Spring til indhold

Vær en god kammerat - sig nej til mobning!

header image
Af Trine Kjær
billede
SMDreng_NYcap.jpg

Elever skal turde sige fra overfor mobning – både hvis de oplever det personligt eller ser andre blive mobbet. Med udgangspunkt i ugentlige klassemøder lærer eleverne på Skolen på Duevej at være åbne og ærlige omkring de problemer, de har eller oplever. Det er skolens kultur, at det ikke er at sladre, når man gør opmærksom på, at en anden elev har brug for hjælp. Det er at være en god kammerat!

På Skolen på Duevej var det skolebestyrelsen, som tog initiativ til at fokusere på skolens sociale miljø. Lærere, pædagoger og ledelse greb ideen, og når alle voksne på en skole bliver enige om en fælles indsats for et godt kammeratskab, virker det i sig selv forebyggende overfor mobning. Skolens sociale værdigrundlag blev udarbejdet, og de voksne forpligtede sig på, at arbejde med klassens sociale liv.

Det har resulteret i, at der i alle klasser er indført klassemøder en gang ugentligt efter Helle Høibys metode, og i frikvartererne er der indført ”venner i gården”.

På Skolen på Duevej var det skolebestyrelsen, som tog initiativ til at fokusere på skolens sociale miljø. Lærere, pædagoger og ledelse greb ideen, og når alle voksne på en skole bliver enige om en fælles indsats for et godt kammeratskab, virker det i sig selv forebyggende overfor mobning. Skolens sociale værdigrundlag blev udarbejdet, og de voksne forpligtede sig på, at arbejde med klassens sociale liv.

Det har resulteret i, at der i alle klasser er indført klassemøder en gang ugentligt efter Helle Høibys metode, og i frikvartererne er der indført ”venner i gården”.

Fakta

Skolen på Duevej bekæmper mobning med Helle Høibys metode.

Helle Høiby er cand.pæd.psyk., pædagog og læreruddannet. Hun arbejder med børns trivsel og har blandt andet udgivet Ikke mere mobning, der indeholder værktøjer for lærere og pædagoger.

Værktøjerne er praktiske forslag til, hvordan man kan forebygge eller løse et mobbeproblem i en klasse.

Ifølge Ikke mere mobning skal kommunikationen på klassemøder overholde følgende regler:

 

  • Lyt
  • Afbryd ikke den, der taler
  • Tal for dig selv
  • Giv klar besked. Tag udgangspunkt i dig selv
  • Undgå undskyldninger ("jeg gjorde det, fordi...")
  • Tal om nu og her
  • Gå fra spørgsmål til personlige udsagn (ikke: hvorfor)
  • Tal direkte til den, det drejer sig om
  • Vær konkret - tag udgangspunkt i helt konkrete hændelser
  • Vær ansvarlig for vedtagne aftaler og regler

 

Klassemødet

Et klassemøde er børnenes møde. Det er et arbejdsmøde – ikke et hyggemøde. På mødet får klassen mulighed for at snakke om ting, som børnene synes, er problemer. Børnene sidder i en rundkreds, så alle kan se hinanden og have øjenkontakt med hinanden. Læreren sørger i kraft af sin rolle som ordstyrer for, at de øvrige børn lytter til, hvad der bliver fortalt, og hvis det er nødvendigt, formidler og tydeliggør læreren dét, der bliver sagt med kommentarer som:

”Er det rigtig forstået, at …”

”Sig til hende, hvad du blev ked af”

”Hvad kan du svare til det?”

Klassemøder er en enestående mulighed for, at hvert enkelt barn kan blive set, hørt og respekteret. For eleverne på Skolen på Duevej har klassemøderne betydet, de er blevet bedre til at udtrykke sig, og derfor er der blevet en bedre stemning på skolen.

Eleverne er vigtige ressourcer

- Skolens fundament for indsatsen mod mobning ligger i klasserne, og eleverne er en vigtig ressource. Det er i klasserne, at elever og lærere sammen kan forebygge mobning. De voksne har det overordnede ansvar for, at der er et godt socialt miljø i klasserne og på skolen. Derfor kan de ikke vælge arbejdet med klassens sociale liv fra, fortæller skoleleder Niels Christophersen.

Fælles metodisk udgangspunkt

For at ruste de voksne til arbejdet i klasserne var Helle Høiby ude på skolen for at holde kursus for lærere, ledelse og pædagoger. Desuden har psykolog Jørn Nielsen undervist i, hvordan man skaber gode klasser og i konflikthåndtering.

- Det fælles udgangspunkt gør det lettere for den enkelte lærer eller pædagog at arbejde mod mobning . Desuden er Helle Høiby meget inspirerende og hendes metode er fremragende, siger Niels Christophersen.

- I dagligdagen er der sat tid af til at snakke om det sociale klima i klassen, alle arbejder med det og alle har fået redskaber til det arbejde. Det er et godt udgangspunkt for at gøre arbejdet mod mobning til en del af skolens kultur. I den forbindelse er det selvfølgelig også meget vigtigt, at alle mærker ledelsens opbakning, fortsætter han.

Vennegruppe hjælper og trøster

”Venner i gården” er et andet af skolens tiltag mod mobning, og også her trækkes der på elevernes ressourcer. ”Venner i gården” er en gruppe på 20-25 elever fra 6.-8. klasse, som i frikvarteret hjælper og trøster mindre børn, som virker ensomme.  De sætter gang i lege og skaber kontakter til børnenes kammerater. Børnene i gruppen er uddannet til at spotte mobning og videreformidle til en voksen. 

- Det er vigtigt at få børnene med, fordi de ser andre ting end de voksne. Det er skolens generelle holdning, at alle bør fortælle, hvis de oplever, at et andet barn har brug for hjælp. Derfor bekæmper vi holdningen om, at man sladrer, for det man i virkeligheden gør, er at hjælpe, siger Niels Christophersen. 

Er du en god kammerat? Tag DCUMs test og find ud af det!

Læs mere