Udeklasse giver øget selvværd og store successer

Udeklasse på Pilehaveskolen startede som et projekt, som skulle forbedre undervisningsmiljøet, men successen var så stor, at udeklassen nu er en del af skolens pædagogiske profil.

Gevinsterne er mange for eksempel er det sociale miljø forbedret og eleverne husker i højere grad, hvad de lærte dagen før og ikke mindst så har skolehaven betydet større lyst til læring og til skolehverdagen.

Pilehaveskolen er en specialskole for elever med behov for vidtgående specialundervisning. En stor del af skolens elever er udpræget praktisk begavet og profiterer i høj grad af at koble teori på praktisk arbejde - læring hvor kroppen og sanserne bringes i spil. Endvidere er det elever, der kommer fra mange forskellige lokalområder og som ikke har ”naturlige” legekammerater, der hvor de bor, derfor er venskaber på skolen særdeles vigtige.

Udvikling på baggrund af undervisningsmiljøvurderingen
I 2007 besluttede skolen på baggrund af deres undervisningsmiljøvurdering, at der skulle sættes initiativer i gang, der kunne videreudvikle skolens undervisningsmiljø med fokus på det psykiske miljø. På skolen blev det her bl.a. overvejet , hvordan de kunne forbedre undervisningsmiljøet for de elever, hvis læringsstil kræver stor fysisk aktivitet og ”højt til loftet”. Den konkrete udmøntning af disse overvejelser førte til etableringen af udeklasseprojektet. Projektet blev startet op i mellemgruppen, hvor klassen havde konkret fysisk undervisning ude i naturen mindst 2 dage om ugen. Mellemgruppen, er en klasse, hvor der som i de øvrige af Pilehaveskolens klasser, er elever på mange forskellige niveauer. Det aldersmæssige spænd i mellemgruppen er fra 3. til 6. klassetrin, men kognitivt er spredningen endnu større, dette gør, at alt undervisningen tilrettelægges ud fra den enkelte elevs potentiale og ”aktuelle dagsform”. Klassen har gode erfaringer med at små konkrete fysiske opgaver giver øget selvværd og store succeser. 

En kolonihave som basis for mangfoldige opgaver
For at understøtte udeklasseprojektet har skolen lejet sig ind i en kolonihave på ca. 350 m2. Denne skolehave udgør i dag det faste ståsted i projektet. I skolehaven har eleverne, over flere år, selv været med til at lave alt fra grunden, og der har været mange forskellige konkrete opgaver og projekter, som til sammen har formet skolehaven. Eleverne har bl.a. selv ryddet området for ukrudt, de har fremstillet højbede og beregnet, hvor meget jord de skulle bestille hos vognmanden. De har været med til at beslutte, at der var brug for et væksthus på grunden. Eleverne var derefter selv i skoven og udvælge lærketræer, de fældede selv, målte 3 meter stammer op, fik dem slæbt hjem til grunden, hvor de blev afbarket og gravet ned for at danne skelettet til deres væksthus. Eleverne har undervejs målt og beregnet sig frem til, størrelser og antal. Lærer Vagn Andersen beretter:

- Når der skæres brædder, skæres de eksempelvis i 25 cm, der går 4 til en meter. Det gentager vi igen og igen. Der er ikke noget af det, der laves i skolehaven, som ikke kan overføres til klasseundervisningen.

Produkterne, som dyrkes i skolehaven bliver brugt både i dansk, matematik, biologi, natur & teknik og hjemkundskab. Eleverne læser og skriver om de forskellige grønsager, tæller og vejer høsten og bearbejder den i skolens køkken.

Struktur er vigtig
Eleverne på en specialskole har ofte brug for mere ro samt faste rammer og aftaler end deres jævnaldrende, derfor er der også i skolehaven lavet faste planer for, hvad der skal laves, hver gang de er i haven. De voksne præsenterer, hvilke ”jobs” der skal besættes, og så kan eleverne byde ind på, hvad de kunne tænke sig at ”jobbe” med. Efterhånden som eleverne mestrer disse opgaver, laves der nye projekter, der udfordrer eleverne inden for nærmeste udviklingszone, for til stadighed at give dem succesoplevelser.

Grundet de succeser skolen oplever med skolehaven, har de valgt at projektet nu kører året rundt. Det har betydet, at væksthuset også fungerer som læ og varme i den kolde tid. Der er nu en større kontinuitet for elevernes arbejde, og de får mod på mere.

- I april måned 2012 tilmeldte vi os Assens kommunes Scienceevent, som blev afholdt for alle skoler i kommunen. Vi fremstillede en solfanger af gl. sodavandsdåser. Der er sat en solcelle op ved siden af til at trække en lille ventilator, så varmen kan fordeles rundt i væksthuset. Solfangeren er sat op på vores væksthus, så sæsonen kan forlænges i begge ender både for- og efterår. Vi havde også et projekt, hvor vi dyrkede kartofler i spande, ”pluk dine egne kartofler”. Eleverne var pave stolte, da de hjembragte en pokal for deres projekt, fortæller Vagn.

Eleverne er hele tiden omdrejningspunktet i projektet, deres indsats og udsagn er med til at rette projektet ind. Elevernes ejerskab er i høj grad med til skabe succesen og afgøre indholdet. De voksne sørger for at tage pejling af elevernes ageren og udsagn for på den måde hele tiden at nå eleverne på deres udviklingstrin samt koble arbejdet i klassen med aktiviteterne i skolehaven. Som Vagn udtrykker det:

- Jo vores udeskole kan noget, hvis vi stadig sørger for at tilpasse rammerne til eleverne. Uden dem ingen skolehave.

Overordnet set har Skolehaven medført færre konflikter blandt de involverede elever, der skabes relevant og konkret læring der kan bruges andre steder samt rigtig god social træning. Eleverne cykler selv ud til skolehaven hver gang. Skolehaven har fremadrettet også givet flere positive sidegevinster. Næste år skal skolen eksempelvis udvides og bygges om, i den forbindelse tænkes nogle af erfaringerne fra skolehaven ind i de nye rammer til natur & teknik, nørderummet og udeundervisningen.

Til glæde for hele skolen
Skolehaven er i dag også blevet en fast del af skolens pædagogiske profil. Elever fra Ældste C, som er de elever der har store udfordringer med sprog og bevægelse samt skolens projektklasse (AKT klassen) er ofte med på udedage, på den måde er det ved at blive et fælles projekt for hele skolen, hvor flere elever og medarbejdere bliver involverede. Uden engagerede lærere, medhjælpere og pædagogiske assistenter ville projektet falde fra hinanden. Samtidig opleves der en stor opbakning fra ledelsens side. De andre klasser på skolen har også mulighed for at byde ind på et højbed eller et jordlod, som de så selv dyrker og passer. Det betyder, at skolehaven nu er i brug flere dage om ugen og mange forskellige elever på forskellige niveauer har glæde af de udfordringer og succeser der skabes i skolehaven. Forældrene har i forbindelse med den årlige skolekonference tilkendegivet, at de oplever glade børn, der gerne vil i skole, og som også rykker sig fagligt. 

Det arbejde der i 2007 startede som et projekt, og som kontinuerligt er blevet udviklet i takt med elevernes niveau samt løbende evalueringer og skolens undervisningsmiljøvurderinger, har konstant haft fokus på det gode skoleliv for eleverne. I dag er skolehaven et af flere mulige tilbud på skolen, og den er medvirkende til, at der generelt er et rigtig godt sammenhold på skolen, at eleverne bliver bedre rustet til at mestre eget liv, at de får selvværd og er glade for at gå i skole. Der er i dag færre konflikter end tidligere, og eleverne er særdeles gode til at knytte venskaber på tværs af klasserne. Dette tilskrives blandt andet, at skolen - igennem forskellige tilbud såsom udeklasseprojektet - har meget stort fokus på at tilgodese den enkelte elevs læringsstil.

- Hvad opnår vi så med dette udeskoleprojekt? Foreløbig kan vi konstatere, at eleverne husker meget bedre, det er konkret arbejde, som de direkte kan se nytten af, og derfor giver det mening for dem. Det er relevante opgaver, som løses inden for nærmeste udviklingszone, det giver en masse læring, hvor overførselsværdien til andre opgaver er unik. En elev udtaler ”jeg kan lige pludselig huske, hvad vi lavede i går, for jeg gjorde det jo selv”. Eleven savede brædder af og skruede dem fast på væggen, slutter Vagn.