Hop direkte til indhold
Søg
Luk

DCUM lukket pr. 1. juli 2025

På grund af opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område lukkede DCUM den 1. juli 2025. Vores materialer er stadig tilgængelige på dcum.dk efter den 1. juli 2025, men hjemmesiden bliver ikke opdateret. Læs mere om lukningen af DCUM

DCUM Finale LOW

Er du glad for at gå i børnehave? Har du gode venner i børnehaven?

To spørgsmål, som bedst bliver besvaret af børn. Børnene ved nemlig bedre end nogen andre, hvordan de trives i deres dagtilbud, ligesom vi voksne selv ved, hvordan vi har det på vores arbejdsplads. Derfor er det afgørende at kende til børnenes egne perspektiver. Det gælder også i det kommunale tilsyn. For også her ved børnene bedst.

Med de rigtige redskaber og metoder kan man indhente selv små børns perspektiver og oplevelser. Det kan f.eks. ske gennem fokusgruppeinterviews, observation, walk and talk, situationsinterview og tegninger. Det vigtigste er, at man giver sig tid til at indfange perspektiverne, og at man forholder sig åbent og nysgerrigt. Til gengæld øger inddragelse af børneperspektivet børnenes demokratiske dannelse, trivsel og læring.

Det er bl.a. ud fra en tilgang om at forholde sig nysgerrigt til børnenes perspektiver, at DCUM har udviklet Dagtilbudstermometeret.

Dagtilbudstermometeret indfanger børnenes perspektiv

Dagtilbudstermometeret er et gratis pædagogisk udviklingsværktøj. Værktøjet er bygget op om et spørgeskema målrettet 4-6-årige, der giver danske dagtilbud og kommuner mulighed for at undersøge og blive klogere på børnemiljøet ud fra børnenes eget perspektiv. Spørgeskemaet er digitalt og kan tilgås via en tablet, hvor børnene selv kan sidde og besvare spørgsmålene med en voksen i nærheden. En talende animeret abe guider børnene igennem spørgsmål om bl.a. leg, børnefællesskaber, skæld ud og pladsforhold.

Det er det enkelte dagtilbud, som skal gøre brug af Dagtilbudstermometeret. Værktøjet giver efterfølgende mulighed for, at dagtilbuddet selv kan hente rapporten over undersøgelsen og dermed trække temaer ud.

Om Dagtilbudstermometeret

  • Dagtilbudstermometeret er målrettet 4-6-årige og fungerer ved, at en animeret talende abe stiller børnene spørgsmål med fokus på børnemiljøet. Værktøjet er gratis at bruge. Dagtilbudstermometeret er ikke et måleværktøj, men et pædagogisk udviklingsværktøj, som kan bruges til at udvikle børnemiljøet.
  • For at sikre kvaliteten og anvendeligheden af Dagtilbudstermometeret er spørgsmålene kvalificeret blandt fagprofessionelle, og det er testet blandt børn.
Læs mere

Det styrkede tilsyn

  • 1. januar 2022 trådte den nye lovgivning om et styrket tilsyn i kraft. 1. maj var der deadline for kommunernes offentliggørelse af deres reviderede ramme for det pædagogiske tilsyn i dagtilbud. Tilsynet skal bl.a. undersøge, om dagtilbuddene arbejder med inddragelse af børnenes perspektiver i deres hverdagspraksis.

Børneperspektivet i det kommunale tilsyn

Også kommunale forvaltninger kan trække rapporter fra de enkelte dagtilbud og få et overblik over, hvordan det generelt står til med børnemiljøet i kommunen. Data, som kan indgå i den kommunale tilsynspraksis.

Hvis man som dagtilbud fast inkorporerer brugen af Dagtilbudstermometeret f.eks. én til to gange om året, er det muligt systematisk at få et indblik i børnenes perspektiver på børnemiljøet. På den måde bliver det en metodisk hjælp til tilsynsarbejdet, samtidig med at dagtilbuddet bliver klogere på børnenes perspektiver. Det giver mulighed for efterfølgende at arbejde med børnenes besvarelser f.eks. ved at tage fat i forskellige temaer fra undersøgelsen.

Uanset hvad er det vigtigste at inddrage børnenes perspektiver – både i selve dagtilbuddet og i tilsynet.

Værktøjer, du kan bruge

Skab læringsøjeblikke! - i hverdagens små rutiner

Skab læringsøjeblikke -pakke

Find værktøjet her

Værktøjskassen Bedre Børnemiljø

BB Undersøgelseskasseforside

Find værktøjet her

Inspirationsmaterialet Børnemiljø og læreplaner

Bmoglæreplaner Forside

Find det her

Se også ...