvor alle sanserne bliver stimuleret og eleverne kan udfolde sig i tanker og krop.

Arkitekten kan gøre sit for at grundrammerne er i orden; altså sørge for gode materialer, god akustik, men dér slutter hans eller hendes indflydelse. Det er skolelederen, lærerne og eleverne, der giver det hele sjæl. Vi skaber et tilhørsforhold til skolen ved den måde, vi bruger, indretter og udnytter rummene på. Derfor er det oplagt, at underviseren begynder med at tage de kritiske briller på, ser sig om i de lokaler og rum, han eller hun underviser i og spørger sig selv: Hvordan kan jeg her skabe gode rammer for det seriøse, det vigtige, det sjove, det inspirerende og alle de andre aspekter, der er ved undervisningen?

Variation er et godt nøgleord at have med i baghovedet. Variation er med til at give forskelligartede oplevelser, og det stimulerer elevernes fantasi og kreative tænkning. Desværre er det ikke særligt varierede oplevelser, eleverne får, når alle klasselokaler er identiske i størrelse, farver, lys og møblering.

Et andet sted at tage fat er fællesrummene. Mange steder har arkitekten haft en idé om et samlingssted med aktiviteter og liv, og hvor der skal være plads til udfoldelse, men i kraft af rummets indretning bliver det ikke udnyttet. Der står et par sølle sofaer flankeret af to triste grønne planter, og hånden på hjertet: Hvem i alverden har lyst til at udfolde sig der? Nej, der skal laves miljøer. Et siddemiljø med bløde sofaer, et tumlemiljø med puder og et fordybelsesmiljø, der er afskærmet fra fællesaktiviteterne. Disse miljøer kan suppleres med bordtennisborde, klatretorve, ethjulet cirkuscykler eller noget helt fjerde. For at dette skal kunne fungere i praksis, er det vigtigt, at der bliver sat rammer for det. For eksempel som Møllehøj-skolen har gjort det, da den lavede en tumleplads, hvor pladsen blev afgrænset ved et blåt felt på gulvet. Ville man tumle var det dér det foregik og ikke andre steder!
 
At indrette gangarealerne kan volde en del problemer, fordi der skal tages højde for brandmyndighedskravene. Her kan en god dialog med den lokale brandmyndighed være givende i forhold til at finde alternative løsningsforslag til møblering. En måde at udnytte arealerne på er som Lindevangsskolen, der har indbygget hemse i gangarealerne. Der er der indrettet køkken og små værksteder, og øverst er der et puderum. Denne nytænkning medførte for skolen, at gangarealer nu også er et sted, skolen kan inddrage i undervisningen – på en konstruktiv måde.

Afslutning
Skuespiller Jens Arentsen siger i et interview i ”Æstetik Ja Tak”: ”En skoleklasse har brug for historier. I en forvirret verden hvor alt kan diskuteres, og hvor der ikke er nogen mening, så skal man overveje: Hvad er det der gør et menneske godt? Det er at blive omfavnet. Man blive omfavnet af mange ting, en lænestol f.eks. Man kan også blive omfavnet af varme.
Han siger desuden: ”Vi må spørge os selv: Hvad er det, der gør, at kroppen kan lide at være et sted? Lad os finde svarene på de spørgsmål. Og så forsøge at indrette skolen og klasselokalerne efter svarene.”

Hvad er det der gør at kroppen kan lide at være et sted? At eleverne synes, at der er rart  i klasselokalet? Et svar kan være f.eks. være, at der er rent og ryddeligt, at der er et godt lys, at der er god akustik, at der er en god sofa, at man kan sidde uforstyrret, at man bliver inspireret osv.

Det handler altså om, hvorvidt omgivelser og miljø er stimulerende for sanserne, og om det at give elever en mangfoldighed af indtryk. Det er ikke altid økonomien, der er en hindring. Nogle gange handler det blot om at få øje på...

Relaterede artikler

• Ad æstetikkens vej mod bedre læring
• En stemningsfuld skole
• Et æstetisk skoleeksempel
• Med hammeren i hånden

Kilder

• ”Æstetik ja tak- en inspirationsbog om undervisningsmiljø”  DCUM, Ulla Kjærvang
• ”Liv og rum –en inspirationsbog om pædagogiske visioner og fysiske rammer”, Annette Straagaard og Lotte Secher, Kroghs forlag 1996.
• ”Leg, læring og kreativitet”, Hans Henrik Koop, Forlag Aschehoug.
• ”Sæt ikke grænser for dine sanser –lyden og det lærende miljø”, Saint-Gobain, Ecophon AB 2002
• ”Rum Form Funktion i folkeskolen”, Temahæfte, Undervisningsministeriets forlag.