Undervisningsmiljøvurderinger kan sikre følsomme elever

Debatten om inklusion drukner ofte i negative forestillinger om ustyrlige børn, og derfor bliver de følsomme og særligt sensitive børn nemt overset. Undervisningsmiljøvurderinger kan være med til at sikre, at inklusion i skolen også kommer de følsomme elever til gode.

Inklusion er i dén grad på den politiske dagsorden anno 2012, og det er i dag næsten umuligt at sige folkeskole uden også at måtte sige inklusion. Trods det, at begrebet inklusion er positivt ladet – i modsætning til eksklusion – associerer mange ofte til urolige, hyperaktive og udadreagerende børn. Børn der har svært ved at tilpasse sig den almindelige folkeskole og kan være med til at ødelægge muligheden for læring og trivsel for flertallet. Ud fra dette perspektiv er der risiko for at ”glemme” at prioritere miljøet for de særligt sensitive børn, hvilket er med til at fastholde disse børn i kategorien gråzonebørn. En kategori hvori eleverne befinder sig i farezonen for en mere eller mindre permanent eksklusion.

Sammenhæng mellem de særligt sensitive børn og undervisningsmiljøet

Ifølge den amerikanske psykolog Elaine Aron er 70 % af alle sensitive børn indadvendte. Kønsfordelingen er lige mellem drenge og piger, og personlighedstrækket er genetisk betinget (Magasinet Skolen, december 2011) Fælles for de sensitive børn er, at de ofte er mere følsomme overfor fysiske indtryk som lys, lyd og temperaturforhold. De har mere intense følelser og påvirkes nemt af stemninger og andres humør. Derfor kan det være ekstra hårdt for et særligt sensitivt barn, når der bliver skældt ud i klassen, hvis de ser en udpræget voldsom film, hvis der er larm og uro, hvis der roder eller hvis deres kammerater er kede af det. Ydermere har de ekstra brug for tryghed og omsorg for at kunne trives. De særligt sensitive børn bliver let overstimuleret, da de er født med evnen til at bearbejde indtryk dybt – og det er med til at påvirke deres faglige indlæringsevne. Disse typiske kendetegn leder automatisk mine tanker hen på undervisningsmiljøet karakteriseret som det fysiske, psykiske og æstetiske miljø. En undervisningsmiljøvurdering med elevinddragelse kan være med til at afdække både positive og negative sider af skolens undervisningsmiljø. Det, at høre elevernes stemmer og anerkende deres oplevelser af undervisningsmiljøet, kan være en positiv øjenåbner. Det er blandt andet her, at lærerne har mulighed for at spotte de særligt følsomme børn, da der kan være meget stor forskel på det, man tror, man gør, og det man rent faktisk gør i praksis. Min erfaring er, at der kan være stor forskel på lærernes virkelighed og på elevernes virkelighed, og derfor er elevperspektivet er afgørende og nødvendigt. Dette er endnu en god grund til at prioritere arbejdet med et godt undervisningsmiljø! Et forbedret undervisningsmiljø kommer alle elever og undervisere til gode, hvad enten det er handler om de hyperaktive elever, gråzonebørn som de særligt sensitive elever og uafhængigt af, om de hedder Mads, Signe eller Mohammad. Det fysiske, psykiske og æstetiske miljø har en stor og nødvendig andel i vellykket inklusion, hvorfor de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger bør prioriteres højt.

Undervisningsmiljøvurderinger

En undervisningsmiljøvurdering, UMV, er en vurdering af skolens psykiske, fysiske og æstetiske miljø, hvor man inddrager elevernes egne oplevelser af undervisningsmiljøet. En UMV er en proces, som indeholder følgende fire faser:

1. Kortlægning af undervisningsmiljøet
2. Beskrivelse og vurdering af resultaterne
3. Handleplan
4. Retningslinjer for opfølgning på handleplan

Min erfaring med UMV'er er, at det giver rigtig god mening at spørge eleverne selv, da de ofte har en anden opfattelse af undervisningsmiljøet end lærerne selv. Derfor tilegner mange lærere sig ny viden om blandt andet indretning, pædagogiske læringsstile, relationer og støj i arbejdet med at kortlægge undervisningsmiljøet. UMV'en kan således være med til at afdække blinde pletter af undervisningsmiljøet. Afgørende for effekt i praksis er det dog, at de tre sidste faser også gennemføres.

Det kræver samarbejde

En UMV kan langt hen ad vejen være med til at skabe bedre betingelser for de særlig sensitive børn i skoletiden. En større bevidsthed, om hvor eleverne mener, at undervisningsmiljøet kan ændres og forbedres, kan være med til at give eleverne fysiske, psykiske og æstetiske åndehuller, hvor de kan genoplade batterierne, ovenpå en eventuel overstimulering. Virupskolen i Hjortshøj har som eksempel indrettet en stillezone på en halv overetage i deres SFO. Her er der sparsomt dekoreret, og området er opdelt i mindre og afgrænsede kroge og hjørner. Idéen er, at børnene kan lege eller lave andre aktiviteter uden at blive forstyrret af omkringværende børn, løb, uro, høje stemmer og lignende. Der er altid en voksen i stillezonen, som er attraktiv og efterspurgt af alle SFO´ens børn, men som særligt er tiltænkt børn i udsatte positioner, herunder de sensitive børn. At være særlig sensitiv er et vilkår for børnene, men man kan arbejde på, at de trives i deres aktuelle undervisningsmiljø. Og man skal heller ikke glemme, at også de sensitive børn er forskellige, opfører sig og reagerer forskelligt. Derfor er det vigtigt med et godt forældresamarbejde samt et fokuseret tværfagligt samarbejde.

Kom godt i gang

Der er flere muligheder for at udarbejde en UMV. Du kan hente mere information om undervisningsmiljø på www.dcum.dk eller hente DCUMs værktøj UMV Sådan! her