Skolernes Klods Hans

I eventyret gør Klods Hans op med plejer-mentaliteten og vinder prinsessen. På Søndervangskolen i Glostrup bryder man med plejer-mentaliteten, når det gælder undervisningsmiljøet, for de vil gerne prøve alternative undervisningsmiljøer, som kan fremme trivslen, det kreative og det faglige element.

Boblen i indskolingsafdelingen er et tilbud til børn i faldende trivsel.

På Søndervangskolen vægtes værdier som åbne sanser, åbent sind, spontan begejstring, selvtillid, opfindsomhed og gå-på-mod – netop som Klods Hans, der kan, vil, tør og gør, selvom han må bryde grænser. Søndervangsskolen er i fuld gang med at skabe kompetencemiljøer. For eksempel er en fløj malet i farvestrålende farver, og der er kommet opklappelige borde og bænke på mange gange. Samtidig arbejdes der med det psykiske miljø, for det skal være lystbetonet at gå i skole. Større elevdeltagelse og et fælles ansvar for værdierne er med til at skabe en aktiv skole uden mobning.

Fakta
I indskolingen arbejdes der systematisk med "Trin for trin". Eleverne arbejder med det sociale og emotionelle, og arbejdet er en integreret del af undervisningen. Der bruges cirka 1 time om ugen.

I mellemtrinsafdelingen arbejdes der målrettet henimod en "mobbefri" afdeling, hvor der udarbejdes forpligtende og skiftlige aftaler med elverne. Der holdes klassemøder på 20 minutter 1-2 gange om ugen.

I overbygningen bevidstgøres eleverne yderligere om, at medbestemmelse hænger sammen med pligter og ansvar. Der holdes 5 fællesmøder om året, hvor der sættes fokus på elevrådets arbejde, og hvor regler og pligter synliggøres.

Hele skole fejrer hvert år Skolernes Trivselsdag den 10. marts.

Undervisningsmiljøarbejdet
Søndervangsskolens store indsats for at fremme undervisningsmiljøet startede i 2002, og bunder i et ønske om at motivere eleverne til aktivt at påtage sig et medansvar både for undervisningen og for undervisningsmiljøet.

- Vi havde og har et ønske om, at gøre arbejdet med undervisningsmiljøet nærværende for eleverne. Vi har valgt at organisere arbejdet afdelingsvis, for så kan vi inddrage eleverne bedst muligt og styrke deres ansvarlighed og engagement, fortæller Lis Skaarup, som er afdelingsleder for mellemtrinnet.

Hvert år arbejder elever og lærere med et tema inden for rammen undervisningsmiljø. Eksempelvis var forbedring af det æstetiske miljø i klasselokalerne temaet i 2004. Et stort fælles tema gør det vanskeligere at engagere alle elever, derfor bliver det i de kommende år afdelingerne, som skal på banen, når der skal vælges tema, og børnene skal være med til at vælge, så temaet bliver vedkommende for dem.

Kompetencemiljøer
Det kontinuerlige arbejde med undervisningsmiljø har bevirket, at skolens arealer fremtræder mere indbydende, og der er skabt kompetencemiljøer, som indbyder til læring. Kompetencemiljøer handler ikke kun om de fysiske rammer, men også om pædagogiske, faglige og samarbejdsmæssige miljøer. Når der skabes kompetencemiljøer, gives der bedre mulighed for fleksible og afvekslende arbejdsformer.

Søndervangskolens gangarealer er udstyret med klapborde, som kan bruges i gruppearbejde eller til hygge i frikvartererne.Kompetencemiljøer kan skabes ved at gøre indretningen fleksibel, så den understøtter forskellige aktiviteter eller arbejdsformer. Samtidig med forandringerne i det fysiske rum, har elever og lærere på skolen arbejdet med deres læringsstil/undervisningsstil. Alle elever i overbygningen har fået afdækket deres læringsstil – både den mest dominerende og den næst dominerende. I hvert klasseværelse hænger der et læringsspejl, som viser klassens læringsstile.

- Det, vi har gjort for at skabe kompetencemiljøer, er blandt andet at opsætte sofaer, flydebænke med hynder og flytbare afskærmningsvægge, så eleverne kan skabe arbejds-, hygge- og stilleområder. Et andet eksempel er, at vi har indkøbt høje stole og duge, så bordtennisbordene også kan bruges som arbejdsborde, fortæller Lis Skaarup. 

 

Glade børn lærer bedst
Det psykiske undervisningsmiljø er vigtigt for børnenes trivsel. Skolen har arbejdet med sociale kompetencer for at lære eleverne at indgå i sociale relationer med gensidig respekt og tolerance. Især i mellemtrinsafdelingen er der fokus på mobning.

- Det er vigtigt, at skolen kan udvikle fælles rammer, hvor helhed og sammenhæng giver den enkelte elev tryghed. Derfor har vi på mellemtrinnet arbejdet med at få en fælles forståelse af, hvad mobning er, hvordan vi kan forebygge, og hvad elever, forældre og lærere kan gøre, fortæller Lis Skaarup.

Når eleverne begynder i mellemtrinsafdelingen underskriver klassen en trivselserklæring og de trivselsregler, som er udarbejdet af eleverne og elevrådet. I løbet af året er der arrangementer om mobning.

Alle lærere på Søndervangskolen skal turde berøre vanskelige og følsomme områder, og derfor har alle været på kursus i enten assertionstræning eller konflikthåndtering. Det har givet lærerne et fælles sprog. Endvidere er en del af lærerne i mellemtrinsafdelingen uddannet i Helle Høibys metode, der benyttes forebyggende og ved mistanke om mobning.

Træd varsomt - her bliver mennesker til
Alle børn på skolen har mulighed for at få en time-out i et beskyttet og voksenressourcestærkt miljø. For mellemtrinnet og overbygningens elever kaldes det ”pusterummet”. Her er der i alle frikvarterer åbent for elever, der konstant løber ind i sociale konflikter med øvrige elever. I pusterummet er lærernes opgave at træne elevernes sociale kompetencer, så de bliver bedre til at tackle vanskelige situationer.

For indskolingsafdelingen er ”boblen” et tilbud til børn i faldende trivsel. Børnene er i boblen i en kortere periode, hvis der er problemer med at deltage i den almindelige undervisning. I boblen er der kun lidt undervisning, i stedet koncentrerer de sig om principperne i adfærd, kontakt og trivsel (AKT). Der arbejdes med social træning blandt andet ud fra materialet Trin for Trin.

- Boblen er en stor succes, blandt andet fordi personalet fra Boblen kan gå med ud i klassen og observere, hvad det er, som går galt. Det betyder, at arbejdet bliver kontekstorienteret i stedet for elev/individorienteret. Endvidere letter det samarbejdet til klassens lærer, som måske også skal ændre nogle ting for at muliggøre, at eleven igen trives i klassen. I nogle tilfælde er børn urolige, fordi de og læreren ikke har fundet barnets rette læringsstil, fortæller Lis Skaarup.

Medansvar
Det er de voksnes ansvar, at der bliver taget hånd om konflikter, men eleverne er selv med til at komme med løsningsforslag. Dårlige undskyldninger for ikke at tage hånd om en given konflikt eller om et mobbeproblem accepteres ikke.

- Søndervangsskolen er en skole, hvor alle er i konstant læring og udvikling, og vi forsøger at give lærerne redskaber, som udvikler deres tilgang til konflikter og mobning. Der er flere afgørende faktorer i arbejdet med at stoppe mobning. Det er engagerede lærere, pædagoger og forældre, der tager medansvar samt mobilisering af det tavse flertal. Alle har medansvar for trivslen i skolen, siger Lis Skaarup.

Medansvar gælder ikke kun om at passe på hinanden, men også om at passe på skolen. For eksempel har eleverne selv været med til at lave en legepladslabyrint og pilehegn i skolegården, og derfor vil de også gerne passe på det. Skolen styrker også elevernes medansvar på skolebestyrelsesmøderne, hvor eleverne ikke bare bliver hørt, men får lov til at fylde utrolig meget.

Bedre undervisningsmiljø - større trivsel
Søndervangskolen involverer eleverne i arbejdet med undervisningmiljø, og det skaber mulighed for en skole, som giver plads til udvikling for alle. Det relaterer sig også til skolens nærhedsprincip, der går ud på, at så mange beslutninger og handlinger som muligt foregår i klasseregi.

- Elevernes arbejde tages alvorligt, og vi fortæller dem, at medindflydelse kræver medansvar og forpligtigelser, slutter Lis Skaarup.