Det er f.eks. oplagt at lade barnet deltage aktivt i gøremålene på badeværelset, understøttet af pædagogens evne til at skabe en tryg og tillidsfuld relation, hvor barnet oplever sig set, hørt og forstået. Claras bleskift behøver ikke betyde, at det målrettede læreplansarbejde afbrydes imens. Tværtimod. Selve puslebordssituationen kan udnyttes og bl.a. danne afsæt for spontant arbejde med børnemiljø og læreplaner.
Hverdagens ’praktiske’ gøremål og rutiner indeholder hver især unikke rum for positivt samspil, læring og udvikling i daginstitutionerne. At sammentænke børnemiljø og læreplaner kræver ikke nødvendigvis ekstra tid eller ressourcer. Men det kræver bevidst og intentionel opmærksomhed på hvilke temaer der allerede er på spil.
Med andre ord: Grib de enkelte hverdagssituationer - aflevering, spisning, pusletid, putning, garderobe, oprydning osv - og brug dem til at skabe læringsøjeblikke.
Meningsfulde læringsøjeblikke
Ved at tildele hverdagens rutiner og praktiske gøremål øget opmærksomhed synliggøres den pædagogiske faglighed og den faglige stolthed øges. Når Oscar græder ved afleveringen, er det muligt både at håndtere situationen rent praktisk, og samtidig arbejde bevidst med temaer som f.eks stemning og tryghed.
Læring behøver ikke begrænses til to timers planlagte aktiviteter om formiddagen. Læring er tilstede i alle de situationer som opstår hver eneste dag i daginstitutionen. Man kan f.eks arbejde med fællesskab ved at støtte børnene i selv at tage tøj på i garderoben, arbejde med respekt ved at lære dem at tage hensyn til andre ved måltidet, eller inddrage dem i at hjælpe til med at dække frokostbordet eller feje stuen.
Det er også et opgør med opfattelsen af læring som fragmenterede, skemalagte aktiviteter i barnets hverdag. Det pædagogiske personale kan understøtte det enkelte barns læring, udvikling og trivsel i en travl hverdag, ved at give hverdagsrutinerne et målrettet fokus.