"Vi er slet ikke verdensmestre - men vi er på vej"

Sådan skrev skolelederen og elevrådsformanden om Hornslet Skole, da de begrundede deres indstilling til Under-visningsmiljøprisen. DCUM og Undervisningsministeriet er enige i, at skolen er godt på vej. Så godt, at Hornslet Skole vinder undervisningsmiljøprisen 2010 for deres arbejde med at sætte trivsel på dagsordenen. Hver dag. Hele tiden.

- Hele vores arbejde med trivsel og undervisningsmiljø kan beskrives med, at vi har slået lidt af en kolbøtte, fortæller Bitter Rasmussen, som har været skoleleder på Hornslet skole siden 2006.

I tiden før kolbøtten var skolens forventninger til eleverne udmøntet i et sæt retningslinjer, som tog udgangspunkt i, at man kunne sanktionere sig til bedre trivsel. Konsekvenserne ledte tættere og tættere på inspektørens kontor, jo flere forseelser der blev begået.

- Men det er jo en gammeldags tankegang, så den gjorde vi op med én gang for alle, siger skolelederen.

- I stedet tog vi udgangspunkt i, at ethvert samarbejde må baseres på tillid og åbenhed. Og det virker. Vi har set store forandringer og konkrete resultater. Og det er dem, vi nu har lyst til at få frem i lyset.

Kommunikation der går den lige vej
- Vi lægger et stort stykke arbejde i at lære hinanden, eleverne og forældrene, at kommunikation skal foregå uden omveje. Fire dage efter at noget er sket, er det blevet til noget andet, hvis snakken får lov at gå, siger Bitter Rasmussen.

Leg i skolegården- Derfor har vi indført samarbejdsaftner for forældre til børn i 0. og 1. Klasse, hvor vi taler om de indbyrdes forventninger, der er. Vores forventninger til forældrene er, at de kommunikerer åbent og konstruktivt. Vi har jo et samarbejde, som ganske enkelt skal fungere – vi kan ikke vælge hinanden fra. Og det samarbejde smitter direkte af på eleverne i klassen. Det smitter af hele vejen rundt, fortæller hun.

Den samme helhedstænkning ses i skolens antimobbestrategi, som tager udgangspunkt i, at alle skal kunne kommunikere åbent, og at alle har del i ansvaret for trivslen på Hornslet skole.

- Det vil nok være overmodigt at sige, at der slet ikke foregår mobning her på skolen mere. Men vi har fat i den lange ende. Vi har gode værktøjer og er kommet et stort skridt i den rigtige retning, siger Bitter Rasmussen.

Et synligt elevråd
Også blandt eleverne er der sket noget med kommunikationen. Før undervisningsmiljø og trivsel blev sat på dagsordenen på Hornslet Skole, var tonen på gangene ofte uegnet for mindre børn, og især de yngste elever var utrygge. Elevrådet var en næsten usynlig størrelse, som kun nogle få elever kendte til, og som endnu færre gad interessere sig for.

- Nu er elevrådet blevet for almindelige elever, siger Rune Johnsen, som har været elevrådsformand siden december 2009. 

Skolens pædagogiske leder, Niels Tange, bakker op:
- Det er fantastisk, hvad der er sket med elevernes engagement. For få år siden var der ingen der gad, og det var reelt lærerne, der trak læsset med at få det til at se ud som om, der var et elevråd på skolen. Nu står eleverne selv for at kalde sammen til fællesmøde. De tager masser af initiativ, og det præger hele skolen.

Udviklingen fra usynligt elevråd til fokus på elevdemokrati stopper ikke ved skoleporten. De seneste år har Hornslet skole været drivkraften bag et kursus i elevdemokrati, som i samarbejde med DSE afholdes en gang årligt som et tilbud til alle elevråd i kommunen.

På gangene er tonen blevet en anden
Skolen forsøger at skabe nogle rammer, som også rent fysisk udstråler anerkendelse og respekt.

Forårsudstilling- Vi vil gerne vise eleverne, at vi ikke er ligeglade med de omgivelser, vi tilbyder dem. Det kan være svært, når rammerne er temmelig nedslidte, men det er vigtigt, at vi ikke lader stå til, siger Bitter Rasmussen.

- Selvfølgelig skal vi stadig bede elever om at lade være med at råbe og løbe indenfor, og selvfølgelig er der stadig konflikter. Men der er sket en stor, stor forandring. Et skift fra en tone, der kunne være rigtig grov og ubehagelig til en ny omgangsform med anerkendelse og gensidig respekt, fortæller skolelederen, mens hun viser rundt på skolen.

I børnehaveklasse 0.B. har rengøringsassistenten hængt en glad smiley på tavlen. Det betyder, at klassen har ryddet godt op, så rengøringen har haft let ved at komme til. En sur smiley havde udløst en samtale mellem klassens lærer og rengøringen.

- Så vi kan få fundet ud af, hvad der er galt – i stedet for bare at gå og være sure, siger Bitter Rasmussen.

Opskriften på en kolbøtte
Konkrete resultater. Adfærdsændringer. Forandringer skabt på få år - store forandringer, som ses tydeligt både i hverdagen og i skolens undervisningsmiljøvurderinger. Hvordan gør man det?

Skolelederen, den pædagogiske leder, elevrådsformanden og lærerrepræsentanten er ikke i tvivl: Det er den brede, målrettede og vedholdende indsats, der virker. Hvis der er der nogen, man ikke når ud til, så mangler der en brik i det samlede billede.

- For eksempel besluttede vi, at også eleverne i 0. klasse skal kunne tale med om, hvad trivsel er. Når vi er meget konkrete, så handler det jo om deres hverdag, og så kan de sagtens være med, siger lærerrepræsentanten.

At arbejdet med trivsel på Hornslet Skole er vedholdende og omfattende, mærkede Niels Tange fra sin allerførste arbejdsdag:
- Der var trivsel på dagsordenen, fra det øjeblik jeg satte min fod på kontoret for første gang, siger han.

- Det stod klart med det samme, at det ikke var et emne, der blev taget frem og talt lidt om indimellem, men noget helt grundlæggende. Og det er helt sikkert det, der har givet så gode resultater. At det er noget, vi har med hele tiden. Både når vi holder temauger om trivsel og i hverdagene, fortæller han.

Rundturen er ved at være slut. Hornslet Skoles fire repræsentanter, som om lidt skal tilbage til undervisning og administration, skal bare lige fotograferes.

- Hvordan skal vi stå? spørger Niels Tange.
- Skal vi tre ikke løfte Rune op foran os?

Elevrådsformand i flyvende stil. Og det gør de så. Næsten som et levende trofæ, og med store smil. Et billede af fire mennesker, der fik lyst til at fortælle andre om deres arbejde for en bedre skole, og som nu har vundet undervisningsmiljøprisen i deres kategori. Ikke for at være perfekt ”for det bliver man nok aldrig”, som Bitter Rasmussen siger. Men for at gøre et stort, alsidigt og helhedsorienteret stykke arbejde for trivsel og undervisningsmiljø.