Store elever som heltefigurer for de små elever

Man behøver ikke være Spiderman, Superman eller have kræfter som Pippi Langstrømpe for at blive set op til. Det kan såmænd være nok, at gå i 5.-9. kl. på Sabro-Korsvejskolen ved Århus. På skolen har de anerkendt, at de største elever ofte er forbilleder for de små, og derfor benyttes de store elever som en ressource i arbejdet med sociale kompetencer.

Sabro-Korsvejskolens Peer-Educators er ofte forbilleder for de små. De elever, som er Peer-Educators er trænede i konflikthåndtering, og de deler gerne deres viden med andre.

At elever hjælper elever er ikke i sig selv noget nyt. Skolepatruljer er et velkendt eksempel, hvor store elever hjælper deres mindre skolekammerater i trafikken. De store tager dermed et ansvar overfor de yngre elever. Samtidig anerkender og bruger man elevernes ressourcer. På Sabro-Korsvejskolen benytter man elevernes ressourcer til at forebygge mobning. Indsatsen hedder Peer-Education og er baseret på, at unge lærer særdeles effektivt af andre unge.

Indsatsens struktur

Der er omtrent 70 Peer-Educators på Sabro-Korsvejskolen. Indsatsen er struktureret, så der i hver klasse fra 5.-9. vælges seks Peer-Educators, som knyttes til en mindre klasse. 5. kl. knyttes sammen med en 0. kl., 6. kl. knyttes sammen med 1. kl. og så videre. De elever, som er Peer-Educators er sammen med de mindre børn efter aftale mellem de to klasselærere, og desuden går de ned til de små i dagens første frikvarter.

Girafsprog og ulvesprog

Girafsprog og dets modsætning ulvesprog er udviklet af en amerikansk psykolog Marshall Rosenberg.

Marshall Rosenberg har blandt andet skrevet Ikkevoldelig kommunikation – girafsprog, som handler om at bruge sin indfølingsevne til at tilgodese egne og andres behov.

Girafsprog er betegnelsen for det sprog man bruger, når man lytter efter andres følelser, værdier og behov.

Når man udtrykker sig, tager man udgangspunkt i egne følelser og behov.

Girafsprog tager udgangspunkt i ligeværdighed og målet er at få kontakt til den anden og nå en løsning på fælles grundlag.

Ulvesprog betegner det sprog, der bruges, når man vurderer, kritiserer, bebrejder og skælder ud.

Ulvesproget bygger på analyser og vurderinger af, hvad der er rigtigt og forkert.

Ulvesprog tager udgangspunkt i skyld og målet er at få ret.

- Børn er ofte tryggere ved at tale om problemer og konflikter med jævnaldrende eller nogle som blot er en smule ældre end dem selv, og det vil vi gerne gøre brug af, fortæller Birthe Jason, der er lærer på Sabro-Korsvejskolen og initiativtager til projektet.

Klasselæreren er med til at vælge, hvem der skal være Peer-Educator, for det skal være nogle børn, som andre børn er trygge ved. Det sker, at nogen må vælges fra.

- Det kan være på baggrund af en bestemt væremåde eller attitude, som vi lærere ikke vil være med til at fremhæve overfor skolens øvrige elever, siger Birthe Jason.

Tal ordentligt til hinanden – så går det ikke helt galt

Når skoleåret starter efter sommerferien vælges årets Peer-Educators. Inden efterårsferien kommer de på kursus i konflikthåndtering og kommunikation. Kurset holdes en lørdag og varer 8 timer. Her lærer de kommende Peer-Educators blandt andet om konflikttrappen, girafsprog, ulvesprog, empati, mediation og konflikthåndtering. Eleverne laver rollespil, hvor de dramatiserer gamle konflikter, og bagefter snakker de om, hvordan man kunne have håndteret det på en girafmåde i stedet for ulvemåde.

Da Birthe Jason var rundt i de fleste af skolens klasser for at fortælle om projektet, oplevede hun at eleverne var meget interesserede. Ofte er det næsten halvdelen i en klasse, der melder sig, når der skal vælges Peer-Educators.

- I starten var vi bekymrede for om vi kunne finde elever, som gerne ville bruge deres frikvarter på at hjælpe andre, men de bekymringer var helt unødvendige. Jeg sagde til eleverne, at vi havde brug for nogle elever, som vil tage sig af de små – nogle elever, der vil tage ansvar. Og når man beder børnene om at gøre noget alvorligt, så tager de det også alvorligt, siger Birthe Jason.

Peer-Education er med til at knytte bånd på tværs af klassetrin. Det giver blandt andet ansvar til de store og tryghed til de små.

Frikvarterets konfliktløsere

En pige som er Peer-Educator og går i 5. kl. fortæller:      
- Vi hjælper de små i frikvartererne. Hvis vi for eksempel ser, at en pige eller dreng bliver holdt udenfor, så går vi hen og snakker og leger, og så viser vi de andre, at han eller hun er god at være sammen med. Vi hjælper også, hvis der er nogle som skændes eller har en konflikt. Så hører vi først den ene og så den anden. Det kan være rigtig svært ikke at komme med en løsning, men det må man jo ikke, siger hun.

- De store elever er meget hurtige til at forstå principperne i mediation og konflikthåndtering. Med hensyn til girafsprog, så lærer de hurtigt metoderne, men de synes ikke, det er fedt at kommunikere på den måde med deres kammerater, fortæller Birte Jason.

På skolen lægger de vægt på, at eleverne kender principperne i girafsprog, men de behøver ikke at tale sådan hele tiden. De skal bare huske, at hvis en situation trapper op, så skal de kunne bruge det.

De voksnes forpligtigelser overfor Peer-Educators

Peer-Education indgår som den del af Sabro-Korsvejskolens mobbehandleplan, der omhandler forebyggelse. Det betyder, at det rent formelt er en del af det, man gør for at forhindre mobning på skolen. I praksis giver det en række forpligtelser overfor de elever, som er Peer-Educators.

- Det er meget vigtigt for de elever, som er Peer-Educators, at de ved, at lærerne står til rådighed, når der er brug for det. Eleverne må aldrig føle, at de står alene med et problem, fortæller Birthe Jason.

- I frikvarteret er der tit en konflikt mellem tre piger fra første. De skændes og holder hinanden udenfor. Vi prøver at hjælpe dem med at løse deres konflikter, men nogle gange virker det ikke. Så bliver vi nødt til at finde en lærer. Nogle gange har vi også snakket med deres klasselærer og så går det lidt bedre, fortæller en Peer-Educator.

- Eleverne går utrolig meget op i det, og det skal man værne om. Derfor er det vigtigt, at eleverne hele tiden får at vide, at de gør et godt stykke arbejde. Man skal være opmærksom på, hvad de går og laver, og nogle gange bliver man også nødt til at begrænse, hvor meget krudt de bruger på det, siger Birthe Jason.