Tag snakken om digital dannelse på ungdomsuddannelserne

Det er hendes egen skyld. Det er hans ansvar. Debatten om deling af billeder og krænkende materiale handler i høj grad om at placere skyld samt udpege ofre og gerningsmænd. Men vi skal starte et andet sted, hvis vi skal problemet til livs. Det handler om dannelse, dialog og etablering af moral og etik når man færdes på sociale medier. Ganske som i den ’virkelige’ verden. Dannelsen skal finde sted i de miljøer, hvor de unge bruger mest tid, både online og offline – det er blandt andet på ungdomsuddannelserne.

Fælleskab og tillid
Sociale medier er en naturlig del og stor del af unges hverdag på ungdomsuddannelserne. Her socialiseres og kommunikeres. Her skabes identitet og relationer. Her eksperimenteres, udtrykkes holdninger, deles oplevelser og udforskes grænser. Men grænserne imellem den digitale verden og den virkelige verden er blevet utydelige. Relationer og fællesskaber i den digitale verden har fået lige så stor betydning som relationer og fællesskaber i den virkelige verden.

Billede- og videodeling fylder meget på de sociale medier. Det kan være et billede af noget man har oplevet sammen eller en vild oplevelse, man vil dele med andre. Det kan være en måde hvorpå nære eller intime relationer bekræftes. På samme måde som vi også i den ’virkelige verden’ bekræfter nære relationer og tillidsforhold, ved at fortælle hemmeligheder og dele sjove historier. Vi skaber fællesskaber og etablerer tillidsrelationer omkring delingen af billeder, historier og videoer.

Kontroltab og uoverskuelighed

Nettet og de sociale medier forbinder mennesker og skaber fællesskaber, men det er på samme tid en arena som er vanskelig at overskue. Det kan være svært at tolke, hvordan budskaber modtages og hvornår grænser overskrides, når man ikke står ansigt til ansigt med hinanden, ligesom det er vanskeligt at overskue konsekvenserne af grænseoverskridende adfærd. Problemerne opstår ofte, når et privat eller personligt udtryk flyttes fra en kontekst til en anden, fra et forum til et andet, f.eks. når det billede som oprindeligt kun var tiltænkt kæresten pludselig dukker op andre steder på nettet. Pludselig udstilles sårbarhed og forfængelighed, og krænkelser kan opstå. Hvad er relationen nu? Hvor stort er fællesskabet? Hvad skete der med tilliden? Det kan samtidig være svært for den det går udover at skærme sig, da krænkelserne ikke er begrænsede til specifikke tidspunkter og steder. Det kan foregå døgnet rundt – overalt på nettet. Når materiale deles uden samtykke, opleves det som et kontroltab med uoverskuelige konsekvenser for den det går ud over.

Hvad skal lærerne og skolelederne så gøre?
På den ene side handler det – som det altid har gjort – om at favne en ungdom, der eksperimenterer og udforsker deres seksualitet, identitet og grænser, og på den anden side handler det om, at klæde de unge på til at kunne håndtere både udfordringer og risici ved deling af billeder og film på nettet. Vi kan kalde det digital dannelse, men det handler kort fortalt om at overføre den naturlighed, hvormed vi følger både skrevne og uskrevne regler i den virkelige verden til den digitale verden. Denne dannelsesproces skal blandt andet finde sted på ungdomsuddannelserne. Lærere og ledere spiller en helt central rolle, når vi skal starte dialogen med de unge om hvorfor materiale deles, hvad man kan tillade sig at dele, hvad lovgivningen siger og hvad man kan gøre, når skaden er sket.

DCUMs nye dialogværktøj Ta’ en snak om krænkende billeddeling kan bruges til at skabe en god dialog med eleverne omkring problemet. Dialogværktøjet kan bestilles eller downloades herunder.

 

Læs mere om at forebygge og bekæmpe deling af krænkende materiale på ungdomsuddannelserne