Totempæl af skrot skaber fællesskab

Bunker af skrot er i naturbørnehaven Fredly blevet til en super flot totempæl, der pryder på vejen uden for børnehaven og som med sin runde form symboliserer fællesskab. Den er blevet til i et projekt, hvor omdrejningspunktet har været æstetik, fællesskab og overgange.

Udover totempælen, som er det visuelle og færdige resultat af projektet, så sætter de voksne ord på andre relationelle resultater. En dagplejer fortæller:

- Ved sådan et projekt bliver børnene meget mere blandet end ved et almindeligt besøg i børnehaven, og det giver rigtig meget på både fællesskabs- og oplevelseskontoen. Det ville være dejligt, hvis vi kunne gøre noget lignende igen en anden gang.

Ansigter af træskiver og skrot

Det, børnene og de voksne har brugt tid på, er at lave ansigter på træstammeskiver, som efterfølgende er blevet sat på en tyk lang pind. Ansigtet er blevet pyntet med alverdens ting og sager. Materialerne har børnene selv medbragt: I sommerferien fik de til opgave at finde en stor gren eller kæp, som var på højde med dem selv samt samle diverse skrot, der kunne bruges som pynt. Nogle af de færdige ansigter havde udelukkende øjne, næse og mund, mens andre også havde øre, øreringe, hår og overskæg, så hver sin kunnen, smag og udtryk.

Kunst og besøg – en god kombination

Børnehaven synes, det har været dejligt at have besøg og har følt, at deres børn har været optaget af både kunstdelen og besøgsdelen. De oplevede, at de små spejlede sig i de store og omvendt og kommentarer som: ”Hov, hvor har du den flotte ting fra” kom løbende fra de store, som var opmærksomme på, hvad de små lavede.

- Nu er der skabt kontakt mellem dagplejen og børnehaven, og vi har oplevet et fællesskab med vores børn, så nu er der skabt grundlag for mere samarbejde, lyder kommentaren fra en af de deltagende pædagoger.

Dagplejebørnene var meget interesserede i at skabe ansigterne og nogle fik hjælp af de voksne eller børnehavebørnene til at finde pynt og få det fastgjort. Deres fantasi voksede i takt med, at opgaven blev mere konkret for dem. Nogle fandt efter flere forsøg ud af, hvordan en hammer fungerer, og der kom mere pynt på deres særlige ansigt. Da alle var færdige kunne selv de yngste sagtens genkende deres eget værk i bunken med de andres, og flere ville gerne lave endnu et ansigt. En dagplejer er så begejstret for dagplejebørnenes engagement og optagethed, at hun også vil lave et ansigt med børnene derhjemme.

Lettere overgang

- Det har været berigende at se, hvordan mine dagplejebørn begår sig i sådan en sammenhæng, for det får mine øjne op for deres kompetencer på en anden måde.

En af dagplejerne med et par snart 3-årige synes, det giver rigtig meget godt for netop de børn at være i børnehaven, for det giver dem et indblik i børnehavens rutiner, og det gør det samtidig lettere for hende selv at tale med børnene om, hvordan hverdagen bliver, når de inden så længe skal i børnehave. Forældre til dagplejebørnene kommer i løbet af æstetikprojektet og afleverer og henter deres børn i børnehaven, så de får også et bedre kendskab til den institution, der på et tidspunkt bliver deres børns hverdag. Alt sammen vil være med til at gøre overgangen mellem dagpleje og børnehave både tryggere og lettere.

Vartegn for samarbejde og fællesskab

Projektet blev afsluttet med, at alle ansigterne blev bundet fast på et hegn, der var formet rundt omkring en kæmpe totempæl, som alle børn efter lyst havde været med til at dekorere. En totempæl med gamle gafler, knive og andet godt hængende ned under de strittende arme, et kæmpe overskæg og strithår. Naboer til børnehaven samt forældre og søskende blev inviteret til fernisering med sang og hyldedrik – så også i denne sammenhæng var fællesskab et gennemgående tema.

Gode råd fra kunstneren Lis Wuismann: 

• Sørg for i projekter som disse med så mange aldre samlet at lave en afgrænset ramme og  så opstille valgfrit pynt, så det personlige præg og handlefrihed alligevel bliver tilgodeset.
• Skal det være en succes, er det vigtigt først at lære de voksne, hvad kreative processer er, ellers er det vanskeligt for dem at gennemføre og afprøve det med børnene.
• Husk på, at kreativitet ikke handler om et resultat men om processen – og i den her sammenhæng skal det være børnenes kreativitet.
• Børn på 10-12 år kan være overraskede over, at de fx må male med deres hænder – det er supergodt, hvis dagplejere, pædagoger og andre fagfolk allerede i 0-6-års alderen udfordrer børnene med mange forskellige kreative processer, materialer og måder at gøre ting på.