Spring til indhold

Projekt: Alsidige og kvalitetsstærke legemiljøer i dagtilbud

header image
billede
DCUM #3 Jammerbugt low (9 of 56).jpg

I et nyt samarbejde sætter DCUM og LEGO Fonden fokus på kvalitetsstærke legemiljøer i dagtilbud. Rum og pædagogik  hænger uløseligt sammen og udgør en helhed omkring børns leg, læring og trivsel. Det stiller store krav til både det pædagogiske personales legende kompetencer og de fysiske rammer, når der skal udvikles et legemiljø, der giver alle børn mulighed for leg, fordybelse og læring. Pilotprojektet løber i 18 måneder fra 1. marts 2022      

 

Krop, rum og pædagogik

Legen er afgørende for børns sociale og personlige læring og udvikling. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes af voksne, da det ellers kan have negative konsekvenser for både fællesskaberne og det enkelte barns udvikling og læring.

Det er vigtigt at være opmærksom på  arkitektur, rumdelinger, indretning og andre materielle omgivelser, da den fysiske indretning skal bidrage til både begrænsninger og muligheder i forhold til samspillet mellem krop, rum og pædagogik. Dog uden at de fysiske rammer bliver styrende for børns leg i sig selv. Her spiller  det pædagogiske personales kompetencer til at facilitere leg i rummet en afgørende rolle.

 

Børn som medskabere

Det gode legemiljø kendetegnes ved, at det giver børn mulighed for at fordybe sig og deltage i aktiviteter med andre børn og voksne. Her skal den voksne også kunne tiltrække og fastholde en god kontakt gennem legeaktiviteterne og være medskaber af et godt fundament for læring og udvikling. Ifølge dagtilbudsloven skal det pædagogiske personale kunne udvikle et legemiljø ved at inddrage børnenes perspektiver, således de bliver medskabere af egen leg og læring.

Etablering af et godt legemiljø kræver  praksisnær viden om betydningen af de fysiske rammers design og kendskab til metoder til hvordan man  praktiserer et godt legemiljø i fællesskab med børnene.

 

Legefaglighed hos de profesionelle

Projektet tilbyder det pædagogiske personale og ledere et helhedsorienteret mindset og tilgang til at udvikle kvalitetsstærke legmiljøer i dagtilbud. Her er ambitionen, at de bliver i stand til at sammentænke deres legende kompetencer med de fysiske rammer i forhold til at kunne designe, bruge og vurdere et kvalitetsstærkt legemiljø. Desuden rustes det pædagogiske personale til at designe i fællesskab med børnene, således at børnenes egne perspektiver inddrages systematisk og som en logisk del af udviklingen af legemiljøet. Formålet er at gøre det pædagogiske personale i stand til selv at kunne udvikle et kvalitetsstærkt legemiljø, så det vedvarende formes efter at understøtte både de voksnes og børnenes aktuelle interesser og behov for leg.

 

10 eksempler på gode legemiljøer

Derudover vil vi i projektet udvikle 10 eksempler på kvalitetsstærke legemiljøer. Her skal pædagoger og børn i fællesskab designe et legemiljø i egne fysiske rammer og udvikle designmetoder til at videreudvikle og bruge deres legemiljø. Erfaringerne fra udviklingen af de forskellige legemiljøer skal bidrage med nuanceret viden og designmetoder til, hvordan man kan udvikle forskellige typer af kvalitetsstærke legemiljøer. De 10 legemiljøer, som udvikles, vil efterfølgende fungere som konkrete eksempler på kvalitetsstærke legemiljøer til inspiration for andre dagtilbud.

  

10 daginstitutioner har nu været med til udvikle og færdiggøre første version af et inspirationsmateriale, som kan hjælpe andre dagtilbud med at lave deres egne kvalitetsstærke legemiljøer - sammen med børnene!

Materialet bliver nu testet i yderligere seks dagtilbud inden den endelige version kan sendes på gaden. Materialet består af

 

  • Ti eksempler på kvalitetsstærke legemiljøer fra praksis
  • Teoridel om børneperspektiv, leg og legeforståelse m.m.
  • Designguide og fremgangsmåde 

 

 

 

 

Skærmbillede 2023-04-12 kl. 16.23.26.png
Tanja Sandholm
Pædagog, Børnehuset Hørhaven

"Børnenes deltagelse i projektet har været en øjenåbner for os"

 

  

 

 

  

<<< Se filmen 'Kvalitetsstærke Legemiljøer' hvor Tanja og medarbejdere fra tre forskellige daginstitutioner fortæller om hvordan de - sammen med børnene -lavede helt nye legemiljøer

 

 

 

500pil_op_Small_Lilla.png

 

 

STATUS PÅ LEGEMILJØER I DK

De fleste danske børnehavebørn tilbringer dagen i uinspirerende legemiljøer.

Ifølge den seneste nationale undersøgelse af kvalitet i kommunale børnehaver foretaget af EVA (2020), er det kun en fjerdedel af landets dagtilbud, som har ’god kvalitet’ i forhold til indretningen af de fysiske miljøer, mens ingen dagtilbud opnår vurderingen ’fremragende kvalitet’

Det tyder på, at de fysiske rammers i mange danske dagtilbud ikke er fulgt med hverken den politiske eller pædagogiske udvikling.

 

 

DCUM #3 Jammerbugt low (26 of 56).jpg (1)

I projektet søger vi svar på spørgsmål som 

  • Hvordan kan de fysiske rammer designes og anvendes til at understøtte børns legende læring og pædagogens legefacilitering?

  • Hvordan kan børn og pædagoger i fællesskab designe og anvende et kvalitetsstærkt legemiljø, som kan inspirere både børn og voksne til leg og fordybelse?

  • Hvordan kan pædagoger rustes gennem legende kompetencer til at vurdere og videreudvikle kvaliteten af deres design og brug af et legemiljø?

 

 

 

 

Børneperspektivet

Det er centralt for dette projekt at anlægge et stærkt børneperspektiv. Børnene har unik viden om, hvad der skal til for, at legen bliver god. De ved, hvad man kan lege på legepladsen, hvor de kan lege uforstyrret, og hvilke steder der er deres yndlingslegesteder. Børnene ved bedre end nogen andre, hvordan de pædagogiske lege- og læringsmiljøer virker i praksis.

Så når det kommer til at skabe inspirerende og stimulerende legemiljøer af høj kvalitet, er det derfor afgørende, at børnenes egne perspektiver, i form af deres input, idéer og interesser, inddrages og anvendes, så vi sikrer, at børnene bliver hørt i forhold, som har afgørende betydning for deres leg og læring.

 

Vil du vide mere?

Så kontakt projektleder

Camilla Tange

[email protected]

tlf 72 26 54 10

 

 

Om LEGO Fonden

LEGO Fondens mål er at inspirere og udvikle dem, der skal bygge fremtiden – en mission som deles med LEGO Koncernen. LEGO Fonden ønsker at skabe en fremtid, hvor læring gennem leg hjælper børn til at være kreative, engagerede og at kunne lære hele livet igennem. LEGO Fondens arbejde handler om at sætte fokus på legens vigtighed for børns udvikling og gentænke rammerne for læring. I samarbejde med førende eksperter, indflydelsesrige aktører, undervisere og forældre vil LEGO Fonden udstyre, inspirere og aktivere forkæmpere for leg. www.learningthroughplay.com  

 

LEGO-Foundation_RGB_for_WEB.png

Nyt dagtilbudstermometer !

Hvert år bruger hundredevis af dagtilbud DCUMs Dagtilbudstermometer til at få børnenes eget syn på børnemiljøet. Oplever børnene at de har gode venner i børnehaven? Er de glade for at gå i børnehave? Larmer det i børnehaven? etc. Et nyt og forbedret Dagtilbudstermometer indfanger børneperspektivet.

læs mere
DT20_tablet.png
DCUM #1 Thorsted low (49 of 55).jpg (1)