Hop direkte til indhold
Søg
Luk

DCUM lukket pr. 1. juli 2025

På grund af opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område lukkede DCUM den 1. juli 2025. Vores materialer er stadig tilgængelige på dcum.dk efter den 1. juli 2025, men hjemmesiden bliver ikke opdateret. Læs mere om lukningen af DCUM

DCUM 1 (74 Of 177)
DKK 6000
DCUM

Elev: "Nu har jeg lyst til at gå i skole igen"

Rum, pædagogik og didaktik hænger uløseligt sammen, og de fysiske rammer påvirker både elevernes trivsel og læring, og det pædagogiske personales motivation. Med DCUMs uddannelse Rum&Pædagogik lærer du at bruge rummet som pædagogisk og didaktisk medspiller.

For at sikre, at du efter uddannelsen rent faktisk kan gå ud og skabe forandringer i praksis, er uddannelsen udviklet i tæt samarbejde med dem som rent faktisk ved hvordan hverdagen fungerer på en skole: Lærerne og det pædagogiske personale.

 

  • Hvad skal der til for at sænke støjniveauet?
  • Hvordan kan indretningen understøtte inklusion af børn med særlige behov?
  • Hvordan inddrages eleverne selv i spørgsmålene om de ’gode’ fysiske og æstetiske rammer?
  • Hvordan skaber jeg et fleksibelt miljø?

Disse og mange andre spørgsmål besvares uddybende på Rum&Pædagogik uddannelsen.

Målgruppe

Lærere, pædagogisk personale og ressourcepersoner i grundskolen

Varighed

Fire undervisningsdage (á 4 timer) fordelt over et skoleår (september, november, april, juni)

Med Rum&Pædagogik uddannelsen får du

  • Teoretisk viden om samspil imellem rum, didaktik og pædagogik
  • Kompetencer i at anvende værktøjer fra Designthinking
  • Viden og kompetencer til indretning af læringsrum der understøtter læring og trivsel
  • Færdigheder i forhold til samskabelse med kollegaer og elever
  • Inspiration, viden og erfaring fra andre praktikere
  • Kompetencer til at vejlede kollegaer i forbedringer af indretning og indeklima (Rum&Pædagogik Plus)

Om uddannelsen

Uddannelsen er bygget op om et aktionslæringsforløb. Det betyder, at du skal planlægge dit eget prøveforløb på indretning i et udvalgt fysisk læringsrum fra din egen praksis. Her gør du brug af både teori og metoder fra uddannelsen. Vi afslutter forløbet med at opsamle erfaringer og læring fra jeres prøveforløb og perspektiverer til viden og teori.

Efter gennemført uddannelse, kan du analysere, udpege kvaliteter, udvikle idéer, samskabe med eleverne, og træffe de beslutninger der skal til, for at løfte kvaliteten af de fysiske rammer, så de matcher dine og skolens didaktiske og pædagogik målsætninger.

Undervisere

Specialkonsulent og arkitekt Ulla Kjærvang, og eksterne praktikere.

Kursusbevis

DCUM udsteder individuelle beviser for gennemført uddannelse.

Tillægsmodul: Rum&Pædagogik Plus

Uddannelsen kan suppleres med et modul (Rum&Pædagogik Plus) på 2x 3 timer, som gør dig i stand til at vejlede, hjælpe og sparre med andre kollegaer om udvikling af optimale læringsrum.

Pris og dato

6000 kr. pr. deltager for uddannelsens fire moduler

3000 kr. pr deltager for tilkøb af Rum&Pædagogik Plus modul

Vi kan også skræddersy et forløb til en hele skole eller flere skoler i en kommune til en samlet favorabel pris. Et skræddersyet forløb kan relateres til den enkelte skoles pædagogiske visioner, særlige behov og fokusområder.

Næste kursus afholdes i efteråret 2025, og de fire kursusdatoer kan ses her på siden til foråret 2025.

DCUM Finale 9

Dag 1: Rummet som didaktisk medspiller

Du introduceres til viden og undersøgelser om rummets indflydelse på trivsel, dannelse, udvikling og læring.

Hvilken betydning har rummet for elevernes motivation og psykologiske tryghed?

Hvad er rummets didaktiske, pædagogiske og æstetiske egenskaber? 

Hvordan kan rummet tænkes ind i planlægning af undervisningen? 

Aabybro Skole (8 Of 9)

Dag 2: Design og ibrugtagning af attraktive læringsmiljøer

Med udgangspunkt i Designthinking introduceres du til redskaber og metoder til design af rum, så de matcher både didaktisk og pædagogiske intentioner og elevernes behov.

Med afsæt i anerkendt motivationsteori får du konkrete metoder til inddragelse og samskabelse med eleverne. Du får redskaber til at kortlægge, ideudvikle og realisere design af rummet, samt til at evaluere rummets effekt. Vi anvender elementer fra klasserumsledelse til at sikre den rette ibrugtagning, så rummet skaber den ønsket værdi. 

DCUM 1 LOW (119 Of 177)

Dag 3: Indeklima og sansernes betydning for læring og trivsel

Vi ser på hvad forskning siger om sansernes betydning i en læringskontekst, herunder bl.a. indeklimaparametre som støj, luftkvalitet, lys og temperatur. Sløje sanser lukker ned for motivation og koncentration og dermed læring. Du får ideer og tips til hvordan du med enkle tiltag og indsatser kan sikre et godt indeklima, der aktiverer sanserne og fremmer motivationen mest muligt. Deltagerne præsenteres for både fysiske og pædagogiske løsninger samt undervisningsmateriale til inddragelse af eleverne.

DCUM 1 (90 Of 177)

Dag 4: Projektfremlæggelse

Vidensdeling og erfaringsopsamling fra aktionslæringsprojekt. Verdenscafe hvor kursisterne præsenterer deres projekter for hinanden og udveksler læringspointer samt gode løsninger.

Bog Briller

Tillægsmodul: Rum&Pædagogik Plus

Ønsker du at sætte din viden i spil på hele skolen, så kan du supplere med Rum&Pædagogik Plus, som er to ekstra undervisningsdage á 3 timer, hvor du får didaktiske redskaber til at bruge din viden om samspillet mellem rum og didaktik som vejleder for kollegaer. Med Rum&Pædagogik Plus kan du give konkret sparring og ideer til kollegaer i forhold til at optimere indretning af læringsrum. 

Det kan f.eks. være for at skabe bedre rammer for børn med særlige behov, at styrke fællesskabet i en klasse eller få et bedre lydmiljø. På tillægsmodulet Rum&Pædagogik Plus er møder du andre skoler og udveksler erfaringer og ideer med andre.

Vil du høre mere om uddannelsen Rum&Pædagogik?

Kontakt DCUMs specialkonsulent Ulla Kjærvang på

kjaervang@dcum.dk

tlf 50883411

Se også ...