Hop direkte til indhold
Søg
Luk

DCUM lukket pr. 1. juli 2025

På grund af opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område lukkede DCUM den 1. juli 2025. Vores materialer er stadig tilgængelige på dcum.dk efter den 1. juli 2025, men hjemmesiden bliver ikke opdateret. Læs mere om lukningen af DCUM

DCUM Finale 19
DKK 8.000-34.000
DCUM

Når mobning opstår, kan det være svært at overskue, hvad der er det rigtige at gøre. Ofte er der mange forskellige oplevelser, følelser og interesser i spil, når elever, forældre og skolen sammen skal finde løsninger. Her er det godt at være klædt på med nyeste viden og indsigt i regler og erfaringer på området. DCUMs workshops giver jer nyeste viden om mobning, og så hjælper vi jer med at omsætte det til jeres praksis.

Målgrupper

Pædagogisk personale, undervisere og skoleledelser i grundskoler og på ungdomsuddannelser.

DCUM Finale LOW 23

Workshop: Det fællesskabsorienterede mobbesyn og håndtering af mobning

Workshoppen giver et fælles afsæt for det videre arbejde med at håndtere mobning i egen praksis. Workshoppen består af en blanding af oplæg, casearbejde og dialogøvelser. Her arbejder vi bl.a. med:

  • Det fællesskabsorienterede mobbesyn
    • Kendetegn ved/årsager til at mobning opstår
    • Værktøjer til at identificere mobning i egen praksis
  • Håndtering af mobning og lovgivningen herom
    • Inspiration til, hvordan man kan undersøge mobning
    • Viden og værktøjer til at kvalificere arbejdet med at håndtere mobning
    • Overblik over handlepligter jf. undervisningsmiljøloven.
  • Dialogøvelser
    • Casearbejde og kobling til egen praksis

Varighed: 2,5-3 timer
Pris: 8.000-11.000 afhængig af deltagerantal

DCUM 1 LOW (111 Of 177)

Workshop: Udvikling og forankring af antimobbestrategi i egen praksis

Workshoppen danner rammen for, at I får arbejdet med jeres antimobbestrategi, og gjort den til en aktiv del af arbejdet med at forebygge og håndtere mobning. Dagen rammesættes med en kombination af oplæg, procesfacilitering og tværgående dialoger, for at danne et fælles afsæt, engagere deltagerne og fremme forståelsen af emnet. Målet er, at workshoppen munder ud i konkrete tiltag, som kan indgå i skolens antimobbestrategi.

  • Det fællesskabsorienterede mobbesyn
    • Definition og kendetegn ved mobning
  • Den gode antimobbestrategi
    • Tjekliste til den gode antimobbestrategi
    • Forebyggelse af mobning
    • Håndtering af mobning, herunder handlepligter
  • Videreudvikling af egen antimobbestrategi:
    • Hvad er I blevet opmærksomme på? Hvad vil I fremadrettet sætte fokus på i arbejdet med at forebygge og håndtere mobning?

Varighed: 3 itmer -1/1 dag

Pris: 8.000-20.000 afhængig af deltagerantal og varighed

DCUM UDVALG 3 High (27 Of 66)

Udviklingsforløb: Forebyggelse og håndtering af mobning i egen praksis

Igennem tre workshops kommer vi tættere på det pædagogiske arbejde med at forebygge og håndtere mobning. Forløbet vil indeholde prøvehandlinger, hvor deltagerne afprøver tiltag imellem de afholdte workshops. Forløbet giver mulighed for, at personalegruppen bliver klogere på egen praksis, hvor der er tid til at komme i dybden med, hvordan I arbejder forebyggende, og hvad I gør i konkrete situationer med mobning og eksklusionsdynamikker. Formålet er, at det giver et fælles afsæt og en fælles tilgang til at forebygge og håndtere mobning. DCUM bidrager med inspiration og værktøjer, som kan understøtte jeres praksis. DCUM holder oplæg, og faciliterer vidensdeling på tværs i medarbejdergruppen og rammesætter arbejdet med prøvehandlinger i egen praksis.

Workshop 1: Det fællesskabsorienterede mobbesyn

  • Hvordan forstår vi mobning? Hvordan opdager vi det og hvad er vigtigt at være opmærksom på i forebyggelse og håndtering af mobning?

Workshop 2: Undersøgelse og håndtering af mobning

  • Hvordan kan vi undersøge og håndtere mobning? Eksempler på metoder og tilgange til håndtering af mobning.

Workshop 3: Forebyggelse af mobning

  • Hvordan kan vi være på forkant og arbejde forebyggende? F.eks. via skolens antimobbestrategi og 'Fællesskabende didaktiker'

Alle workshops består af en blanding af vidensoplæg, casearbejde, gruppearbejde og dialog.

Varighed: 3 workshops a 3 timer

Pris: 24.000-34.000 afhængig af deltagerantal

Skal vi skræddersy en løsning til netop jeres skole?

Se også ...