På grund af opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område lukkede DCUM den 1. juli 2025. Vores materialer er stadig tilgængelige på dcum.dk efter den 1. juli 2025, men hjemmesiden bliver ikke opdateret. Læs mere om lukningen af DCUM
En rapport fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark viser, at der sidder 1-2 LGBT+ elever i hver klasse, 37 % af dem føler sig ensomme, 64 % har selvmordstanker, og de er alle mere udsat for mobning og chikane end andre elever. Det er dårligt nyt for undervisningsmiljøet, og det kalder naturligvis på handling.
Intet tyder dog på, at der mangler vilje til handling på skolerne, tværtimod. Problemet er bare, at mange skolers forsøg på at etablere en inkluderende praksis desværre har haft den modsatte effekt i forhold til LGBT+-eleverne. Det skyldes at skolerne mangler nødvendig viden om LGBT+-problemstillinger og LGBT+-elevers perspektiver.
”Lad være med at kalde Mikkel for bøse. Det er han ikke ”. Intentionen bag denne udtalelse er velmenende og et forsøg på at hjælpe Mikkel ud af en potentiel mobbesituation. Problemet er bare, at når den person som i bedste mening udtaler ordene ikke har kendskab til Mikkels seksuelle orientering, så kan den velmente sætning faktisk opleves negativt af Mikkel. Den seksuelle virkelighed er ukendt for mange elever i grundskolen. 34 % af LGBT+ eleverne er ikke afklarede eller er i tvivl om deres seksuelle orientering, mens 30 % ikke ønsker at være åben omkring deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at det kan være ekskluderende at sætte ord på andres seksualitet, hvis det ikke stemmer overens med virkeligheden.
Mange skolers forsøg på at etablere en inkluderende praksis desværre har haft den modsatte effekt i forhold til LGBT+
Lige så velmenende er det, når en lærer i seksualundervisningen beder Alma, der er åben omkring, at hun er homoseksuel om at fortælle, hvordan det er at være homoseksuel. Her kan Alma rent faktisk opleve interessen som noget negativt. Dels fordi, hun jo kun er ekspert i sit eget liv og ikke kan tale på alle homoseksuelles vegne, dels fordi lærerens forespørgsel kan opleves som overopmærksomhed, trods Almas åbenhed omkring hendes seksualitet. Det er en hårfin balance at skabe åbenhed omkring seksualitet på den ene side og en ofte uønsket overopmærksomhed på den anden side.
Alma og Mikkels eksempler er udtryk for, at vi, trods gode intentioner behøver mere viden om LGBT+-problemstillingerne og LGBT+-elevers oplevelser, hvis vi ønsker at skabe en inkluderende praksis som rent faktisk gavner LGBT+-elevernes trivsel på vores skoler.
Alma og Mikkels situationer er blot to eksempler på, hvordan hhv brug af seksualitet og overopmærksomhed kræver særlig viden. Der er masser af LGBT+-relaterede emner, som kræver særlig viden at adressere i fællesskabet. Det kan være viden om familieformer, kønsidentitet samt homoseksualitet i minoritetsetniske sammenhænge.
En stor del af den viden, der kræves at håndtere LGBT+-problematikkerne skal lærerne have med. Der ligger således en opgave hos læreruddannelsen. Det er vigtigt, at vi uddanner lærere, der udover at få viden om kønsidentiteter, kønsudtryk og seksuelle orienteringer, også kan forene en didaktisk og sociologisk tilgang til, hvordan man forebygger og håndterer diskrimination og ekskluderende adfærd gennem mangfoldige undervisningsfællesskaber.
Når tilstrækkelig viden er på plads i skolen, så kan et tydeligt udformet værdigrundlag der afspejler menneskesyn, sprogbrug, samværsformer etc. være med til at fremme trivsel og skabe inkluderende undervisningsmiljøer -også for LGBT+-elever. Værdigrundlaget kan være omdrejningspunktet, når en ny elev og dennes forældre starter på skolen, i skole-hjem-samtaler og i skolernes interne rekrutteringsprocesser. Måske kan værdigrundlaget endda også afspejle sig i skolens personalesammensætning.
I forlængelse af værdigrundlaget kan skolens lovpligtige antimobbestrategi også eksplicit tage højde for de mobbelignende situationer, som kan opstå i LBGT+-henseende. På samme måde som antimobbestrategien har et særligt afsnit om digital mobning.
Hos Dansk Center for Undervisningsmiljø har vi i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet i efteråret 2021 haft fokus på LGBT+-elevers trivsel i skoler og på uddannelsesinstitutioner. Gennem vores interviews og undersøgelser er det blevet tydeligt, hvor vigtigt det er at have tilstrækkelig viden på området, når man vil adressere udfordringer med mistrivsel. Ellers risikerer nok så velmenende forsøg på at etablere inkluderende praksis faktisk at have direkte modsat effekt.
